Engagerede jobrådgivere søges til sygedagpenge og jobafklaringsforløb i Vejle

dato

3 Jobrådgivere til Sygedagpenge & Jobafklaringsforløb
Vær med til at gøre en reel forskel for sygemeldte borgere

Miljøet "Sygemeldte" i JOBVejle søger tre engagerede jobrådgivere/sagsbehandlere til sygedagpengeområdet.

Om jobbet
Afsnittene Sygedagpenge Tidlig Indsats og Jobafklaring & Forlængede Sygedagpenge er organiseret i miljøet Sygemeldte.

Vi arbejder ud fra en tydelig ambition: at sikre en hurtig, realistisk og bæredygtig vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det gør vi gennem et målrettet, helhedsorienteret og tillidsfuldt samarbejde med både borgere og virksomheder.

Hos os er borgeren en aktiv deltager i eget forløb. Vi tror på potentialet i hvert enkelt menneske – og vi ved, at motivationen skabes i mødet med virkeligheden og i samarbejdet med virksomhederne. Sammen lykkes vi bedst.

Du bliver en central drivkraft i indsatsen for den sygemeldte og får ansvar for både myndighedsopgaverne og den virksomhedsrettet indsats. Hver borger tilknyttes én gennemgående jobrådgiver, og du varetager derfor hele forløbet fra første kontakt til raskmelding.

Dine primære arbejdsopgaverne

  • Gennemføre samtaler med fokus på at understøtte borgernes aktive vej tilbage til arbejdsmarkedet
  • Indgå dialog med virksomheder om delvise raskmeldinger, lønnede timer og beskæftigelsesmuligheder
  • Foretage vurdering af uarbejdsdygtighed efter §7 i Sygedagpengeloven
  • Udarbejde forberedende rehabiliteringsplaner og deltage i rehabiliteringsmøder
  • Indgå i et stærkt tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde for at sikre sammenhængende indsatser

Vi forventer, at du
  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring fra beskæftigelsesområdet - gerne med sygedagpenge eller jobafklaring
  • kender lovgivningen og kan omsætte den sikkert og professionelt i praksis
  • er stærk i relationsskabelse og kommunikation - både med borgere og virksomheder
  • kan navigere sikkert i myndighedsrollen og trives i en målstyret organisation
  • arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk – og samtidig bidrager aktivt til et godt kollegialt fællesskab
  • formår at bevare roen i en travl hverdag og tænker nyt i opgaveløsningen
  • har et positivt mindset – og gerne et godt grin med på vejen

Om os
Miljøet Sygemeldte består af afsnittene Sygedagpenge Tidlig Indsats og Jobafklaring & Forlængede Sygedagpenge.

Vi er aktuelt i en organisatorisk udvikling, hvor vi løbende tilpasser vores struktur for bedst muligt at løse kerneopgaven. Du ansættes derfor med tilknytning til ét af afsnittene, men opgaver og organisering kan justeres i takt med udviklingen. Målgruppen vil fortsat være sygedagpengeområdet.

Vi arbejder i et stærkt fagligt fællesskab præget af videndeling, refleksion og fælles målsætninger. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, høj social kapital og en kultur med åbenhed, faglig dialog og stærk kollegial støtte.

Miljøet Sygemeldte består af ca. 70 engagerede jobrådgivere og ydelsesrådgivere. JOBVejle har ca. 270 medarbejdere fordelt på fire adresser. Sammen arbejder vi for at matche virksomhedernes behov og borgernes muligheder – hver eneste dag.

Læs mere om os på www.vejle.dk

Vi tilbyder dig
  • et meningsfyldt job, hvor du gør en konkret forskel for mennesker i forandring kan bruge de frie rammer, i arbejdet med at rykke mennesker i en forandring.
  • stor grad af frihed i tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • et stærkt fagligt miljø med anerkendelse, sparring og højt engagement
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, faglig stolthed og udvikling
  • gode personalefordele som kantine- og frugtordning samt en aktiv personaleforening

JOBVejle tillægger det stor værdi, at vores arbejdsplads er et rart sted at gå på arbejde, derfor er ovenstående personalepolitiske værdier for Vejle Kommune retningen for et bæredygtigt arbejdsfællesskab hos os.

Vejle Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om 2 faste stillinger og 1 midlertidig stilling på 37 timer med start den 1. juni 2026 eller snarest muligt.
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 16. april 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 22. april eller 27. april 2026.

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt afsnitsleder Jeanne Antoniussen på tlf.: 2371 5254.
Hvis du ikke træffer hende, er du velkommen til at lægge en besked eller sende dine spørgsmål til jemha@vejle.dk.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Arbejdsmarkedsområdet, Havneparken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8a4eb255-9dc5-4205-baf4-2bf64be76090

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet