Engageret sygeplejerske til rusmiddelbehandling i Vejle søges

dato

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med alkohol- og stofmisbrug?
Vi søger en engageret sygeplejerske til en spændende og meningsfuld stilling, hvor du bliver en central del af det sundhedsfaglige arbejde i vores ambulante rusmiddelbehandling. Her får du mulighed for at bringe din faglighed i spil – med fokus på helhed, relationer og tværfagligt samarbejde.
Vil du være med til at skabe forandring og støtte mennesker på vej mod en bedre livskvalitet? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om jobbet

RusmiddelCenter Vejle arbejder med sundheds- og socialfaglige behandlingsindsatser til borgere med alkohol- og stofbrug. Fokus er at skabe et meningsfuldt liv ud fra de mål, som borgerne selv ønsker.
Stillingen går på tværs af alkohol- og stofbehandlingen men vil overvejende være med fokus på stofbehandlingen.
I samarbejde med lægekonsulenterne og dine sundhedsfaglige kolleger har du ansvaret for at sikre, at sundhedsydelser leveres til borgeren i højeste kvalitet. Særligt kvaliteten af den medicinske behandling er i fokus.

Indsatserne i afdelingen er:

  • Individuelle opfølgninger på medicinskbehandlingen
  • Sundhedsfaglig og medicinsk behandling
  • Rådgivning, vejledning og enkelte kognitive samtaleforløb
  • Sparring og konsulentbistand til samarbejdspartnere
  • Sikring af samarbejde til helhedsorienteret indsats

Du arbejder kun i dagtimerne på hverdage.

Vi vægter, at du har erfaring i arbejdet med rusmiddelafhængighed ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til motivationsarbejde og forstår kompleksiteten omkring motivation/ambivalens - både før og under en behandlingsindsats. Det er vigtigt, at du evner at sætte dig ind i borgerens verden og sikrer det rehabiliterende perspektiv med borgeren som aktiv deltager.
Du bliver primært en del af sundhedsteamet omkring stofbehandlingen, som udover dig består af 3 dygtige kollegaer. Teamet er karakteriseret ved en åben og direkte dialog samt stor vilje til at lykkes som en samlet gruppe. Du kan forvente et tværgående samarbejde såvel internt i organisationen som eksternt, og god mulighed for sparring og personlig udvikling.

Om os

Rusmiddelcenteret varetager gratis forebyggelse og ambulant rusmiddelbehandling til borgere og pårørende i forbindelse med misbrug af stoffer og/eller alkohol. Rusmiddelcentret varetager både afrusning og substitutionsbehandling og har desuden mulighed for at visitere til rusmiddeldøgnbehandling. Rusmiddelcenteret tager afsæt i det rehabiliterende perspektiv, hvor det er borgerens mål med behandlingen, som bliver styrende for forløbet.

RusmiddelCenter Vejles kerneopgave lyder:
”At borgerne ophører, reducerer eller stabiliserer deres eksperimenterende brug eller misbrug af rusmidler og opnår at leve det liv, de ønsker med eller uden brug af rusmidler”

Vores ramme er SEL §101 samt SUL §142 (stofmisbrugsbehandling) og SUL §141 (alkoholbehandlingen).

Vi forventer af dig
  • At du er uddannet sygeplejerske.
  • At du har erfaring med borgere, som har et problematisk forbrug af rusmidler.
  • At du har kendskab til og erfaring med at arbejde med dobbeltbelastede borgere – rusmiddelsproblematik og psykiske belastninger.
  • At du forstår at samarbejde med øvrige samarbejdspartnere i den kommunale og regionale sektor.
  • At du som person er nysgerrig og ønsker at udvikle egen og fælles praksis til gavn for borgerne.
  • At du er vant til at arbejde systematisk og sikrer dokumentation og målrettethed i arbejdet.
  • At du har interesse i at arbejde med misbrugende borgere og er i stand til at udvikle respektfulde og anerkendende alliancer.
  • At du er positiv, omsorgsfuld og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

I RusmiddelCenter Vejle er du ansat til at udføre kerneopgaven gennem 2 ting; din faglighed og din evne til at samarbejde.

Vi tilbyder dig

En fast stilling på 37 timer med ansættelse fra 01.10.2025 i RusmiddelCenter Vejle på Horsensvej 35, Vejle.

En attraktiv arbejdsplads med mulighed for at præge udviklingen af organisationen og opgavevaretagelsen af den konkrete stilling, som du søger.

Vi opfatter RusmiddelCenter Vejle som en tillidsbaseret arbejdsplads med høj grad af autonomi. Du kan forvente at blive introduceret til hele opgavefeltet, og vi går efter, at alle medarbejdere får de faglige kompetencer, som jobbet kræver – jf. rusmiddelcentrets kompetenceudviklingsplan. Alle medarbejdere arbejder med ekstern supervision samt kollegial sparring.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 24.08.2025.
Ansættelsessamtaler afvikles den 27.08.2025 eller 28.08.2025.

Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås hos centerleder Christopher Schmidt på tlf. 29 29 34 69.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

RusmiddelCenter Vejle, Horsensvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bf813af8-a55d-4eb4-a841-f0d94c3ce917

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet