Erfaren medarbejder til Borgerservice Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du kendskab til CPR-loven, og ved du det meste inden for folkeregisterområdet? Har du tjek på udstedelse af pas og kørekort? Får du energi af at yde god service? Trives du med en afvekslende arbejdsdag?
Så er du måske vores nye kollega i Borgerservice i Danmarks 5. største kommune.

Vi kører blind rekruttering og derfor bedes du udelade info om: Navn, alder, køn, etnicitet, billede og personlige interesser i ansøgningen og på cv'et.


Om jobbet
Du bliver en del af et team i Borgerservice, som primært arbejder med folkeregister, pas, kørekort, sygesikring, SKAT og meget andet, men det er vigtigt, at du ser dig selv som en del af hele Borgerservice.

Dine arbejdsopgaver vil blive fordelt mellem direkte borgerbetjening og sagsbehandling. Du vil komme til at betjene borgere både personligt, digitalt, skriftligt, på telefonen, og når vi har betjening i kulturhusene i Børkop, Egtved, Give og Jelling. I din sagsbehandling vil du bl.a. skulle skrive agterskrivelser og træffe afgørelser i henhold til CPR-loven.

Vi ønsker os en ny kollega, der er uddannet inden for offentlig administration, og som har erfaring med opgaverne i Borgerservice. Da du får direkte borgerkontakt, skal du kunne holde hovedet koldt, også når der er uro omkring dig. Du skal kunne kommunikere klart og tydeligt på en imødekommende måde – og gerne med et smil.

Vi har ofte travlt i Borgerservice, og det stiller krav til dine samarbejdsevner. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men det skal også falde dig naturligt både at kunne at bede om hjælp, når du har brug for det, og at kunne give en hjælpende hånd til en kollega. Vi forventer, at du kommer med en positiv indstilling og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Om os
I Borgerservice Vejle er vi 36 medarbejdere. Du kommer til at indgå i et team med 12 kolleger.

I Borgerservice løser vi mange forskellige opgaver. Det omfatter bl.a. vielser, pas, kørekort, folkeregister, sygesikring, vejledning om pension, boligstøtte, beboerindskud, SKAT, MitID, Digital Post og Digital Fuldmagt, kommunes centrale telefonomstilling og en kontrolgruppe.

Det er vigtigt for os, at Borgerservice er et rart sted at være, da vi tror på, at et godt arbejdsfællesskab har stor indflydelse på den service, vi giver til borgerne.

Vi tilbyder dig
Hvis du bliver vores nye kollega, får du en interessant og afvekslende arbejdsdag, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil og virkelig gøre en forskel for borgerne. Du får fagligt kompetente kolleger og et godt arbejdsmiljø med en glad og humoristisk omgangstone.

Vi spiller hinanden gode for sammen at kunne give borgerne den bedste service. Og så lægger vi vægt på at fremme arbejdsglæde og faglig stolthed, da vi ved, at det højner kvaliteten af den service, vi yder.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentlig med tiltrædelse 1. marts 2024. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation efter reglerne for lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist
21. januar 2024. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 4 2024

Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Annette Johansen på e-mail annjo@vejle.dk, telefon 76810010, eller leder af Borgerservice Jan Gammelgaard Bjerg Mortensen på e-mail jamor@vejle.dk, telefon 29613870.

Straffeattest 
Vi indhenter offentlig straffeattest.

Udelad personlige oplysninger i din ansøgning

Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed i både fagligheder, og hvordan vi vælger at leve vores liv.

Lige nu arbejder vi med blind rekruttering som pilotprojekt med det formål at sikre ansøgerne et mere neutralt afsæt for udvælgelsen.

Derfor beder vi alle kandidater om at udelade følgende information i sin ansøgning og sit CV: Navn, alder, køn, etnicitet, billede og personlige interesser.

Hvis informationen alligevel indgår i din ansøgning, så vil den blive blindet af, inden ansættelsesudvalget læser din ansøgning, og vil således ikke være en del af beslutningsgrundlaget.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=91cc2c8c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967911

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook