Lige nu står vi over for en sammenlægning af vores to matrikler. To afdelinger bliver til en, hvor der lægges stor vægt på:
- Kompetent tværfaglig behandling af vores patienter
- En arbejdspladskultur båret af psykologisk tryghed og fokus på høje følelsesmæssige krav i det kliniske arbejde
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) er en selvstændig afdeling i Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vi udreder og behandler mennesker med PTSD/traumelidelser, herunder flygtninge som skal behandles på regionsfunktion og danske veteraner, som skal behandles på højt specialiseret niveau. Dette sker i samarbejde med Psykiatrisk Afdeling Odense/OUH.
Arbejdet foregår i tværfaglige teams bestående af psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere, læge og sygeplejerske. Behandlingen foregår i ATT såvel som i patientens eget hjem.
Vi er herudover i gang med en forskningsindsats på traumeområdet, ledet af vores forskningsleder. Klinikken bidrager til arbejdet med at indsamle data til en tværregional forskningsdatabase: Den Danske Traumedatabase.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Afdeling for Traume- og Torturoverlevere - Psykiatrisygehuset
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Sammen med dit tværfaglige team at udrede, behandle og vejlede afdelingens patienter
- Afklare og beskrive patienternes sociale problemstillinger samt bidrage til at mindske belastningen fra disse
- Bidrage til understøttelse af patientens recovery via pårørendeinddragelse og samarbejde på tværs af sektorer
- Systematisk dokumentation i elektronisk patientjournal (EPJ)
- Er uddannet socialrådgiver
- Har kendskab til at arbejde med voksne med psykiatriske lidelser
- Har erfaring med/kendskab til lovgivning inden for både beskæftigelses-, flygtninge- og børne-/familieområdet
- Har kørekort
- Sætter pris på både at arbejde selvstændigt såvel som tværfagligt
- Er helhedsorienteret og i stand til at afdække og se ressourcer hos de hårdest ramte patienter
- Er empatisk og har en omsorgsfuld tilgang til mennesker, som har en svær traumehistorie og komplekse problemstillinger
- Har lyst til at engagere dig positivt i ATTs udvikling, herunder den kommende sammenlægning
En arbejdsplads med omkring 50 medarbejdere, som alle er dybt engageret i arbejdet med patienterne.
Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor vi hver dag har fokus på trivsel og psykologisk tryghed. Derudover er der fokus på høje følelsesmæssige krav i det kliniske arbejde, som vi løbende arbejder med at forebygge uhensigtsmæssige konsekvenser af.
Et fagligt fællesskab, som er stærkt og præget af tæt sparring på opgaver og faglig udvikling.
Derudover vil du få:
- Monofaglig og tværfaglig supervision af ekstern supervisor
- Relevant kompetenceudvikling
- Mentorordning og introduktionsforløb med mulighed for sidemandsoplæring og supervision
- Forankring i en velfungerende socialrådgivergruppe
- Mulighed for flekstid
Vi er pt fordelt på to matrikler i henholdsvis Odense og Vejle, men der er truffet politisk beslutning om, at vores to afdelinger skal sammenlægges i Middelfart medio april 2025.
Yderligere information om stillingen
Stillingen er i udgangspunktet et års vikariat med tiltrædelse 1. april til og med 31. marts 2026.
Sidste frist for ansøgning er mandag den 17. februar.
Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 24. februar. Samtalerne holdes i ATT, Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51B, 3. sal, 7100 Vejle.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Socialrådgiverforening.
Det bemærkes, at Region Syddanmark anvender prøvetid, med mindre du kommer fra en lignende stilling i regionen.
Ring eller skriv til socialrådgiver Birthe Boel på birthe.boel@rsyd.dk eller på tlf. 9944 4647 eller til funktionsleder Lene Haugaard på lene.haugaard@rsyd.dk eller 2440 4181, hvis du har lyst til at vide mere om stillingen og ATT.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Sundhedshuset, Vestre Engvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d9e4fb7c-7d7b-40cc-835f-f8c3a73b6f3d