BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du ergoterapeut, og ønsker du et arbejde indenfor genoptræningsområdet så søg denne stilling som udover spændende opgaver byder på et uformelt og godt arbejdsmiljø hvor det sociale prioriteres højt blandt de ansatte.
Da vi opskalerer vores medarbejderstab søger vi 1 ergoterapeut til vores neurologiske team pr. 1/1-2024.
Om jobbet
Stillingen er på 35-37 timer alt efter ønske. Den indeholder opgaver indenfor almen genoptræning efter Sundhedslovens § 140.
Stillingen er i det neurologiske team og indebærer derfor opgaver indenfor det det neurologiske område. Stillingen indebærer en delvis udekørende funktion 2-3 dage per uge til neurologiske og medicinske borgere. Patientgrupper dækker primært over apoplexi, post-commotio, covid-19 senfølger, dysfagi og hjernetumor. Det er derfor ønskeligt med en ergoterapeut med erfaring/interesse med FOTT, energiforvaltning, træning af kognitive dysfunktioner og facialisparese
Om os
Afdelingen er administrativt placeret i Sundhedshuset Vejle samt en mindre satellit klinik i Give. Genoptræningsafdelingen består af 1 afdelingsleder. Det ortopædiske team består af 2 koordinatorer samt 1 ergoterapeut og 14 fysioterapeuter. Det neurologisk team består af 2 hjerneskadekoordinatorer, 4 ergoterapeuter og 4 fysioterapeuter.
Genoptræningsafdelingen har gode træningsfaciliteter og vi tilbyder genoptræning på 2 matrikler, samt ved behov i borgerens eget hjem. Terapeuterne har som regel genoptræning indenfor velafgrænsede specialer. Vi sætter stor værdi i at være et team, og hjælpe hinanden ved behov og i spidsbelastningsperioder.
Genoptræningen er en del af sundhedsafdelingen og har tæt samarbejde med folkesundhed, forebyggende hjemmebesøg og sundhedskurser der ligeledes har til huse i sundhedshuset. Dette giver vores borgere mulighed for sammenhængende sundhedstilbud.
I sundhedshuset er der et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø med gode muligheder for sparring mellem forskellige faggrupper, samt tradition for og plads til et godt grin og et meget aktivt kulturudvalg som laver aktiviteter for medarbejdere såsom fællestræninger, padleturneringer, brætspilseftermiddag osv.
Prioriteres indsatsområde for afdelingen udover en stabil drift omkring kerneopgaven; er ulighed i sundhed og brobygning til civilsamfundsaktiviteter efter endt genoptræningsforløb.
Vi tilbyder dig
Dygtige, engagerede og sjove medarbejdere, der ser frem til at byde dig velkommen i et uformelt miljø.
God og grundig introduktion med mentorordning og god tid i oplæringsperioden.
Ansættelse som selvtilrettelæggende ergoterapeut hvor du selv planlægger din dagligdag samt arbejdstilrettelæggelse. Vi ser gerne at alle terapeuter har én lang dag om ugen til 16.30 for at imødekomme efterspørgsel om sene tider for patienter i arbejde. Som selvtilrettelæggende er der mulighed for hjemmearbejde når det giver mening for opgaveløsningen.
Personlig og faglig kompetenceudvikling.
En arbejdsplads hvor der fokuseres på udvikling, trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder de hyggeligste sommer- og julefrokoster, frugtordning, god kaffe, medarbejdereftermiddage med social aktivitet.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesdato er den 1/1-24 med et ugentlig timeantal på 35-37 timer afhængig af dine ønsker. Arbejdssted er primært i sundhedshuset i Vejle, men da vi også har en satellitklinik i Give, kan arbejdssted også med tiden blive der nogle dage om ugen.
Kørekort og villighed til at bruge egen bil i forbindelse med den udekørende funktion er en fordel.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
Jobsamtaler afholdes den 23/11 i tidsrummet 12-14.30
Ansøgningsfrist
1/11 2023.
Har du lyst til at vide mere?
Der afholdes åbent hus den 25. oktober kl. 15.15-16 hvor du har mulighed for at besøge os i Sundhedshus Vejle. Adressen er Vestre Engvej 51A, stuen. Vi vil modtage dig i vores venterum. Leder, koordinator og medarbejder vil være til stede.
Derudover kan spørgsmål vedrørende stillingerne rettes til afdelingsleder Helene Fuglsang-Damgaard på hemfd@vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest med samtykke
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=91a55e90)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Vestre Engvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921837