Vil du være drivkraften bag faglig udvikling og gøre en forskel for borgerne og kollegaer på Center Sukkertoppen?
Om jobbet
Som faglig leder på Center Sukkertoppen får du ansvar for at sikre og udvikle den faglige kvalitet i vores arbejde med borgerne. Med udgangspunkt i Vejle Kommunes vision "Vejle med vilje – fælles om fremtiden" bliver du en central figur i at implementere og videreudvikle Center Sukkertoppens pejlemærker og karaktertræk. Du vil have tæt samarbejde med Centerleder, afdelingsledere, medarbejdere og borgere, og du skal være med til at skabe et miljø, hvor vi arbejder modige og målrettede for at forme liv og fremtid for borgerne. Det er en tværgående funktion og der vil være mangeartede opgaver. Se Job og personprofil her for indhold i jobbet, hvem vi er og ansættelsesproces.
Send en ansøgning, hvor du besvarer de 2 cases og derigennem viser os dine refleksioner, erfaringer og faglige tilgang. Dertil skal du sende et CV der viser, hvad du har arbejdet med tidligere som relaterer sig til jobprofilen. Vi glæder os meget til at læse med 😊
Case nr. 1
Implementering af ny faglig metode på Center Sukkertoppen
Center Sukkertoppen, hvor du bliver ansat som faglig leder, har fået puljemidler gennem Social & boligstyrelsen. Puljen skal udmøntes over de næste 2 år og der skal planlægges og tilrettelægges kompetenceløft for alle medarbejdere. Traumebaseret tilgang er den nye faglige metode og denne skal understøtte det arbejde der foregår i forvejen indenfor recovery, LA2, DAT og systemisk arbejde. Tilgangen skal kunne mærkes og afspejles i arbejde med beboerne.
Medarbejderne har forskellige baggrunde og erfaringer, og mens nogle er meget motiverede for at lære den nye metode, er andre mere skeptiske. Der er blandt andet bekymring for, om metoden vil være for tidskrævende i en hverdag, hvor ressourcerne allerede er pressede. Flere medarbejdere føler også, at de allerede har en god praksis, og de er usikre på, hvordan den nye metode vil passe ind i deres nuværende arbejdsgange.
Din opgave som faglig leder er at sikre en vellykket implementering af den nye metode, samtidig med, at du understøtter medarbejdernes trivsel og engagement.
Opgave til dig:
Beskriv hvordan du som faglig leder vil:
- Planlægge og sikre implementering af den nye metode? Hvilke konkrete skridt vil du tage for at sikre, at både medarbejdere og ledelse er involveret i processen fra starten?
- Skabe motivation og ejerskab?
- Håndtere den bekymring, som nogle medarbejdere har omkring tidspresset og ressourcerne?
- Følge op på proces og forankring?
Støtte og samarbejde når hverdagen bliver udfordrende
Botilbuddet, hvor du er ansat som faglig leder, oplever en periode med mange sygemeldinger blandt personalet, samt et stort flow af opgaver. Dette har lagt ekstra pres på afdelingslederne, og du oplever, at de procesorienterede opgaver du skal i gang med bliver afvist og udsat. Samtidig rykker Centerleder for at de kommer i gang.
Opgave til dig:
Beskriv hvordan du som faglig leder vil:
- Drøfte problemstillingen med dine nærmeste lederkollegaer?
- Gøre for at opnår fællesskab i ledelsen af opgaverne?
- Hvad vil du forvente af Centerlederen i ovenstående
- Og hvad vil du som udgangspunkt gøre når du oplever, at flere medarbejdere udtrykker utilstrækkelig støtte fra deres ledere. Hvordan vil din tilgang til kommunikationen med medarbejdere være så de føler sig set og hørt i den aktuelle situation, og samtidig være loyal i samarbejdet med dine lederkollegaer?
1. december 2024Yderligere informationer
Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte centerleder Signe Rame på 21 63 55 39 eller sigra@vejle.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0c60d96e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Sukkertoppen, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146724