Familieplejen i Vejle søger 2 familieplejekonsulenter, som brænder for at tage et medansvar for koordineret, fokuseret fremdrift på vores område – for børn og unge.
Om jobbet
- Familieplejekonsulentrollen anno 2025 i Vejle Kommune har en høj grad af procesledelse og faglighed
- Ledelse og medarbejdere arbejder sammen om at lede opgaverne – hvor vi har forskellige roller
- Vi har et fagligt fokus på, hvordan vi understøtter den enkelte plejefamilie og opgave med de støttemuligheder, Familieplejen og Familie & Forebyggelse har
- Du varetager match arbejde i samarbejde med vores rekrutterings- og match konsulenter og yder råd, vejledning og supervision til plejefamilier
- Du deltager med ansvarligt aktørskab i Familieafdelingens opfølgningsmøder på den støttende indsats med afsæt i barnets og den unges plan
- Du deltager i, og kan også facilitere samarbejdsmøder mv. med relevante parter i forbindelse med opgaven
- Du varetager også administrative opgaver; udfærdigelse af kontrakter, m.m.
Vi forventer af dig
- At du har en socialfaglig uddannelse eller anden relevant baggrund
- At du har erfaring inden for børne- og ungeområdet
- At du føler dig positivt forpligtet og ikke kan lade være med at spille aktivt ind i afdelingen; både på opgaveniveau (med sans for detaljen) og i teamet
- At du evner at navigere i mange forskellige kontekster samt har en øget perspektivbevidsthed og opmærksomhed på altings forbundethed
- At du er positiv, har masser af energi og befriende humor, samt kan bevare overblikket i en hverdag, hvor der er forandringer og deraf nødvendige tilpasninger
- At du har mod til at sige det, du ser – og at du vil være med til at forme fremtiden med mod
- At du ser det som naturligt, at vi er noget for hinanden
- At du er fleksibel, da arbejde uden for normal arbejdstid må påregnes
- At du har kørekort og bil, da jobbet indebærer en del kørsel
Om os
Familieplejen er en del af Familie & Forebyggelse, Børn & Unge, i Vejle Kommune.
Vores kerneopgave er børnene og de unge, og vi understøtter deres trivsel og udvikling i samarbejde med vores dygtige plejefamilier.
I Vejle Kommune er ca. 78% af de anbragte børn og unge anbragt i plejefamilier. Vi servicerer i alt ca. 300 børn og unge og deres plejefamilier.
Vores ambition er at lede opgaverne ud fra en helhedsorienteret tilgang; naturligvis i samarbejde med plejefamilierne – og tæt sammen med Familieafdelingen, skole og dagtilbud – og selvfølgelig børnene/de unge samt deres familie og netværk.
Vi er forpligtigede til at kunne levere de ydelser, som Familieafdelingen efterspørger hos Familieplejen, ligesom vi er forpligtigede til at være med til at tænke nye mulige støttende indsatser, når Familieafdelingen vurderer behov herfor.
Vi tilbyder dig
- At være en del af et team med en stærk holdånd, hvor vi insisterer på at hjælpe hinanden – også når vi selv har susende travlt.
- Et krævende, spændende og udfordrende arbejde med mening.
- Dygtige, engagerede og vidt forskellige kollegaer, der brænder for at leve op til det, opgaverne kalder på.
- Mulighed for selv at planlægge og tilrettelægge dine arbejdsopgaver med høj grad af fleksibilitet i din hverdag.
- At blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi stræber efter at løse opgaverne ved at bringe solid faglighed ind i en ny kontekst.
- Alenetid på landevejen på vej til plejefamilierne – hvor man også gerne må høre lydbog.
- Vores optagethed af det regenerative område, da vi ved, at vi kan lære meget af naturens evne til at genetablere og hele sig selv, så vi kan forblive sunde og livskraftige.
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse.
Tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest mulig
Bemærk den ene af familieplejekonsulentstillingerne skal primært varetage netværksområdet. Der er her tale om en stilling på fuld tid.
Der er mulighed for evt. nedsat tid på f.eks. 33½ time vedr. den anden familieplejekonsulentstilling.
Familieplejen i Vejle har lokaler i Vestbygården, Nyboesgade 35 b., i Vejle.
Ansøgningsfrist
27. august 2025.
Samtaler forventes afholdtSamtalen forventes afholdt d. 8. eller d. 10. september 2025.
Har du lyst til at vide mere?For yderligere oplysninger kontakt leder af Familieplejen Malene Fredsted, mobil 24 20 52 98
Du kan læse mere om os på www.familieplejen.vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Familieplejen, Nyboesgade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c053db18-049e-49ab-ace2-41020df61637