BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være tæt på patienten og hver dag gøre dit bedste for at sætte deres sikkerhed og tryghed først?
Og vil du være en del af det klinisk farmaci team, som bruger en stor del af arbejdstiden på de kliniske afdelinger, hvor de bidrager med deres lægemiddelfaglighed og indgår i opgaveløsning på tværs af andre faggrupper? Så er det måske dig vi har brug for.
Vi søger lige nu to farmakonomer; en til en fast stilling og en til et vikariat af 10 mdrs. varighed.
Jobbet
Som farmakonom i klinisk farmaci hos os, får du fast base på apoteket, men har hele sygehuset som din arbejdsplads. Du skal derfor være parat til at have din arbejdsdag ude på sygehusenes afdelinger, hvor du løser flere forskellige opgaver i løbet af dagen. Du bliver en del af klinisk farmaci teamet som består af 16 farmakonomer og 7 farmaceuter, heraf er der 1 farmakonom som i dag udfører opgaver på apotekets to matrikler i hhv. Kolding og Vejle.
Dine primære opgaver vil omhandle:
- Medicindispensering, hvor du dispenserer og evt. administrerer lægemidler til den enkelte patient under indlæggelse og ved udskrivelse. Vi bruger forskellige IT systemer, f.eks. FMK og EPJ og har direkte patientkontakt, når/hvis vi udleverer medicin. Da ikke alle patienter kan tage medicin selv, skal du være parat til at hjælpe dem.
- Medicinservice, hvor du i samarbejde med klinikken sikrer, at de nødvendige lægemidler er til rådighed samt medvirker til optimal økonomisk anvendelse og lagerstyring af afdelingens lægemidler. Du rådgiver og svarer på spørgsmål om medicin samt underviser det kliniske personale ved behov.
- Færdigtilberedning af IV præparater, hvor du hjælper afdelingerne med at gøre blandinger klar til brug, f.eks. antibiotika, men også i samarbejde med apotekets farmaceuter svarer på spørgsmål om mere komplicerede blandinger.
- Medicinanamneser og medicinoverførsler, hvor du taler med patienterne og anvender FMK til at få et overblik over patienternes vanlige medicin, som du herefter dokumenterer, opdaterer og evt. overfører til EPJ.
Vi er 69 ansatte på apoteket, som er fordelt på afsnit i henholdsvis Kolding og Vejle.
I Kolding er der 26 ansatte og kerneområderne er Klinisk farmaci, indkøb og logistik. I Vejle er vi 43 ansatte og kerneområderne er Klinisk farmaci, serviceproduktion og kliniske lægemiddelforsøg.
Vi er en værdibaseret organisation som arbejder med værdibaseret ledelse ud fra værdierne: Resultater, ordentlighed, samarbejde og excellence. I dagligdagen betyder det, at alle medarbejdere er lige vigtige for at skabe resultater, og at vi anerkender at de excellente resultater skabes via godt samarbejde.
Derfor arbejder vi målrettet med trivsel og tillid. For os betyder dette, at ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for, at hver dag blive en god dag, når vi går på arbejde. Det betyder også at vi er en arbejdsplads hvor vi i udgangspunktet har tillid til hinanden og hvor vi giver plads til og understøtter personlig og faglig trivsel og udvikling.
Vi tilbyder
- Et varieret job med stort ansvar, patientkontakt og tæt samarbejde med læger og plejepersonale
- Et introduktionsprogram der sikrer dig grundig oplæring i alle dine arbejdsopgaver
- En mentor der skal guide og sparre med dig i din første tid på arbejdspladsen
- En arbejdstid der varierer og ligger inden for tidsrummet 7-16 på hverdage
- Plads til personlig udvikling i form af sidemandsoplæring, studiebesøg, kurser og faglig sparring
- Ansættelse i en organisation der vægter morgenmøder og forbedringstavlemøder højt
- Et kvalitetsbevidst arbejdsmiljø præget af engagement, gode kolleger, summende aktivitet og fokus på forbedringer
- Nærværende ledelse med let adgang til sparring
- Vi leder både efter faglige og personlige kompetencer og vi vægter følgende:
- Du er farmakonom og har erfaring med patientnære opgaver f.eks. anamneser og dispensering
- Du udviser positivt engagement i dit samarbejde om patienten, med både kolleger, læger og plejepersonale
- Du har gå på mod og evner at acceptere, at hverdagen på et sygehus er omskiftelig og byder på mange ændringer i arbejdsrutiner og opgaver
- Du arbejder struktureret, så du ikke mister overblik på trods af en omskiftelig arbejdsdag
- Du kan arbejde selvstændigt og overholder aftaler til planlagt tid
- Du har lyst til at bidrage til trivslen på Apoteket både din egen og dine kollegers
Stillingerne er hhv. en fast stilling og et vikariat af 10 måneders varighed, begge stillinger er på 37 timer ugentligt med mulighed for deltid.
Stillingerne aflønnes efter aftale med Farmakonomforeningen og i henhold til gældende overenskomst mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner.
Tjenestested
Du vil få hovedtjenestested i enten Vejle eller Kolding, og skal være åben over for arbejdsdage på den modsatte matrikel.
Ansættelse
1. juni 2024
Kan du se dig selv hos os?
Så send os din ansøgning, så vi har den senest den. 1. april 2024
Vi holder en kort 1. samtalerunde d. 4. april og følger op med 2. samtalerunde den 8. april.
Hvis du vil vide mere
Er du velkommen til at kontakte funktionsleder Louise Smed Grønkjær på tlf. 22 72 20 71.
Du kan læse mere om Sygehus Lillebælt på www.sygehuslillebaelt.dk eller møde os på facebook på www.facebook.com/SygehusLillebaelt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013747