Finansiel controller med ansvar for økonomisk styring hos Danske Diakonhjem i Vejle

dato

På hovedkontoret i Danske Diakonhjem bliver du en del af et værdibåret fællesskab, og du får en hverdag, hvor faglig udvikling og mening går hånd i hånd. Vi arbejder tæt på virkeligheden og tæt på hinanden, og du får mulighed for at bidrage til at gøre en forskel for medarbejdere og beboere i hele landet.

Om jobbet

Du bliver en del af et team med 18 engagerede kollegaer, der varetager økonomifunktioner for 85 plejehjem, bofællesskaber, hospices og andre selvejende institutioner.

Som Finansiel Controller får du en central rolle i at sikre korrekthed, kvalitet og gennemsigtighed i vores regnskabs- og controllingprocesser. Du bliver en vigtig faglig sparringspartner i økonomiafdelingen og får stor betydning for vores beslutningsgrundlag og økonomistyring.

Du får ansvar for en række kerneområder i økonomiafdelingen, herunder:

  • Regnskabscontrolling
  • Bidrage til at udarbejde processer for controllingfunktionen
  • Analysere finansielle data og medvirke ved udarbejdelse af månedlig og årlig rapportering
  • Deltage i afstemninger af årsregnskaberne
  • Understøtte ledelsen med finansielle rapporter og beslutningsgrundlag
  • Lønregnskab
  • Anlægsstyring
  • Rentehåndtering i forbindelse med mellemregninger
  • Sikring af høj datakvalitet i regnskabsgrundlaget
  • Skattekonti og procesoptimering
Hvem er du?

Du trives i en rolle med ansvar, struktur og faglighed – og du har lyst til at være en del af et stærkt økonomiteam, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

Faglige kompetencer

Vi forventer, at du:

  • har en relevant økonomisk uddannelse f.eks. Cand. Merc. eller HD-R
  • har flere års erfaring med regnskab, controlling eller revision
  • mestrer Excel og gerne Power BI
  • har kendskab til Business Central eller lignende økonomisystemer
Personlige kompetencer

Vi lægger vægt på, at du:

  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • har overblik og kan håndtere kompleksitet
  • tager ansvar for dine opgaver fra start til slut
  • overholder aftaler og deadlines
  • bidrager aktivt til samarbejde og et godt arbejdsmiljø
Din hverdag hos os

Hos os bliver du del af et uformelt kollegialt arbejdsmiljø med tæt sparring og engagerede kolleger i en organisation, hvor ordentlighed, respekt og fællesskab er mere end bare ord. Vi tilbyder gode arbejdsforhold med mulighed for fleksibilitet og gode arbejdsforhold, f.eks.;

  • faste arbejdstider kl. 8–16 (fredag 8–13)
  • betalt frokost
  • fælles morgenmad om tirsdagen og kaffe med kage om torsdagen
  • mulighed for aftalte hjemmearbejdsdage
  • en grundig introduktion og oplæring
  • deltagelse i vores værdiseminar

Vi arbejder tæt på kerneopgaven – også selvom vi ikke er i plejen. Alt, hvad vi gør, har ét formål: at gøre hverdagen bedre for beboere og medarbejdere på vores plejehjem.

Ansættelsesvilkår
  • Fastansættelse pr. 1. august 2026
  • Overenskomst: HK
  • Ugentligt timetal: 37 timer
  • Arbejdssted: Hovedkontoret i Vejle, Skomagervej 11
Vil du være med?

Upload din ansøgning senest 16. juni 2026.

Samtaleprocessen

Vi afholder to samtaler, den første 19. juni og anden samtale 29. juni.

Forud for en eventuel anden samtale beder vi dig udfylde en færdighedstest og en personprofilanalyse, som danner udgangspunkt for dialogen ved anden samtale.

Danske Diakonhjem opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, non-profit-organisation med mere end 65 års erfaring med at opføre og drive plejehjem. Danske Diakonhjem er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Pt. har vi 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.

Hertil kommer vores administrationsaftaler, hvor en række selvejende institutioner benytter sig af vores administrative ekspertise indenfor løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning. Dermed administrerer og driver Danske Diakonhjem cirka 85 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

I Danske Diakonhjem er det kristne livs- og menneskesyn fundament og afsæt for vores arbejde, og vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor nogle af de bærende værdier er, at vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt og vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.

Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os på LinkedIn


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danske Diakonhjem, Skomagervej 11,, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7fa8f385-62cc-45c2-b9b0-99cdbdce21e5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler