BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper med interesse i at gøre en forskel for børn i vores aldersintegrerede daginstitutioner i Vejle Kommune? Så læs videre herunder.
Om jobbet
Dagtilbud i Vejle Kommune søger pædagogiske medarbejdere til vores vikarkorps som kan sendes ud til daginstitutionerne med kort varsel. Ansættelsen sker som tilkaldevikar, eller på faste timetal for en periode på op til 4 uger – dette vil afhænge af det konkrete behov.
Som tilkaldevikar må du være indstillet på at blive ringet op på dagen og kunne møde ind samme dag. Der kan dog også blive tale om længere varsler.
Du skal være motiveret for at arbejde med børn i alderen 0-6 år, samt være omstillingsparat og fleksibel. Du skal være indstillet på at du både skal arbejde i vuggestue samt børnehave.
Som tilkaldevikar må du desuden være indstillet på at være til rådighed inden for hele institutionens åbningstid. Desuden er det en fordel, men ikke et krav at du har egen bil til rådighed, idet du kan sendes ud til institutioner i hele Vejle Kommune, som ud over Vejle også omfatter Jelling, Give, Egtved og Børkop.
Det er også en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring i at arbejde med børn i aldersgruppen 0-6 år.
Der kan også i nogle tilfælde blive brug for en vikar i daginstitutionens køkken, så har du køkkenerfaring er du meget velkommen til at skrive det i din ansøgning.
Send en ansøgning til os, med en beskrivelse af dig som person, hvor du fortæller om din baggrund og dine eventuelle erfaringer inden for arbejdet med børn samt hvorfor du gerne vil arbejde med børn i daginstitution.
Ønsker du i stedet at målrette din ansøgning til den enkelte daginstitution kan du sende din ansøgning til Vejle Kommunes pædagogmedhjælper jobbank.
Om os
Vejle Kommunes Dagtilbud består altovervejende af aldersintegrerede daginstitutioner med børn i alderen fra 0-6 år inden for almenområdet.
Åbningstiderne er alle hverdage fra kl 6.15-17.
Vi tilbyder dig
Du får mulighed for at arbejde i mange forskellige daginstitutioner, samt at prøve dine pædagogiske evner af i forskellige arenaer. Det er ikke muligt at sige noget om hvilke institutioner, som får brug for vikarer, og du må være indstillet på at kunne møde op i flere forskellige institutioner i løbet af samme uge. I enkelte tilfælde vil jobbet som tilkaldevikar evt. kunne give mulighed for et længerevarende vikariat i en daginstitution.
Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Der er tale om tidsbegrænsede ansættelser.
Ansøgningsfrist
Vi ansætter løbende afhængigt af behovet.
Inden ansættelse i vikarkorpset gennemføres en samtale og indgås nærmere aftale om ansættelsesforholdet.
Har du lyst til at vide mere?
Vil du vide mere kan du kontakte Marianne Felzer Hansen enten via mail; mafha@vejle.dk eller på tlf. 20 55 31 39.Børneattest og straffeattest
Vi indhenter børneattest samt offentlig straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0bbe7fe3)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130744