Forskningassistent søges til spændende epidemiologisk projekt ved Sygehus Lillebælt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret og dygtig forskningsassistent til en 1-årig stilling ved forskningsenheden for screening og epidemiologi, Afdeling for Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt. Du vil indgå i et dynamisk team, der arbejder med register-baserede forskningsprojekter inden for kræftscreening og vil få en central rolle i datamanagement, analyser og forfatterarbejde på videnskabelige publikationer. Din første arbejdsopgave bliver at assistere vores adjunkt på et igangværende studie omkring social ulighed i mammografiscreening. Senere vil du skulle deltage i litteratursøgning, design og dataindhentning til et nyt kommende projekt.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Datamanagement i STATA, herunder håndtering og analyse af registerdata og socioøkonomiske variable.
  • Gennemførelse af epidemiologiske og biostatistiske analyser.
  • Litteratursøgning og dataansøgninger.
  • Aktiv deltagelse i projektgruppens drøftelser om definitioner og studiedesign.
  • Bidrag til udarbejdelse af videnskabelige artikler.
Vi forventer, at du:

  • Har en kandidat i folkesundhedsvidenskab eller tilsvarende relevant uddannelse.
  • Har stærke analytiske evner og solid erfaring med epidemiologiske og biostatistiske metoder.
  • Har erfaring med datamanagement i STATA, gerne med fokus på registerdata.
  • Kan arbejde selvstændigt og effektivt, men også trives i et team.
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
Om forskningsenheden:

Forskningsenheden ledes af en professor og består derudover aktuelt af 3 ph.d.-studerende, 1 forskningsassistent, 1 adjunkt og 2 specialestuderende. Vi tilbyder et stimulerende forskningsmiljø med fokus på høj faglig kvalitet og samarbejde. Enheden arbejder hybridt med fleksible kontorpladser og der forventes således ikke dagligt fremmøde.

Muligheder:

Der er mulighed for forlængelse af stillingen eller indgåelse i forberedelserne til et ph.d.-forløb, afhængig af projektets udvikling, kommende bevillinger og dine ønsker.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Du får løn og ansættelse efter gældende overenskomst og er omfattet af lokal løndannelse.



Stillingen er en fuldtidsstilling med begrænset ansættelse i perioden fra den 1. september 2024 til den 31. august 2025.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Adjunkt Susanne Fogh Jørgensen, Forskningsenheden for screening og epidemiologi, Afd. for Biokemi og Immunologi, Vejle Sygehus, Susanne.Fogh.Jorgensen@rsyd.dk

Professor Sisse Helle Njor, Forskningsenheden for screening og epidemiologi, Afd. for Biokemi og Immunologi, Vejle Sygehus, tlf. 6069 2058 sisse.helle.njor@rsyd.dk

Ansøgningsfrist den 26. juni 2024.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066757

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook