Front Office Kollega i Vejle Kommune - Varm velkomst med køligt overblik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er din velkomst lige så varm som dit overblik er køligt? Kan du tænke udefra og ind, finde de gode løsninger og spille dine kolleger gode? Hvis ja, så kan du meget vel være vores nye kollega til front office.
 Om jobbet:
Som vores nye kollega bliver du en del af vores reception, som har til opgave at servicere borgere, samarbejdspartnere og forvaltningen med mange forskellige og tværgående opgaver. Vores receptionen er levende, og vi sætter pris på smil og godt kollegaskab med hinanden samt med den øvrige forvaltning.
 Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Telefonbetjening
  • Modtagelse og servicering af borgere og samarbejdspartnere
  • Intern servicering af forvaltningen

Derudover vil du skulle varetage andre forefaldende opgaver som:

  • Varetagelse af indgående post og mail
  • Administration af diverse tilladelser
  • Betjening af Sydtrafiks kunder
  • Administration af diverse opgaver

Vi tilbyder dig:

  • Du kan se frem til en afvekslende hverdag i en spændende og udviklingsorienteret forvaltning. Desuden vil du få et bredt og lærerigt indblik i forvaltningens mangesidede funktioner. Du vil dagligt være i kontakt med mange mennesker og få et stort netværk i huset. Du vil betjene receptionen sammen med to andre kolleger
  • Din nye arbejdsplads befinder sig i arkitektonisk smukke rammer, hvor du vil kunne nyde godt af frugtordning, fri adgang til te og kaffe samt betalt frokostpause
 Vi forventer af dig:
  • At du er ekstraordinært serviceminded
  • At du er mødestabil og fleksibel
  • At du er i stand til at arbejde selvstændigt såvel som god til samarbejdet
  • At du trives i et temposkiftende miljø og kan bevare roen og overblikket
  • At du følger opgaver til dørs og tør tage ansvar
  • At du er proaktiv
  • At du er lærenem og nysgerrig
  • At du har erfaring med Microsoft Office-programmer

Vi søger dig, som har erfaring som receptionist og brænder for faget. Du kender til vigtigheden af et højt serviceniveau, og du ved, at service ikke kun handler om at sige "farvel og ha’ en god dag", men i højere grad at være på forkant og give situationsbestemt service – med vilje. Du finder naturlig glæde ved at give borgere, samarbejdspartnere og kolleger en gennemført oplevelse, ligesom du sætter en ære i at udføre selv små opgaver med ordentlighed og engagement. Du forstår, at Teknik & Miljø er fuldstændigt afhængig af en velfungerende reception.
 Ansættelsesvilkår:
Stillingen er et vikariat indtil 31/12 2024 på 25-30 timer/ugen. Vores åbningstider er mandag til onsdag kl. 7.45 – 15.15, torsdag kl. 7.45 – 17.15 og fredag kl. 7.45 – 14.15.
Stillingen er til besættelse snarest muligt eller senest 1. august 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny Løn.
 Om os:
Vejle Kommune har fuld fart på udviklingen. Vi har en befolkningstilgang på ca. 2000 borgere om året, nye virksomheder flytter til, og flere boliger skyder op.

Teknik & Miljø er en effektiv forvaltning, der går foran i den strategiske og fysiske udvikling i kommunen. Desuden udvikler vi hele tiden den måde, vi leverer service til borgerne på.

Stabene består af 5 afdelinger med i alt ca. 80 dedikerede medarbejdere, heraf 5 ledere. Du vil opleve kompetente og topmotiverede kolleger, som ser sig selv som afgørende medspillere i forvaltningens ambition om at skabe rammebetingelser, der understøtter den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune.

Teknik & Miljøs reception er en del af afdelingen HR, Kommunikation & Support, der hører under Stabene. Afdelingen består af 14 medarbejdere, og receptionen er forvaltningens servicefunktion og ansigt udadtil. Derudover varetager og koordinerer receptionen en bred vifte af opgaver.
 Flere oplysninger:
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Louise Kolind-Sporring på mail louko@vejle.dk eller tlf. 42429897 (send evt. en sms og aftal et tidspunkt).
 Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 6. juni 2024. Vi holder udvælgelsesmøde den 7. juni 2024.
Vi afholder 1. samtale den 10. juni og 2. samtale den 13. juni.
 Profilanalyse:
Vi anvender personprofilanalyse og eventuelt case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=48f64af6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Kirketorvet, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054938

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook