Fuldtidsjobsom gartner hos Vejle Kirker og Kirkegårde i sommerhalvåret 2025

dato

Vi søger en gartner til 1 fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. juni 2025 og er tidsbegrænset frem til 30. november 2025.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et varieret udendørs arbejde
  • Gode kolleger i et erfarent gartnerteam med et godt arbejdsklima.
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljøet.
  • Gode muligheder for udvikling og indflydelse på din arbejdsplads.
  • Betalte pauser og fleksible arbejdstider.
  • Stabile arbejdsforhold.

Vi forventer:

  • At du har erfaring med gartnerarbejde, har plantekendskab og interesse for kirkegårdskultur.
  • At du er en teamplayer og en god kollega
  • At du kan omgås kunder og pårørende venligt og respektfuldt.
  • At du arbejder struktureret og engageret og har et godt overblik.
  • At du kan planlægge og udføre dit arbejde selvstændigt.

Krav:

  • At du har kørekort til personbil.

Ansættelsen sker ved Vejle Kirker og Kirkegårde.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartnere i Øvrige land:

  • (trin 1) 329.642,05 kr. og
  • (trin 2) 339.431,59 kr.

Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartneriarbejdere i Øvrige land:

  • (trin 1) 292.539,46 kr. og
  • (trin 2) 297.777,65 kr.

Beløb er ekslusiv pension og med mulighed for forhandling af funktions- og kvalifikationstillæg.

Nærmere oplysninger og ansøgningsfrist

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest 25. april 2025 kl. 12.00. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: jobagent | Vejle Provsti

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du brug for nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder Kristian Skovbjerg på telefonnummer 27 41 71 91.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 18.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vejle Kirker og Kirkegårde www.vejle-kirkegaarde.dk driver 5 bykirkegårde i Vejle og administrerer 7 sognes økonomi.

På de i alt 23 ha kirkegårdsareal, afholdes ca. 150 højtideligheder i Skovkapellet, 50 begravelser og ca. 350 urnenedsættelser årligt.

Vi er i alt 21 glade og dedikerede ansatte gartner-, service- og administrative medarbejdere med mange års erfaring i branchen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kirker og Kirkegårde, Havelodden, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fb756d62-19ce-4348-ba85-096c66fcc798

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet