Fysioterapeut søges til tværfagligt rehabiliteringsarbejde på seniorcenter i Vejle

dato

På Seniorcenter Gulkrog arbejder vi for at give vores beboere et godt og aktivt liv og derfor er træning og rehabilitering en naturlig og vigtig del af hverdagen.

Vi søger en fysioterapeut, der brænder for at gøre en forskel og som ønsker at arbejde i et miljø, hvor livskvalitet, selvbestemmelse og sundhedsfremme er i fokus. Du skal være fagligt dygtig, empatisk og have lyst til at arbejde tværfagligt.


Om jobbet
På Seniorcenter Gulkrog vil du skulle arbejde helhedsorienteret og selvstændigt med udgangspunkt i beboernes behov – dette i tæt samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Genoptræning og vedligeholdende træning: Både individuelt og på hold efter servicelovens § 86
  • Genoptræningsplaner: Efter sundhedsloven § 140
  • Vederlagsfri fysioterapi: Efter lægens henvisning
  • Arbejdsmiljøhjælpemidler: Vurdering og bestilling af hjælpemidler i den daglige pleje, herunder udarbejdelse af APV’er og arbejdsbeskrivelser for forflytninger
  • ADL-træning: Aktivt hjælpe beboerne med dagligdags færdigheder
  • Rehabiliterende tilgang: Være frontkæmper for denne tilgang
  • Tovholder for tværfaglige koordinerende rehab–møder sammen med sygeplejersken
  • Forflytningsvejledning, stå med ved sengen
  • Dokumentation i Nexus
Vi vægter, at du er kreativ og omstillingsparat. Med evnen til at prioritere og ”gribe” beboerne, når de er klar. Kan lave gode samarbejdsrelationer med dine kolleger, frivillige og lokalsamfundet. Det er vigtigt, at du er åben for forskellige typer af opgaver og villig til at lære på områder, hvor du endnu ikke har erfaring. Du har interesse i at fastholde og udvikle egne kompetencer og øge den faglige kvalitet i ydelserne.

Om os
Seniorcenter Gulkrog har en central placering i Vejle med det hyggelige gågademiljø i midtbyen som nabo. Centret består af flere afdelinger. Den største afdeling er plejecentret med 32 beboere på to etager. Derudover har vi et åbent dagcenter, hvor selvhjulpne borgere fra eget hjem kan komme og være med i dagens sysler eller melde sig på et hold. Derudover, har vi et visiteret dagcenter, hvor vi tager imod borgere fra eget hjem, som ikke kan klare sig selv, men har behov for samvær og input i hverdagen. Vi har en café og et produktionskøkken. Vi har en svømmehal med varmtvandsbassin og en træningssal med bl.a. "NuStep" og "LiteGait".

Vi tilbyder dig
En attraktiv arbejdsplads, med fokus på det gode arbejdsmiljø, hvor medinddragelse og ordentlighed er vigtige værdier ligesom vi gerne integrerer nye ideer, som f.eks. ERGOtip Care. Introduktion den første måned med vores nuværende fysioterapeut, som skal på efterløn, så der vil være gode muligheder for faglig sparring. Løbende kontakt med kolleger på øvrige centre i kommunen via teams og fysiske møder 4 gange årligt. Et spændende, alsidigt og selvstændigt arbejde. En høj grad af fleksibilitet i forhold til egen planlægning.

Arbejdstiden er på 32 timer, men vi har mulighed for at tilbyde dig fuldtid, hvis det ønskes. Du har mulighed for indflydelse på planlægning af fremmøde og kan komme med ønsker til dit grundrul.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokal løn.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2025.

Samtaler forventes afholdt
Vi forventer at afholde samtaler den 25. juni 2025.

Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte centerleder Maybritt Hørup på MAYHO@vejle.dk eller på 23603798 – vi ringer gerne tilbage.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Gulkrog, Gulkrog, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9a134fcb-a0c5-4246-a7fa-e9261ae38b3d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet