Galaksen søger pædagog til både fast stilling og barselsvikariat.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du sætte spor sammen med os?
Fællesskaber, nysgerrighed, robusthed, sprog og legende læringsmiljøer – sådan lyder vores fem pejlemærker i Galaksen.

I Galaksen ved vi, at der er mange forskellige krav og forventninger til os i hverdagen og vi ved, at alle vores fantastiske medarbejdere løber rigtigt stærkt. Derfor har vi i Galaksen modet til at prioritere og justere hvad vi skal og kan, for at give børnene det allervigtigste – nemlig nærvær, tryghed og omsorg.

Pejlemærkerne gør vi altid sammen har et fælles fagligt fokus at fordybe os i. Du kan læse mere om årets pejlemærke og meget mere på vores hjemmeside www.galaksen.vejle.dk
 Om jobbet
Som pædagog i Galaksen bliver du en del af et helt særligt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til dig og dine ideer. Vi vægter en kultur, hvor alle byder ind og alle ved, at det er i fællesskab vi løfter kerneopgaven. Som pædagog vil du fungere som primære voksen for et antal børn, hvor du vil have ansvaret for det skriftlige arbejde, samt forældresamtaler mm. Derudover vil du i samarbejde med dine stuekollegaer, have det primære ansvar for hverdagens struktur, organisering og læringsmiljøer for den børnegruppe man er tilknyttet. Men det skal understreges, at i Galaksen er alle børn alles ansvar. Ovenstående kræver du er drevet af at tage ansvar, at have overblik, at arbejde struktureret og tør gå forrest og sætte en tydelig retning.

Om os
Galaksen består af 3 børnehuse og et Multihus. De 3 børnehuse er Solstrålen, Kometen og Stjerneskuddet, som er henholdsvis to 0-4 års huse og et storbørnshus. I Multihuset har vi vores køkken, mødelokale, kontorer og vores 4 børne-labs, hvor der er rig mulighed for at fordybe sig i særlige aktiviteter.

I Galaksen har vi altid børnene i centrum – og vores vigtigste opgave er at bidrage med nærværende, omsorgsfulde og engagerede voksne. Voksne som kan agere roligt i en til tider presset hverdag, som tør vise sit indre legebarn frem i en professionel kontekst og har en faglig nysgerrig tilgang til den pædagogiske praksis, og til børn og deres familier.

I Galaksen vægter vi et højt fagligt niveau og vi arbejder struktureret og systematisk, for vi tror på det sammen med refleksion og nysgerrighed øger vores faglighed. Vi er fagligt optaget af begreber som tilknytning, mestring og stærkere fællesskaber.

I Galaksen repræsenterer vi mange forskellige nationaliteter og oplever dermed en stor diversitet og mangfoldighed i blandt vores børn, hvilket betyder vi særligt er optaget af børns dannelse i et multikulturelt samfund, hvor forskelligheder ses som ressource og som værende en naturlig del af børns opvækst og livsforståelse.
 Vi tilbyder dig
En arbejdsplads med stort fokus på vores medarbejders trivsel. Vi har et øget fokus på vores psykiske arbejdsmiljø og særligt de følelsesmæssige høje krav som stilles til os alle. I Galaksen har vi sammen altid fokus på kerneopgaven – og det kræver et godt samarbejde i robuste arbejdsfællesskaber både i og på tværs af vores huse. 

En arbejdsplads som ligger vægt på udviklingsmuligheder for både børn og voksne. I Galaksen har vi vores eget interne ressourceteam, som i det daglige er synlig ude i husene og altid står klar til at bidrage med faglig sparring og ideer til udvikling af vores lege- og læringsmiljøer.Ansættelsesvilkår
Helt konkret søger vi en uddannet pædagog til en fast stilling på 32 timer hos vores mindste børn og en uddannet pædagog til et barselsvikariat på 32 timer hos vores ældste børn. Begge stillinger er med start senest 1. februar 2024 – og gerne før.

I Galaksen har vi en åbningstid fra 6.00-17.00 og vi forventer at du kan arbejde i dette tidsrum. Herudover har vi 1-2 aftenmøder i tidsrummet 17.00-20.00 om måneden, samt 1-2 pædagogiske lørdage om året. Alle vores møder er indlagt i en årskalender, så man kender mødedatoer i god tid.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
 Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag 10. december 2023.
Samtaler kan afholdes løbende, dog senest 14. december 2023.
 Har du lyst til at vide mere?
Ring endelig til pædagogisk leder Camilla Carstens på tlf: 23 65 14 47 eller skriv til cajca@vejle.dk, for at hører mere om Galaksen og de opslåede stillinger. Har du lyst til en rundvisning og uformel snak sætter vi gerne tid af hertil.
 Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6152f0ea)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Finlandsvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935247

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook