GENOPSLAG - centerleder til Hovergården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Efter 24 år har Hovergårdens centerleder valgt at gå på pension

Brænder du for ledelse, skal du læse videre, da stillingen måske kunne være noget for dig

 Hovergården
Er et plejecenter med 26 boliger, der er opdelt i 2 leve-bo-miljøer.
Der er en café, Oasen, hvor man kan købe mad og drikkevarer og der er mulighed for at købe mad og brød med hjem.
Herudover er der et dagcenter for visiterede borgere. Her kommer der dagligt 12 borgere.
Hovergården praktiserer principperne tryghed, nærhed og genkendelighed i hverdagen samtidig med, at vi inddrager pårørende i et aktivt og positivt fællesskab. Det betyder bl.a., at pårørende altid er velkommen til at deltage i de daglige gøremål f.eks. madlavning, bagning, rengøring og opgaver ved fester og højtider. For at højne dette samarbejde, bliver der afholdt bruger-pårørende-møde 2 gange årligt.
 På Hovergården er der ansat
Sosu-personale, to sygeplejersker, to fysioterapeuter,  en pædagog, ernæringsassistenter, husassistenter samt elever.
 Som person er du
Vi forventer, at du har erfaring med ledelse, at du er proaktiv, anerkendende og løsningsorienteret i din tilgang. Du formår at skabe følgeskab, faglig stolthed og et engagement sammen med medarbejderne til gavn og glæde for beboere og brugere.

Du skal have ambitioner og kunne sætte retning for Hovergården samt på ældreområdet i Vejle kommune, så kommunen forbliver et flagskib på ældreområdet.

Du trives som leder med ansvaret for at sikre, at de mange forventninger til Hovergården og dets medarbejdere balancerer med de økonomiske og kvalitets- og lovmæssige krav, som centret er underlagt.
 Om jobbet
Over de næste 2-3 år har vi i Vejle Kommune en ambition om at transformere hele vores store seniorområde til et langt mere dialogbaseret, inddragende og trygt område. En transformation, som du vil få en vigtig rolle i.

Som vores nye leder får du ansvaret for at sætte en tydelig retning og sikre følgeskab gennem fokus på kerneopgaven. Du skal kunne vedligeholde og videreudvikle de gode relationer, der er med de engagerede frivillige og lokalsamfundet. Endvidere skal du sikre, at økonomiske fastlagte rammer overholdes.

Derudover bliver du en del af seniorområdet, der med handleplanen "Tæt på", er i gang med en stor udvikling. Du vil indgå i en samlet ledergruppe bestående af 17 plejecenterledere, som afholder fællesmøder med seniorchefen.

Du vil referere til seniorchefen for plejecentre. I din opstart deltager du i et veltilrettelagt introduktionsprogram, ligesom du får tilknyttet en mentor. Dertil har vi en forventning om, at du vil tage et diplom i ledelse, hvis du ikke har uddannelsen i forvejen.
 Forventninger til dig som leder
Forventningerne er beskrevet i stillingsprofilen

Stillingsprofil - centerleder Hovergården
 Vi tilbyder dig
Et selvstændigt og afvekslende job med stor mulighed for at sætte dit eget faglige aftryk.
En dedikeret medarbejdergruppe, der har kvalitet og udvikling i fokus.
Sparring med 16 ligestillede kolleger samt seniorchefen

Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte seniorchef Hanne Reinholt på 20 37 52 76 eller mail harei@vejle.dk.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation og lokal løn.

Tiltrædelse 1. juni 2024 eller efter aftale.
 Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 2. april 2024.

Vi holder ansættelsessamtaler den 16. april 2024 (1. samtale) og den 25. april 2024 (2. samtale). Til 2. samtale, vil der indgå en case.

Kandidater indkaldt til 2. samtale, vil skulle tage en test (personprofilanalyse), som sendes pr. mail før samtalen.
Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2a08edc3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Storegårdsvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002472

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook