BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig, omhyggelig og struktureret HR-konsulent, der kan bringe dine digitale og administrative kompetencer i spil sammen med dygtige kolleger? På grund af øget aktivitet i forbindelse med hjemtagning af strategisk kompetenceudvikling søger vi en kollega i uddannelse- og udviklingsdelen af psykiatrisygehusets HR, der skal understøtte drifts- og udviklingsopgaverne inden for kompetenceudvikling, uddannelse, fastholdelse og rekruttering.
Om os
Psykiatrisygehuset er ét af fem sygehuse i Region Syddanmark. Vores kerneopgave og vision er at sikre sammenhæng, bedre behandling og mere sundhed for mennesker med en psykisk sygdom. Administrationens – og dermed HR’s - vigtigste opgave er at understøtte denne indsats.
HR er en del af administrationen i psykiatrisygehuset og består cirka af 23 medarbejdere, der ledes af en chefkonsulent og en HR-chef. I HR arbejder vi med organisations- og kompetenceudvikling, fastholdelse, rekruttering, uddannelse, løn- og personaleadministration, forhandlinger, overenskomstfortolkning og personalejuridiske forhold. Vi er en servicefunktion, som understøtter sygehusets direktion, ledere og medarbejdere i deres daglige arbejde. Som kollega vil du blive inddraget og have medindflydelse – både i det daglige og når nye tiltag udvikles, så den administrative vinkel også er velbelyst.
Som HR-konsulent i psykiatrisygehuset får du en ansvarsfuld rolle, med et særligt fokus på at sikre effektive HR-processer. HR arbejder med at øge anvendelsen af digitale værktøjer for at kunne opretholde et højt serviceniveau i fremtiden. Derfor ser vi gerne, at du har dokumenterede resultater med implementering af digitale arbejdskraftbesparende løsninger. Samtidigt evner du at drive dine opgaver selvstændigt i samarbejde med HR og hele organisationen.
Du kommer til at indgå i et ambitiøst og fagligt stærk team omkring kompetenceudvikling, uddannelse, fastholdelse og rekruttering og skal kunne se dig selv drible videre med nuværende initiativer samt søsætte fremtidige. Du ser dig primært som en profil, der får energi ved at binde administrative opgaver sammen med undervisnings- og udviklingsopgaver. Flere af dine kolleger er ansat med udviklingsfokus og sammen skaber i fremdrift og resultater. HR står overfor øget aktivitet på uddannelses- og kompetenceudviklingsområdet, da sygehuset hjemtager dele af den strategiske kompetenceudvikling – derfor søger vi en ny kollega, der brænder for HR-administration.
For at få succes i stillingen:
- Du har en uddannelse som administrationsbachelor eller lignende.
- Du har minimum 2-4 års erfaring med administrative HR-processer i et sygehus eller en lignende organisation.
- Du trives i rollen som administrativ medarbejder, hvor du bruger dine faglige og personlige kompetencer til at understøtte kolleger og organisation.
- Du har meget stærke digitale kompetencer gerne fra IT-systemer så som Acadre, Plan2learn og EduAdm og tænker ”digitalt og teknologisk først”.
- Du er struktureret, samarbejdsorienteret og har et tværfagligt fokus.
- Du har erfaring med at producere og levere HR-data til ledelsen.
- Du ved, hvornår du selv kan løbe med bolden, og hvornår interessenter skal inddrages herunder dine kolleger.
- Du er fleksibel og teamorienteret i din tilgang til arbejdsopgaver og bidrager ad hoc i øvrige HR-opgaver og med sparring til kolleger.
- Du trives med at arbejde ud fra værdierne tillid, respekt, samarbejde og ansvar.
- Du er en god kollega, der naturligt sætter både hjerne og hjerte i spil.
- Du er tryg ved at samarbejde ”ud af huset” med understøttelse af psykiatrisygehusets afdelinger
- Ansættelse 37 timer/uge.
- En arbejdsplads med faglige og personlige udviklingsmuligheder.
- Høj inddragelse og medindflydelse – både i det daglige, og når nye tiltag udvikles.
- Fleksibilitet i form af hjemmearbejde.
- Reference til HR-chefen, der leder dit kommende team.
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der er ansøgningsfrist 12. december 2023. Vi forventer at holde samtaler 15. december 2023.
Forventet tiltrædelsesdato er snarest muligt - senest 1. februar 2024.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-chef Mads Frederik Skjoldborg Medelbye på telefon 20 20 48 47.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrien i Region Syddanmarkt, Lille Grundet Hulvej , 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949015