Innovativ overlæge søges inden for medicinsk gastroenterologi og hepatologi til Medicinsk Afdeling, Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv en del af vores innovative team som overlæge inden for medicinsk gastroenterologi og hepatologi på Vejle Sygehus, hvor samarbejde og nyskabelse er kernen i vores mission. Vi søger en visionær overlæge til at spille en central rolle i forbedringen af tværfagligt samarbejde mellem specialer, og udvide vores endoskopiske procedurer.

Gastroafsnittet og dens funktioner
Du bliver del af et levende og dynamisk team, bestående af 7 speciallæger og 2 læger i hoveduddannelse inden for gastroenterologi og hepatologi. Vores afdeling er anerkendt for sit brede spektrum af ydelser som en del af en velfungerende medicinsk afdeling. Vi tilbyder stuegang på vores medicinske sengeafsnit, et dedikeret ambulatorium og endoskopiske procedurer. Desuden har vi udefunktion på Kolding Sygehus, herunder ambulatorium og endoskopi. Vi er i øvrigt langt fremme med etablering af tarm-ul i afdelingen.

Som overlæge hos os vil du have muligheden for at se alt fra spændende leversygdomme over komplekse kroniske tarmsygdomme til multisyge medicinske patienter.

Vores tilbud:

  • En stimulerende klinisk orienteret arbejdsplads
  • Et samarbejdende teammiljø, hvor alle bidrager til succes
  • En rolle inden for ledelseskollegiet på en innovativ Medicinsk Afdeling, fokuseret på at opnå hurtige og effektive patientforløb, hvilket resulterer i høj patient- og medarbejdertilfredshed
  • Mulighed for at påvirke dine ansvars- og ledelsesområder, for eksempel uddannelse, endoskopi, implementering af ny teknologi eller behandlingsmetoder
  • Muligheden for at være en del af det tværfaglige miljø i gastroenterologisk ambulatorium, hvor vi blandt andet har fast ugentlig konference med vores IBD kirurger og månedlig patologikonference
  • Et givende arbejde med store krav til personlige og faglige kompetencer
  • Primært dagarbejde inden for det gastroenterologiske/hepatologiske speciale
Vi søger en kollega, der

  • Har gode samarbejdsevner og ønsker at indgå i et tværfagligt samarbejde med fokus på høj faglighed, forskning og patienten i centrum
  • Er en erfaren endoskopør, der ønsker at bidrage til udviklingen af samarbejde på tværs af vores medicinske og kirurgiske afdelinger
  • Ønsker at være en del af at udvikle og styrke samarbejdet i afdelingen både internt (sekretærer, sygeplejersker etc.) og eksternt (pædiatri, kirurgi, andre gastroenterologiske afdelinger).å
  • Deltager i kvalitetssikring af patientforløb og i uddannelse af læger i uddannelsesstillinger
  • Kan identificere sig med Sygehus Lillebælts virksomhedsgrundlag, hvor patienten kommer først, og hvor patientsikkerhed og patientinddragelse er omdrejningspunkter
Om Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus
Medicinsk Afdeling er en velfungerende afdeling med høje kvalitetsmål og resultater. Hvert år håndterer vi omkring 65.000 ambulante besøg her af ca 30% telemedicinske. 6.000 akutte medicinske indlæggelser via Akut Visitations Afsnit. Vi dækker et bredt spektrum af medicinske specialer, herunder reumatologi, gastroenterologi, hæmatologi, lungemedicin. Desuden er vi stolte af vores Medicinske Diagnostiske Center samt Regional Center for Funktionelle Lidelser.

Lægestaben består af 40 speciallæger og omkring 35 yngre læger i uddannelsesstillinger, der bidrager til et dynamisk og lærerigt miljø. Vi er dybt engagerede i både præ- og postgraduate medicinsk uddannelse, inklusiv specialuddannelser inden for de interne medicinske fag, almen medicin og onkologi, i tæt samarbejde med Syddansk Universitet. Med tilknytning af 3 professorer og flere lektorer, er vores forskningsmiljø både aktivt og innovativt, hvilket understøtter vores mission om at fremme patientpleje og behandling gennem en videnskabelig tilgang.

Afdelingen har en stærk forpligtelse til ideen om fælles populationsansvar og tværsektorielt samarbejde, som strækker sig ud over de traditionelle grænser for hospital, almen praksis og kommunalt sundhedsvæsen. Dette tværfaglige samarbejde styrker vores faglige, forskningsmæssige og uddannelsesmæssige indsats, alt sammen til fordel for patienterne.

Vagtstruktur:
Der er fælles medicinsk for- og mellemvagt (med kardiologisk afd.). Derudover en selvstændig kardiologisk- og en medicinsk bagvagt, samt overlæger i beredskabsvagt. På hverdage indtil kl. 19 og lørdag/søndag i dagtiden ligeledes en speciallæge med funktion i AVA. Efter rul overlæge beredskabsvagt.

Læs evt. mere på den officielle hjemmeside om Sygehus Lillebælt og Medicinsk Afdeling, eller via funktionsbeskrivelser herunder.

Se funktionsbeskrivelse for overlæge her.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat af overlæge inden for intern medicin: gastroenterologi/hepatologi. Ansøger skal forholde sig konkret til de 7 kompetencer, jævnfør sundhedsstyrelsens vejledning.

Er ansøger kvalificeret og har anciennitet til ansættelse som overlæge, vil den faglige bedømmelse ske i henhold til Region Syddanmarks vejledning herom.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og forhandlingsberettiget organisation. Der er mulighed for forhandling om kvalifikationstillæg inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen ønskes besat den 1. september 2024 eller efter aftale.

Vagt
Overlægens deltagelse i vagtarbejdet vil blive drøftet i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Ansættelsessamtale

Holder vi den 25. april 2024


Yderligere oplysninger
Ræk endelig ud og hør nærmere om stillingen ved at henvende dig til Cheflæge Ejler Ejlersen, tlf. 79406375 eller pr. mail Ejler.Ejlersen@rsyd.dk eller til ledende overlæge for gastroenterologi/hepatologi Lars Koch Hansen, tlf. 79406332 eller pr. mail Lars.Koch.Hansen@rsyd.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 22. april 2024 via nedenstående link.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025298

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook