BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
2 introduktionsstillinger i urologi ved Sygehus Lillebælt, Vejle med stillingsnummer 6008-37-35-i-O1 og stillingsnummer 6008-37-35-i-O2 er ledige med start per 1. februar 2024 og 1. marts 2024, eller efter aftale. Ansættelsesvarighed 12 måneder.
Stillingerne er klassificerede som introduktionsstillinger i urologi. Målbeskrivelse (urologi.dk ) og uddannelsesprogram (videreuddannelsen-syd.dk) foreligger.
Vi elsker kolleger der: Har gåpåmod
Der stiller spørgsmål, vi ikke kan svare på
Som kan tage en beslutning
Som er rummelig over for livets særheder
Er fagligt engagerede og har stor lyst til at lære
Er samarbejdsvillig og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
Er interesseret i både små hurtige kirurgiske indgreb og stor kompleks kirurgi, og kan se det sjove i endoskopi
Som ønsker at foretage ultralydsundersøgelser og en mulighed for at møde komplekse patienter med både kirurgiske og medicinske problemstillinger. Samt muligheden for at diagnosticere og løse patientens problem selv
Vi kan tilbyde: Oplæring til at blive en glad urolog med minimal risiko for arbejdsløshed (AKA klar til at søge en HU-stilling)
En afdeling med godt humør og arbejdsmiljø (vi er ret sjove, synes vi selv)
Et introduktionsprogram, hvor du bliver grundigt sat ind i dine arbejdsopgaver
Nem adgang til supervision. Forvagten superviseres af en dedikeret bagvagt. I ambulatoriet er der hver dag afsat en speciallæge til supervision af yngre læger. Stuegangsfunktionen er altid sammen med minimum 1 speciallæge
Masser af fedt grej/udstyr
En god uddannelsesafdeling med morgenundervisning hver torsdag og hvor alle har stor lyst til at lære fra sig
Nem adgang via offentlig transport, idet sygehuset har egen togstation
Gratis parkering på sygehusets område
En teambaseret afdeling med høj faglig standard, på et sygehus med godt samarbejde på tværs af de forskellige specialer
En veletableret forskningsenhed, der gerne tilbyder hjælp til at finde og gennemføre projekter
En ledelse, der arbejder for at gøre afdelingen til en god arbejdsplads og et godt uddannelsessted
Hvis VI skal have det godt, skal I have det godt!
Arbejdsopgaver 37 timers stilling med vagt. I hverdagene 2-skiftet vagtfunktion, dobbeltbemandet i dagtid. Weekend og helligdage døgnvagt. Om aftenen og i weekenden passes desuden organkirurgisk sengeafsnit, sammen med dedikeret bagvagt.
Efter oplæring og introduktionsperiode arbejder du med vagtfunktion, har ambulatorier samt deltager i stuegangsfunktion. Der vil være oplæring til at varetage et selvstændigt operationsleje med operationer i lokalanæstesi. Du får uddannelsesdage på operationsgangen, samt superviserede operationslejer med operationer i generel anæstesi.
Introduktionslæger, uden tidligere erfaring, tilbydes kursus i kirurgisk knudeteknik og laparoskopi på SIM C i Odense.
Ved ønske fra den uddannelsessøgende, kan aftales en andel udefunktion i dagtid på matriklen i Åbenrå
Daglig arbejdstid fra 7.45-15.09/17. Vagttid fra 15.00-8.30, i weekenden skiftes kl 9.
Løn og ansættelsesforhold I henhold til gældende overenskomst.
Yderligere informationer Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Bettina Nørby på telefonnummer 7940 9420 eller UAO Camilla Damkjær på telefonnummer 7940 9433, hvis du har spørgsmål til stillingen eller opslaget.
Ansøgning sendes til Ansøgning sendes til det angivne link og ansøgningen skal referere til stillingsnummer 6008-37-35-i-O1 eller 6008-37-35-i-O2.
Ansøgningsfrist Torsdag den 7. december 2023
Samtaler Afholdes mandag den 18. december 2023
Om afdelingen Urinvejskirurgisk Afdeling varetager akut og elektiv urologi på hovedfunktionsniveau for den østlige del af Region Syddanmark.
Afdelingen indeholder Center for Nyresten og endourologi og har regional funktion for behandling af sten i nyrerne. Centret varetager nyrestensbehandling på højt niveau inklusiv behandling af børn. Afdelingen råder over 19 stationære senge og 8 dagkirurgiske senge, 2 selektive operationsstuer på den stationære operationsgang og 1-2 operationsstuer på det dagkirurgiske operationsafsnit. Derudover ambulatorium med 4-5 lægeprogrammer og 1 sygeplejeprogram per dag.
Den årlige aktivitet inkluderer ca. 2300 indlæggelser, 2500 operationer og 17.000 ambulante besøg.
Afdelingen har en speciallægedækket funktion på SHS Åbenrå sygehus med ambulatorium og dagkirurgi.
Undervisning og forskning Til afdelingen er tilknyttet Urologisk Forskningsenhed, som har status som fokuseret forskergruppe på Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning. Forskergruppen har tilknyttet et professorat, sekretær og flere ph.d. studerende. Afdelingens hovedforskningsområder er nyresten, endourologi, prostatasygdomme, uroradiologi og smerter i urinvejene.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940307