BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en erfaren IT leder, der evner at skabe retning, struktur og overblik i en organisation i løbende udvikling? Kan du lede og understøtte en høj service og stabil IT drift og samtidig sikre, at vi som sygehus får de bedste gevinster af digitale løsninger til gavn for vores patienter?
Vi søger en IT-chef, der er en erfaren personaleleder, og som er samarbejdsorienteret og relationsskabende. Du skal kunne gå forrest i at udvikle og lede IT-afdelingen. Vi er i gang med at skærpe vores fokus på den kliniknære IT på Sygehus Lillebælt, efter at flere forvaltningsfunktioner på IT-området er blevet samlet i Regional IT. Du får derfor mulighed for at samle og udvikle en robust driftsorganisation, så vi fremadrettet i endnu højere grad kan understøtte klinikken med lettilgængelige og fleksible IT-løsninger, der hjælper vores klinikere i arbejdet med patienterne.
Din ledelseskraft er vigtig for, at IT-Afdelingen skaber værdi og de rette resultater. Du skal sikre, at driften af afdelingen og vores IT systemer gnidningsfrit understøtter driften at det samlede sygehus, så vores IT-løsninger skaber værdi helt ude ved patienterne. Det er derfor afgørende, at du naturligt danner gode samarbejdsrelationer til medarbejdere, afdelinger og eksterne samarbejdspartnere for at kunne forstå processer og arbejdsgange i klinikken. Du skal være nysgerrig, kunne skabe følgeskab og lede på mange forskellige niveauer, og du kan samtidig trække på ledelseserfaring med personaleledelse, økonomi, procesoptimering, flow og opsætning af help-desk.
På det regionale plan er der brug for, at du bringer din viden fra klinikken aktivt i spil i strategiske fora og kan navigere i mange forskellige dagsordener. Samtidig skal du kunne oversætte og understøtte implementering af regionale strategier lokalt. Som IT-chef skal du derfor ledelsesmæssigt kunne bevæge dig rundt på det operationelle, taktiske og strategiske niveau i forhold til den gode, kliniknære IT. I dit daglige arbejde vil du og dine medarbejdere have en afgørende rolle i, at vi er et patientsikkert sygehus med minimale driftsforstyrrelser, og at vores kolleger i klinikken har de bedste forudsætninger for at sætte patienten først. Her er det løbende arbejde med IT sikkerhed en vigtig strategisk dagsorden både lokalt og regionalt. Vi skal være på forkant med og klar til at håndtere nedbrud og driftsforstyrrelser, så vi hele tiden har mulighed for at behandle vores patienter.
Vi har en flad ledelsesstruktur, hvor patientnær og værdibaseret ledelse i øjenhøjde med medarbejderne er afgørende dele af ledelsesgrundlaget. Du vil både som medarbejder og leder opleve, at rammer, vilkår og værdigrundlag giver særdeles gode betingelser for at sætte patienten først.
Om afdelingen
Region Syddanmark har en decentral IT organisationsstruktur. Det betyder, at IT-Afdelingen på Sygehus Lillebælt har et tæt samarbejde med Regional IT i regionen omkring drift og infrastruktur samt med de øvrige sygehuse omkring de kliniske systemer. Sygehusene har hver især ansvaret for den lokale infrastruktur, support, implementering mv. Regional IT har ansvaret for infrastruktur, netværk, drift, fælles IT indkøbsaftaler mv. I forbindelse med en omorganisering i foråret 2024 får Regional IT også et udvidet ansvar for de kliniske applikationer og skal samtidig sikre, at vi i regionen har den rigtige produktportefølje til effektivt at supportere regionens klinikere i deres arbejdsprocesser på sygehusene.
IT-Afdelingen på Sygehus Lillebælt består i alt af ca. 50 medarbejdere, og den fælles kerneopgave er at supportere brugerne, vedligeholde, videreudvikle og optimere IT driften, så vores klinikere får mest muligt tid til deres kerneopgave, nemlig patienterne. En vigtig opgave er at sikre en patientsikker IT-drift og høj IT-service til brugerne, og forestå ved implementering af udvidelser eller nye systemer. IT-Afdelingen er foruden en mindre stab organiseret i to afsnit: IT-Drift og Klinisk IT.
IT-Drift varetager opgaver som IT-support (fejlfinding og reparation, installation) af flere hundrede forskellige systemer, computere, udstyr og netværk for sygehusets 5.500 ansatte. Formålet er at understøtte medarbejderes arbejdsforhold.
Klinisk-IT har ansvaret for udvikling, undervisning, rådgivning og drift af de kliniske systemer på Sygehus Lillebælt, bl.a. elektronisk patientjournal og patientadministration. Klinisk-IT varetager desuden projektarbejde i samarbejde med leverandører, klinikere og regionen.
Ved projekter og digital transformation sammensætter vi ad hoc Task Forces med projektfolk, der skal udvikle sygehuset til at varetage digitale løsninger tæt på klinik og patienter fx i form af skærmtilbud, patientnær dokumentation og selvbooking.
I forlængelse af din ansættelse vil du skulle vurdere, om vi har den rigtige organisering til at understøtte den gode IT-support og drift, og om der er brug for at justere på vores ledelse i afdelingen fx i form af ansættelse af funktionsledere.
Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed. Du kan læse mere om os her.
Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning og ansættelse sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer. Der er mulighed for at forhandle lokalløn afhængig af kvalifikationer og erfaring.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 7. april 2024.
Der afholdes 1. samtaler den 15. april 2024 og 2. samtaler den. 25. april 2024. Der vil være en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale.
Tiltrædelse: 1. juni 2024 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte administrerende direktør Christian Sauvr, tlf. 24 20 37 40 eller HR-chef Bente Høyer, tlf. 23 83 57 56
Se også www.sygehuslillebaelt.dk
Ønsker du at flytte?
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018877