IT-konsulent til IT-afdelingen på Sygehus Lillebælt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiverer det dig at håndtere vigtige it-systemer, der benyttes på Region Syddanmarks sygehuse? Kan du se dig selv arbejde i en værdibaseret organisation med en stærk kultur, der sætter patienten først, og hvor samarbejde og faglig dygtighed går hånd i hånd?

Så har vi en stilling som IT-konsulent i vores IT-afdeling, hvor du i tæt samarbejde med et hold af dygtige kollegaer bliver ansvarlig for at sikre højt drifts og serviceniveau på alle Sygehus Lillebælts enheder.

Jobbet
Du vil indgå i en afdeling på cirka 40 medarbejdere og blive tilknyttet Service og support, hvis kerneopgaver er at sikre, at vi effektivt supporterer vores klinikere i deres arbejdsprocesser. Dine primære tjenestesteder vil være Vejle og Kolding Sygehus, derfor er det vigtigt, at du er mobil og evt. har kørekort og bil.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Service Desk og support af sygehusets ansatte.
  • 2.level support.
  • Installation, konfiguration og fejlfinding på HW.
  • Indgå i projekter.
Vi tilbyder en interessant og dynamisk hverdag, hvor ikke 2 dage er ens. Du kommer til at arbejde blandt fagligt kompetente kolleger med vekslende opgaver. Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.


Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en relevant IT uddannelse, eller har tilegnet dig viden på anden måde og har arbejdet med IT i flere år. Det er afgørende for opgaveløsningen, at du kan sætte dig ind i klinikkens behov. Det er et stort plus, hvis du har erfaring eller kendskab til: O365, SCCM, PowerShell, ServiceNow, eller Windows 11.

Du kan arbejde selvstændigt, når opgaven kræver det og kan skabe resultater, styre efter faste mål, og er fleksibel og kvalitetsbevist. Endvidere har du gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationer til andre. Du kan formulere dig på dansk, både mundtligt og skriftligt. Du er tålmodig og venlig og forstår at bevare overblikket, selv om det til tider går stærkt. Du forstår at strukturere dit arbejde og ønsker udfordringer som en del af din hverdag. Du påtager dig ansvaret for dine opgaver og forstår at følge dem helt til dørs. Du er teamorienteret og formår at sprede engagement og entusiasme, og ikke mindst humoristisk.

Om afdelingen
IT-Afdelingen på Sygehus Lillebælt består i alt af ca. 40 medarbejdere, og den fælles kerneopgave er at supportere brugerne, vedligeholde, videreudvikle og optimere IT driften, så vores klinikere får mest muligt tid til deres kerneopgave, nemlig patienterne. En vigtig opgave er at sikre en patientsikker IT-drift og høj IT-service til brugerne, og forestå ved implementering af udvidelser eller nye systemer. IT-Afdelingen er foruden en mindre stab organiseret i to afsnit: IT-Drift og Klinisk IT

Afdelingen har en god og samarbejdsorienteret kultur, med en travl og afvekslende arbejdsuge, hvor ingen arbejdsdage er ens. Du vil blive en del af et stærkt og engageret team, som består af dygtige kolleager, og hvor der optræder en uformel omgangstone.

Vi sætter det gode kollegaskab højt og tager løbene initiativ til fællesarrangementer på tværs af hele afdelingen. Sygehus Lillebælt har også en Personaleforening der tilbyder flere årlige udflugter og aktiviteter.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Stillingen er omfattet af Ny Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, som blandt andet indeholder en favorabel pensionsordning.

Tiltrædelse
Snarest muligt


Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder, Carsten Bastholm Dahl på tlf.: 20312175
Teamleder, Mikkel Lund på tlf.: 23306416


Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning og CV via linket nedenfor senest den 2. april 2024.
Der forventes ansættelsessamtaler uge 15

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015317

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook