IT projektleder med flair for teknologi på Sygehus Lillebælt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en ildsjæl, der brænder for at gøre en forskel?

IT-afdelingen på Sygehus Lillebælt har forrygende travlt og søger en engageret og dygtig projektleder. Motiverer det dig at håndtere vigtige it-systemer, der benyttes på Region Syddanmarks sygehuse? Kan du se dig selv arbejde i en værdibaseret organisation, med en stærk kultur, der sætter patienten først, og hvor samarbejde og faglig dygtighed går hånd i hånd?

Så har vi en stilling som IT projektleder på Sygehus Lillebælt, hvor du i tæt samarbejde med dygtige kollegaer skal sikre, at der sker en god kommunikation og formidling om vores arbejde ud til lokal forvaltning og afdelingsledelser i klinikken. Det sker i et dynamisk samspil mellem teknikkere, klinik og vores leverandører til gavn for vores patienter.

Jobbet
Vi ser gerne en ansøger med it-faglige kvalifikationer til at varetage de mangeartede opgaver omkring projektledelsen på området, men det vigtigste er, at du arbejder struktureret, er i besiddelse af gode samarbejdsevner og formår at holde hovedet koldt i pressede situationer og evner at føre opgaverne sikkert i mål. Kommunikation og samarbejde spiller en væsentlig rolle i dit nye job.

Du vil få ansvaret for egne opgaver, men de fleste opgaver løses teamorienteret og i samarbejde med interne og eksterne interessenter.

Vores opgaver er at understøtte afdelinger på Sygehus Lillebælt i primært Vejle og Kolding med IT løsninger. Herudover understøtter vi afdelingerne i deres indkøb og implementering.

Vi samarbejder meget med andre afdelinger på Sygehus Lillebælt og organisationer i regionen, herunder Teknisk afdeling, Medico og med Regional IT.


Dine primære opgaver i jobbet

  • Drive tekniske projekter, ofte i samarbejde med andre afdelinger
  • Sikre de rette tekniske løsninger – herunder løbende justeringer
Vi har en del større projekter i 2024, som du vil blive meget involveret i, fx Windows 11 opgradering, Office 365 migrering, Patientnær og Tidstro dokumentation (implementering af transportabelt udstyr i klinikken til journalopdatering) og rokeringer mellem Sygehus Lillebælts matrikler, hvor indsatsen skal koordineres på tværs af kliniske og tekniske afdelinger


Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Din uddannelse kan være på bachelorniveau, men du kan også have tilegnet dig lignende kompetencer i dine tidligere ansættelser.

  • Har flere års erfaring med IT/tekniske projekter
  • Du har en solid IT-mæssig/ teknisk ballast
  • Er en glad og motiveret problemknuser, der er vant til at kommunikere på alle niveauer og er en god afslutter.
  • Har kendskab til en politisk styret organisation.
  • Har et højt engagement og er god til at samarbejde
  • Er drevet at ordentlighed og er tillidsvækkende
  • Motiverer og inspirerer projektdeltagere og samarbejdspartnere
  • Er i stand til at tage ansvar, arbejde struktureret, har gennemslagskraft og evner at træffe beslutninger.
  • Arbejder målrettet og sikrer at projekter bliver færdige til tiden og med den aftalte kvalitet
  • Er proaktiv energisk og resultatorienteret
Du har arbejdet med IT i flere år, og det er afgørende for opgaveløsningen, at du kan sætte dig ind i klinikkens behov. Det er et stort plus, hvis du har en sundhedsfaglig indsigt.

Om afdelingen
IT-Afdelingen på Sygehus Lillebælt består af cirka 75 medarbejdere og er organiseret i de to afsnit IT-Forvaltning og IT-Service, som hver har en afsnitsleder, der referer direkte til den strategiske IT-chef.

Du vil blive en del af IT-Service, hvis kerneopgaver er at sikre, at vi effektivt supporterer vores klinikere i deres arbejdsprocesser. Vi har en god og samarbejdsorienteret kultur, med en travl og afvekslende arbejdsuge, hvor ingen arbejdsdage er ens. Du vil blive en del af et stærkt og engageret team, som består af dygtige kolleager, og hvor der optræder en uformel omgangstone. Du vil deltage i løsningen af spændende og varierende opgaver inden for en sektor i rivende udvikling, hvor nye teknologier tages i brug for at forbedre hverdagen i sundhedsvæsenet.

Vi sætter det gode kollegaskab højt og tager løbene initiativ til fællesarrangementer på tværs af hele afdelingen. Sygehus Lillebælt har også en Personaleforening der tilbyder flere årlige udflugter og aktiviteter.

Vi gør meget for, at hverdagen kan fungere for de ansatte og er derfor fleksible ift. at tilrettelægge dit arbejde og der vil være mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen når opgaverne tillader det.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Stillingen er omfattet af Ny Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, som blandt andet indeholder en favorabel pensionsordning.

Arbejdssted
Hovedtjenestested er Vejle Sygehus, men der må forventes mødeaktiviteter og opgaver på de øvrige af Regionens matrikler, som primært er Kolding og Vejle.

Tiltrædelse
Snarest muligt







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004742

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook