IT-projektledere, der skal sikre stærke tekniske it-løsninger i Region Syddanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du lede it-projekter, der sikrer Region Syddanmark effektive it-løsninger – og vil du være med til at levere fremragende brugeroplevelser for patienter og medarbejdere på sygehusene?

Vi søger proaktive og resultatorienterede it-projektledere, der kan være med til at sikre gennemførelsen af vores projekter inden for aftalt kvalitet, tid og økonomi.

Regional IT
Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark, hvor du får du ca. 300 kolleger, der er fordelt på tre lokationer i henholdsvis Kolding, Vejle og Odense.

Regional IT driver et af Danmarks største driftssetup, hvor vi dagligt sikrer stabil drift til 30.000 brugere på 60 lokationer. Vores driftssetup omfatter 4.000 servere, hvoraf de fleste er placeret i vores topmoderne driftscenter i Kolding.

Dine nye kollegaer
I funktionsområdet Projekter er vi 35 projektledere og projektassistenter, og du bliver dermed en del af en stor projektlederorganisation, hvor vi arbejder aktivt med faglig og personlig sparring om det at være projektleder.

Vores portefølje af projekter er stor og varieret. Vi har både projekter, hvor vi spiller ind i tværregionale projekter samt projekter, hvor vi primært leverer til vores egne sygehuse. Derudover har vi interne projekter, hvor vi bidrager til optimering og udvikling af tekniske løsninger.

”Som it-projektleder har du en helt central rolle i planlægningen af projekterne og sikring af samarbejdet i projektteamet, og du har ansvar for at opretholde fremdrift i projekterne i forhold til de aftalte leverancer, deadlines og budgetter” – fortæller Joan Haahr Hemmingsen, funktionschef for Projekter.

Dine faglige kvalifikationer
Din uddannelsesbaggrund kan være mange, men du har gennemført en teknisk eller akademisk uddannelse og har erfaring fra arbejde i en it-organisation.

Du har 3-5 års dokumenteret erfaring med ledelse af it-projekter i større organisationer – gerne offentlige, hvor du har fået erfaring med analyse og implementering af it-understøttede processer.

Herudover er du certificeret i og har praktisk erfaring med anvendelse af Prince2-projektmodellen. Det vil endvidere være en fordel, hvis du har kendskab til IT inden for sundhedssektoren.

Du er en dygtig formidler, som trives med at navigere i en stor organisation, hvor du skal bygge og vedligeholde relationer. Derudover evner du at se alternative løsninger på komplekse problemer og at balancere mellem mange interessenter – interne såvel som eksterne. Dette kombineret med skiftende vilkår, hvor du selv er med til at sikre den nødvendige afklaring og fastlæggelse af projektets omfang og indhold.

Dine personlige kvalifikationer

  • Du har en god portion robusthed og gennemslagskraft
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret og tager ansvar
  • Du trives med en stor kontaktflade
  • Du er nysgerrig på integrationer samt tekniske og arkitekturmæssige sammenhænge
  • Du er ordentlig – i det du siger og gør.
Er Region Syddanmark og Regional IT en arbejdsplads for dig?
Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på at få både arbejds- og privatliv til at fungere. Som et element i dette tilbyder vi en hjemmearbejdsordning.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Du vil få arbejdssted i vores nyindrettede og lækre lokaler på henholdsvis Kolding Sygehus og i Odense. Du skal forvente rejseaktivitet inden for regionen og i nogle tilfælde også til de øvrige regioner.

Kan du sige ja tak til dette?
• En god og samarbejdsorienteret kultur med en uformel omgangstone
• Spændende og varierende opgaver inden for en sektor i rivende udvikling
• At blive en del af et engageret team
• Et job med stor indflydelse på egne opgaver
• En høj grad af fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.

Din ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest onsdag den 13. marts 2024. Vi forventer at holde samtaler løbende.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere information
Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøg Regional IT på LinkedIn.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionschef Joan Haahr Hemmingsen på telefon 30 51 74 09.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Regional IT, Kolding, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004766

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook