It-supporterelev til spændende uddannelsesplads på Sygehus Lillebælt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

IT-supporterelev til IT-Afdeling på Sygehus Lillebælt

Vil du gerne have en uddannelse som IT-supporter inden for sundheds IT og gøre en forskel for Region Syddanmarks patienter?

IT-Afdelingen på Sygehus Lillebælt søger en engageret og videbegærlig IT-supporterelev, der vil være med, hvor tingene sker. Du kommer til at deltage i håndteringen af et stort og veludbygget netværk med ca. 5.500 brugere. Vi er en del af Regions Syddanmarks samlede IT-netværk med i alt 26.000 ansatte og tilhørende IT udstyr.


Jobbet:

Som IT-supporterelev kommer du til at indgå i en afdeling med ca. 40 medarbejdere, der er ansvarlige for at sikre et højt drifts- og serviceniveau på Sygehus Lillebælt med tilhørende computere, udstyr, netværk og meget mere. Det primære tjenestested vil være Vejle Sygehus, men da vi har sygehuse både i Kolding, Middelfart mm., bliver du ansat med flere tjenestesteder. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel mht. mødesteder.


Dine arbejdsopgaver:

Du vil komme til at installere, konfigurere, teste og opgradere software. Der findes rigtig meget IT udstyr på Sygehus Lillebælt og rigtig mange forskellige programmer. Du kommer til at servicere hele sygehuset, og skal derfor være indstillet på, at en stor del af arbejdet foregår i de kliniske afdelinger på sygehusene.

Elevpladsen indeholder mange forskellige opgaver, inklusiv IT-helpdesk, der servicerer hele organisationen, når brugere har brug for teknisk hjælp. Det er derfor vigtigt, at du kan lide at hjælpe andre og løse tekniske opgaver.

Der vil også være mulighed for at indgå i projektarbejde i forbindelse med større implementerings- og rokadeopgaver


Dine kvalifikationer:

Du har gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationer til andre og trives med at være social. Du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt på dansk. Du er tålmodig og venlig og forstår at bevare overblikket, selvom det til tider går stærk. Du påtager dig gerne nye opgaver og er motiveret for at lære nyt.

Ansøgere, som minimum har bestået grundforløbet på en erhvervsskole vil blive foretrukket.


Vi tilbyder:

Til gengæld tilbyder vi en interessant og meget teknisk alsidig uddannelsesplads, med godt arbejdsklima, hvor ikke 2 dage er ens. Du kommer til at arbejde blandt fagligt kompetente kolleger. Løn i henhold til Dansk Metals overenskomst for IT-supporterelever i Regioner.



Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Teknisk IT Mikkel Lund på tlf.: 23306416

Ansøgningsfrist: 06.10.2024
Forventet afholdelse af samtaler i uge 43
Ansættelse: Januar 2025

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6104401

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook