BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Minksekretariatet opnormerer og søger fire jurister til sekretariatet i Vejle.
Du får en unik mulighed for at blive en del af et ambitiøst tværfagligt team med en stor pionerånd. Fagligt får du mulighed for at være med til at løse en vigtig og højprofileret opgave med at fastlægge praksis på et nyt retsområde. Så hvis du har interesse for forvaltningsretten og synes dette lyder som noget for dig, så fortsæt læsningen.
En historisk opgave
I slutningen af 2020 blev alle landets mink slået ned, og det blev besluttet, at minkavlerne og følgeerhverv skal modtage erstatning for deres tab. Med udgangspunkt i en bekendtgørelse fra Fødevareministeriet arbejder nedsatte kommissioner med dette. Minksekretariatets opgave er at (sekretariats)betjene kommissionerne og bistå dem med at behandle erstatningsopgørelserne og udarbejde forligsforslag.
Du bliver en del af et velfungerende team, der består af jurister/sagsbehandlere, økonomer og administrative medarbejdere, som sammen løser komplekse forvaltningsretlige opgaver.
Dine arbejdsopgaver
• Udarbejde forligsforslag og endelige afgørelser på baggrund af omfattende og komplekst materiale
• Arbejde på tværs af faggrupper, særligt i form af et tæt samarbejde med økonomer
• Deltage på besigtigelsesforretninger
• Indgå i et tæt samarbejde med formand og kommisionsmedlemmer
• Bidrage til at kommissionerne kan fastlægge praksis på et nyt retsområde
Om at arbejde hos os
• Vi sætter barren højt – både når det kommer til opgaveløsningen, og når det kommer til arbejdsglæden. Vi hjælper hinanden i hverdagen og giver plads til forskellighed. Du skal have lyst til at arbejde på tværs af fagligheder og være klar til at lære nyt og udvikle dig.
• Du får kolleger, som er topmotiverede for at yde korrekt og effektiv sagsbehandling. Du vil opleve et stærkt drive i sekretariatet med en vilje til at løse opgaven. Som nyansat får du en grundig oplæring, og vi arbejder hele tiden på at blive bedre sammen. Det skal du have lyst til at bidrage ind i.
• Det er vigtigt for os, at du får plads til både fritid og familieliv. Efter din opstart er der mulighed for hjemmearbejde i mindre omfang, ligesom vi har flekstid og betalt frokostpause.
Om dig
Du er nysgerrig og serviceorienteret og er klar til at indgå i et team.
Vigtigst af alt, at du har lyst til at sagsbehandle, er løsningsorienteret og har et positivt mindset. Herudover skal du kunne formulere dig enkelt og klart og ikke være bange for at tage ansvar.
Både erfarne profiler og nyuddannede kan komme i betragtning, da personlige kvalifikationer vægter lige så højt som erfaring.
Løn og ansættelsesforhold
Din fuldtidsansættelse er med ansættelse senest den 1. oktober 2024, men er du i gang med at færdiggøre din uddannelse, kan vi tilbyde deltidsansættelse som bachelorfuldmægtig, indtil du har færdiggjort dit studie.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet. Lønmæssig indplacering sker på baggrund af erfaring og kompetencer.
Arbejdsstedet er Jens Ravns Vej 11A i Vejle
Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos Teamleder Carsten Varneskov på tlf. 24 47 75 84. For spørgsmål om personaleforhold kan du kontakte HR-Partner, Sofie Kirkegaard på tlf. 41 78 02 01.
Ansøgning
Send din ansøgning og eksamensbeviser via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest den 11. august 2024, kl. 23.59. Vi holder ansættelsessamler efter ansøgningsfristen.
Minksekretariatet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere om Minksekretariatet på https://www.minksekretariatet.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Trafikstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088945