Klinisk farmaceut til Apoteket Sygehus Lillebælt (SLB) Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Apoteket Sygehus Lillebælt løfter vores kliniske farmaci funktion en stor opgave i klinikken. Både farmaceuter og farmakonomer indgår i opgaveløsningen på tværs af andre faggrupper, videreudvikler klinisk farmaci og går langt for at gøre deres arbejde bedre i dag end i går. Vi har nemlig givet vores patienter nogle løfter om, hvordan vi vil behandle dem, når de kommer i kontakt med os.

Vi vil se dem som et helt menneske, vi har respekt for deres tid, vi giver dem tryghed og omsorg, tilbyder dem præcis og personlig behandling, samt sørger for sammenhæng i deres behandlingsforløb.

Dette stiller krav til alle medarbejdere på sygehuset - også apotekets personale. Som klinisk farmaceut hos os, får du hele sygehuset som din arbejdsplads, og din kerneopgave er at skabe tryghed i medicineringen for alle samarbejdspartnere på hospitalet, også patienterne.

Du vil som klinisk farmaceut skulle indgå i et team med 2 andre klinisk farmaceuter og 9 farmakonomer. Samarbejdet i teamet, samt med øvrige samarbejdspartnere er helt essentielt for at vi lykkes med de opgaver, vi har. Du skal derfor være i besiddelse af en stærk teamånd, og have lysten til at spille dine kolleger gode.

Derudover skal du have lyst til at lære fra dig, både til nærmeste kolleger og kolleger på afdelingerne men også til de studerende, vi hvert år får besøg af både fra KU og SDU.

Dine opgaver i stillingen vil både være indenfor afdelingsspecifik klinisk farmaci og patientspecifik klinisk farmaci.

Afdelingsspecifik klinisk farmaci:

  • Du bliver kontaktperson for flere medicinske afdelinger på SLB samt plastikkirurgisk afdeling. Som kontaktperson skal du være sparringspartner på lægemiddelfaglige spørgsmål fra afdelingen samt afdelingens farmakonomer, herunder være behjælpelig med kompetenceudvikling på afdelingsniveau
  • Fagligt ansvar for lægemidler indenfor nogle ATC-koder, herunder budgettering, restordrehåndtering og implementering af behandlingsvejledninger.
Patientspecifik klinisk farmaci:
Inden for patientspecifik klinisk farmaci skal du have lyst til at eksperimentere. Du skal turde tilbyde din hjælp til patientnære opgaver på sygehusets afdelinger og teste nye koncepter af. Ligesom du skal støtte op om og bidrage til de patientnære tiltag, der allerede er implementeret. De primære opgaver du skal mestre, eller turde kaste dig ud i, er medicingennemgange, medicinanamneser, medicinoverførsler, medicindispensering, patientsamtaler, undervisning, og måske har du en helt sjette ide?
Når du eksperimenterer samler du data, som understøtter dine projekter. For at klæde dig på til denne opgave tilbydes du Sygehus Lillebælts forbedringsledelseskursus.

Om dig

  • Du er farmaceut og har erfaring indenfor klinisk farmaci
  • Du vil arbejdspladsen og kollegerne og bidrager derfor positivt til dagligdagens udfordringer
  • Du er åben og god til at lytte og kommunikere på en respektfuld måde med forskellige faggrupper
  • Du har lyst til at indgå i et fagligt team med dine kolleger, og sparre om opgaver og oplevelser
  • Du føler dig sikker i dine faglige kompetencer og har lyst til at bruge dem ansvarsbevidst
  • Du går gerne forrest og tager initiativet til forbedringer, hvis du ser noget, du synes man kan gøre bedre
Om apoteket
Vi er ca. 69 ansatte på apoteket, som er fordelt på afsnit i henholdsvis Kolding og Vejle.
På afsnittet i Vejle er der ca. 43 ansatte. Ud over den kliniske farmaci, har Apoteket i Vejle en produktionsafdeling, som fremstiller ”klar-til brug” lægemidler inden for kræft området. Vi har også en stor funktion, der håndterer kliniske forsøg. På afsnittet i Kolding ligger vores indkøbs- og distributionsfunktion. Det er herfra, vi forsyner hele Sygehus Lillebælt med den nødvendige medicin.

Vi tilbyder

  • Et job hvor du har stor mulighed for at påvirke og sammensætte dine arbejdsopgaver.
  • Et varieret job med stort ansvar, patientkontakt og tæt samarbejde med læger og plejepersonale
  • Et introduktionsprogram der sikrer dig grundig oplæring
  • En mentor der skal guide og sparre med dig i din første tid på arbejdspladsen
  • En arbejdstid der typisk ligger indenfor tidsrummet 7-16 på hverdage
  • Plads til personlig udvikling
  • Et kvalitetsbevidst arbejdsmiljø præget af engagement, omsorgsfulde kolleger, summende aktivitet og nærværende ledelse med let adgang til sparring
Løn
Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem Pharmadanmark og Region Syddanmark.
Stillingen er på 37 timer med mulighed for deltid

Tjenestested
Apotekets Sygehus Lillebælt Vejle

Ansættelse
1. marts 2024

Kan du se dig selv hos os?
Så send os din ansøgning, så vi har den senest den 25.01.2024
Vi holder 1. ansættelsessamtaler d. 26.01.24 og 2. ansættelsessamtale d. 29.01.24

Hvis du vil vide mere
Få mere at vide om stillingen hos funktionsleder Louise Smed Grønkjær telefon 22 72 20 71



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972787

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook