Kollegieassistent til Erhvervskollegiet i Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til relationer og frisk på kreative og fysiske aktiviteter med unge elever i deres fritid, så læs mere om jobbet som kollegieassistent på Erhvervskollegiet på Syddansk Erhvervsskole i Vejle!

Her søger vi kollegieassistent med pædagogisk baggrund hvor kreative, sportslige, musiske og andre sociale aktiviteter spiller en stor rolle.

Du bliver en del af vores team, der er dedikeret til arbejdet med elevernes trivsel og aktivitetsliv, når de har fri fra skole. Det er et alsidigt job, hvor du er sammen med eleverne størstedelen af din arbejdstid.

Erhvervskollegiet er et tilbud til elever med lang transporttid fra deres faste bopæl til undervisningsstedet på Syddansk Erhvervsskole. Alle bor på dobbeltværelser og har fællesfaciliteter med bl.a. billard og opholdsstuer. Udendørs har vi multibane, klatrevæg og mountainbikes. Ude og inde – oppe og nede, har vi et attraktivt miljø til lektier og fritidsaktiviteter.

Vi lægger særlig vægt på, at du udfordrer eleverne på de faglige og personlige områder med erfaring fra lignende job f.eks. på erhvervsskole, højskole eller efterskole.

Du brænder for aktiviteter, der bringer elever sammen i positive relationer med fælles oplevelser i hverdagen – meget gerne fysiske eller sportslige.

Som kollegieassistent vil du opleve en varieret hverdag, hvor du

  • tilrettelægger aktiviteter i samarbejde med elever og kolleger
  • er rollemodel og tager aktivt del i aktiviteterne
  • har øje for elever, der vækker bekymring i forhold til trivsel og gennemførelse af deres uddannelse
  • tager den svære samtale og eventuelt guider videre til relevante fagpersoner i internt og eksternt netværk
  • spiser aftensmad i kantinen sammen med eleverne
  • medvirker ved modtagelse og indkvartering af nye elever, beboere og gæster
  • holder opsyn med værelser, fælleslokaler og -faciliteter og tager initiativ til vedligeholdelsesopgaver og nyanskaffelser
  • løser administrative opgaver f.eks. i forbindelse med indkvartering, afrejse og aktivitetsplaner.

 

Ansættelse

Stillingen er på fuldtid med løn og pension i henhold til aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT). Arbejdssted er i Vejle.


Kollegieassistenter indgår i vagtplan og har værelse til rådighed i forbindelse med overnatning. Arbejdstiden er en kombination af dagtimer og aften-/sovevagter, herunder søndagsvagt fra kl. 16.00 ca. hver 3. uge. Du skal forvente 1-2 sovevagter om ugen.

Tiltrædelse efter aftale. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest fredag den 8. december 2023. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 50.

 

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole og Erhvervskollegiet på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til leder af Erhvervskollegiet Gert Kaimson på telefon 2146 0244 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

16-Boulevarden 42-44, Boulevarden, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947751

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook