BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vild med lokalt demokrati og samfundsudvikling? Så skal du måske være vores næste kommunikationspraktikant.
Rimer ’kommune’ på beigefarvet tøj, pagehår og leverpostejsgrå hverdag for dig? Så lad os teste dine fordomme og give dem et spark ud over rådhusets tag.
Vi er på udkig efter dig, som er i gang med en kommunikationsuddannelse, og som tænder på idéen om at åbne døren til et praktikforløb i en stabsfunktion i Danmarks 5. største kommune.
Måske gibber det i dig, når du tænker på at skulle arbejde tæt på borgmester og kommunaldirektør – midt i det epicenter, hvorfra det hele sker. Og det er altså meget langt fra beige!
I vores afdeling får du en hverdag fyldt med lærerige opgaver sammen med kolleger, som ikke bare er megasøde og hjælpsomme – de er også superdygtige og helt klar til at byde dig velkommen og give dig al den sparring, du har brug for.
Dine opgaver i Danmarks 5. største kommune
Du kommer bl.a. til at arbejde med en række forskelligartede kommunikationsopgaver. Det kunne f.eks. være at:
- Skrive artikler og opslag til både interne og eksterne platforme
- Udvikle indhold til sociale medier og hjemmesider
- Optage og evt. redigere videoer
- Bidrage til pressearbejde og skrive pressemeddelelser
- Taleskrivning og ad hoc opgaver
Du bliver desuden en del af kommunikationsteamet omkring vores lokale folkemøde, Vejle Folkemøde. Ikke mindst får du mulighed for selv at vælge et interesseområde, som du gerne vil prøve kræfter med. Du vil bl.a. få ansvar for delopgaver i projekter og skal derfor kunne løse dine opgaver selvstændigt og inden for deadlines.
Dagligdagen hos Politik, Analyse & Kommunikation er dynamisk og varieret – og vi lægger vægt på, at vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel tone og deler en torsdagkage eller en skålfuld slik indimellem. Og at vi bevarer den gode tone, også når tingene går stærkt.
Vi forventer, at du:
er i gang med en lang eller mellemlang kommunikationsuddannelse.
Desuden ser vi det som et plus, hvis du:
- Har en skarp pen og gode formidlingsevner
- Er en udpræget holdspiller, der bidrager til, at vi sammen skaber en god arbejdsplads
- Kan løbe hurtigt med opgaver på egen hånd og samtidig koordinere løbende med dine kolleger
- Vil elske at have en omskiftelig og travl hverdag – med deadlines af varierende længde
- Er initiativrig, struktureret og ansvarlig – naturligvis (og derfor vil vi ikke bruge mere plads på flere floskler om det).
Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge. Der kan laves individuelle aftaler efter behov om fleksibel arbejdstid, hvilket bl.a. kan give dig mulighed for at følge et enkelt fag på studiet eller fastholde et studiejob. Der er også mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage.
Du vil i praktikperioden være tilknyttet en praktikvejleder, som løbende giver dig sparring og feedback på dine arbejdsopgaver.
Praktikperioden løber som udgangspunkt fra 1. februar 2024 – 31. juli 2024.
Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 23. oktober 2023.
Kontakt
Har du spørgsmål til praktikantstillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingsleder Marina V. Christensen på mail: mavch@vejle.dk.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a6fd7991)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913306