BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da flere af vores overlæger er gået på velfortjent pension, står afdelingen nu over for et generationsskifte.
Vi tilbyder en fast stilling som overlæge i en travl afdeling med mange akutte patienter, men også velfungerende elektive patientforløb inden for benign kirurgi
Vi har gennem det sidste år opbygget faglige teams mhp. optimering af patientforløb med høj faglig kvalitet:
Øvre team består af en galde- og en refluksdel Galdeteamet udfører laparoskopisk og åben galdekirurgi, ERCP, rendevouz galder og choledochoskopier. Refluksteamet har en stor pH og manometri funktion som rækker ud over regionen, fundoplikationer og endoskopiske oesophagusbehandlinger.
Hernieteamet udfører åbne/laparoskopiske og robotassisterede ingvinal- og ventralhernie operationer og er besøgscenter for robotkirurgi.
Nedre team har en mindre mængde benign colonkirurgi og en del proktologi.
Akutfunktionen prioriteres fremadrettet med en tilknyttet ledende overlæge og ambition om på sigt at tilbyde subspecialisering i akutkirurgi.
Vi prioriterer forskning med aktuelt 3 PhD studerende, en selvstændig forskningsafdeling med flere resourcepersoner inden for epidemiologi, biostatistik, hjælp til fundraising osv. Der pågår flere initiativer i afdelingen mhp. at udvikle forskningen yderligere.
Uddannelsesteam med en UAO, 2 UKYLér og en uddannelsesansvarlig afdelingslæge. Der er mange uddannelseslæger (KBU, Intro kirurgi, HU kirurgi fase 1 og 3, HU almen medicin, HU gynækologi og akutlæger intro og HU) og dermed stort fokus på uddannelsesforpligtigelse.
Vi kan tilbyde tilknytning til såvel nedre benign/protologi; galdekirurgi eller akutområdet alt efter interesse. Der vil være god mulighed for at medvirke til yderligere udvikling inden for disse subspecialer.
Du er en fagligt velfunderet og engageret speciallæge i kirurgi
Du evner samarbejde på tværs og beholder overblikket i en travl hverdag
Du deltager aktivt i afdelingens udviklings-, undervisnings-, administrative og gerne forsknings aktiviteter
Du varetager egen og kollegers fortsatte faglige og personlige udvikling
Du er en god kollega, har humor og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Du er fleksibel og bidrager til afdelingens drift
Overlægevagtlaget er et aktuelt 6 skiftet rul med tjeneste efterfulgt af tilkaldevagt fra hjemmet. Dette vagtlag intenderes udtyndet med blandt andet denne stilling. Enkelte overlæger har efter ønske i stedet tilstedeværelsesvagt i bagvagtslaget.
Vagten består desuden af 2 skiftet forvagt, mellemvagt og bagvagt i tilstedeværelsesvagt.
Om organkirurgisk afdeling:
Sygehus Lillebælt har et optageområde på ca. 350000 borgere. Kolding sygehus er områdets Akutsygehus.
Organkirurgisk Afdeling er organiseret med en sengeafdeling (17 senge aktuelt) , et ambulatorium med 4700 besøg – fysisk/virtuelt årligt. Et endoskopiafsnit med ca. 6000 skopier/år.
På operationsgangen udføres 3.500 operationer og 350 ERCP´er pr. år. Der er mulighed for 3D laparoskopi, rendevouz galder og choledochoskopi, robotkirurgi og en skopistue til akutte interventionsskopier.
Der findes desuden dagkirurgisk afsnit, hvor vi aktuelt 3 dage om ugen har elektiv ukompliceret kirurgi.
Ledelsen fungerer fladt med en cheflæge, 4 ledende overlæger, en chefsygeplejerske, 3 oversygeplejersker, og 1 ledende lægesekretær.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Du er meget velkommen til at høre mere om afdelingen eller besøge afdelingen til rundvisning, kontakt
Cheflæge Majbritt Falkenberg, majbritt.falkenberg.larsen@rsyd.dk, 7636 2679
Chefsygeplejerske Sidse Petersen, sidse.petersen@rsyd.dk, 7636 2511
Ansøgere skal i ansøgningen forholde sig til de syv kompetenceområder: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/kommunikation, sundhedsfremmer, akademiker, professionel og i videst omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.
Ansøgningsfrist : 23/6-2023
Ansættelsesstart : 1/9-2023 eller efter aftale
Der afholdes ansættelsessamtaler : uge 26 eller efter aftale. For at kunne give din ansøgning den bedste behandling, bedes du benytte ikonet: "søg stillingen".
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken 4, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225615&DepartmentId=6726&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847103