BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Vejle Kommune vil vi have landets bedste folkeskoler målt på faglige resultater og trivsel. Lige nu søger vi en konsulent med særlig viden inden for naturfagsblokken, som skal understøtte det pædagogiske personale, vejledere og skoleledelserne med at styrke kerneopgaven. Lyder det som noget for dig, så læs endelig videre.
Om jobbet
Som konsulent skal du ud på skolerne for at facilitere, planlægge og gennemføre processer, udviklingsforløb, co-teaching forløb med videre i samarbejde med skolernes pædagogiske personale.
Derudover vil du fungere som sparringspartner for skolernes vejledere, fagteams og ledelser om udvikling af naturfag og matematik.
Du skal kort sagt være en inspirator og et fagligt fyrtårn for skolerne indenfor naturfag og matematik.
Som konsulent vil du således indgå i mange tætte samarbejdsrelationer med vejledere og ressourcepersoner fra skolernes PLC, lærere og pædagoger på skoler og institutioner, skoleledelserne samt dine kolleger i Uddannelse & Læring.
Din erfaring med matematik og/eller naturfag vægter vi meget højt. Derudover vil erfaring som læringskonsulent også have betydning. Vigtigst er dog, at du er motiveret for at tilegne dig viden og erfaring inden for de områder du måtte mangle i stillingen.
Derudover forventer vi, at
- Du har solid viden og erfaring med fagene i naturfagblokken og kan inspirere andre med din faglige viden
- Du har kendskab til og erfaring med arbejdet omkring mangfoldige læringsmiljøer
- Du kan faciliterer processer og forløb eller er motiveret for at lære dette
- Du er udadvendt og i stand til at kommunikere tydeligt i alle samarbejder
- Du er god til skriftlige og mundtlige formidlingsopgaver
- Som person er du initiativrig, engageret, udviklingsorienteret og selvstændig
- Du kan arbejde på et datainformeret grundlag
- Du har et godt humør og en lethed i din omgang med andre mennesker
Kan du nikke genkendende til disse punkter, er det formentlig dig, vi søger!
Om os
Uddannelse & Læring er en afdeling under Børne- & Ungeforvaltningen. Den rummer en række uddannelsesinstitutioner – og funktioner, hvor skoleområdet med 27 folkeskoler er det største område. CSV, Sprogcenter Vejle, UngVejle og SSP er som institutioner en del af afdelingen.
Uddannelse & Lærings forvaltningsdel er organiseret i to enheder: Pædagogik & Læring og Sekretariat & Plan. Stillingen som læringskonsulent er placeret i Pædagogik & Læring.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads i en forvaltning med høje ambitioner for børn og unges læring, trivsel og dannelse.
- En arbejdsplads som hele tiden insisterer på at blive endnu bedre.
- Et miljø, hvor der er en høj grad af vilje og professionalitet til at løse opgaver og udfordringer på tværs af afdelinger og fagligheder.
- En arbejdsplads med højt til loftet og gode muligheder for at udfordre sig selv og selv blive udfordret.
- En arbejdsplads, der er præget af lethed og humor.
- En arbejdsplads, hvor din trivsel og udvikling er vigtig.
- Mentorordning.
- Gode kolleger, der værner om et godt arbejdsmiljø.
Fuld tid med tiltrædelse 1. marts 2024. Du skal forvente at skulle bruge egen bil i stillingen.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 21. januar 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler 24. januar 2024 fra kl. 12:00 og frem.
Har du lyst til at vide mere?
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Leder for Pædagogik & Læring Søren Klindt på tlf. 2175 2428/mail: sokli@vejle.dk.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=33a55041)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963736