Koordinator til UCL: Skab bedre studiemiljøer i Trekantområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med at være drivkraft, når strategiske ambitioner skal omsættes til virkelighed? Brænder du for at gøre en forskel for uddannelses- og studiemiljøet i Trekantområdet? Så er du lige den kollega, vi søger!

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole uddanner studerende i flere campusbyer. Vejle, Fredericia og Jelling er nogle af dem. Vi søger en kollega, der kan understøtte direktionens arbejde i Trekantområdet og indgå i tæt samspil med UCL's organisation og eksterne parter om at skabe endnu bedre campus- og studiemiljøer.

Vi har gang i mange former for samarbejde både internt i UCL og sammen med vores mange samarbejdspartnere, f.eks. kommunerne, regionen andre uddannelsesaktører i området og det lokale erhvervsliv. Konsulenten får til opgave at være bindeled og koordinator og hjælpe rektor og direktører med at sikre overblik og koordinere indsatsers fremdrift. Det bliver også en del af jobbet at være indgang for eksterne samarbejdspartnere og fungere som fremskudt funktion for UCL. Det bliver derudover en væsentlig opgave at indgå i generelle sekretariatsopgaver, f.eks. mødeforberedelse, udarbejdelse af sagsfremstillinger og analysearbejde.

Hvad skal du kunne?

Det betyder, at du skal være både udadvendt og initiativrig, og samtidig kan arbejde systematisk og målfokuseret. Du har formentlig et solidt netværk i Trekantområdet, hvor du også får din daglige gang. Stillingen er ny, og det er derfor vigtigt, at du selv har lyst til at være med til at forme jobbet i samarbejde med direktører og chefer.

Vi forestiller os, at du har et vist kendskab til lokalområdets uddannelses- og erhvervslandskab og kan se hovedvejene for vores studerende - fra sygeplejersker og lærere til automationsteknologer og installatører. Det er også vigtigt for os, at du har (uddannelses)politisk tæft, og at du formår at navigere i øjenhøjde med både topledelse og interne og eksterne samarbejdspartnere.

Jobbet kræver, at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og som person må du gerne være kendetegnet ved egenskaber som selvstændighed, overblik, handlekraft og systematik. Du skal kunne lide at koordinere, dokumentere og følge op på indsatser og samarbejdsrelationer. Det gælder, når direktionen og bestyrelsen skal følge op på fremdriften i de strategiske indsatser, når campuscheferne har brug for viden og analyser til aktiviteter og samarbejder i lokalområdet, eller når der skal identificeres muligheder for udvikling af campus i Vejle. Du bliver også en del af UCL's generelle ledelses- og sekretariatsbetjening, så du skal have lyst til at løse klassiske sekretariatsopgaver.

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse inden for offentlig forvaltning og mindst et par års erhvervserfaring.

Hvad kan vi tilbyde?

Du bliver en del af Direktions- og Kvalitetssekretariatet og får din daglige gang på vores campus i Vejle. Mange af afdelingens øvrige medarbejdere arbejder primært i Odense, så der vil også være arbejdsdage i Odense. Direktions- og Kvalitetssekretariatet understøtter bestyrelse, rektor og direktion, samarbejds- og ledelsesorganisationen, det studenterpolitiske arbejde og uddannelserne. Vi har et særligt ansvar for at understøtte uddannelsernes arbejde med kvalitet og data, så UCL lever op til Uddannelses- og Forskningsministeriets krav. Sammen med direktionen hjælper vi organisationen med at sætte den strategiske retning og indfri UCL's strategiske ambition:

Vi er omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd. Vi deler hverdag med vores omverden og udvikler kompetencer og viden til praksis på tværs af fag og professioner. I mødet mellem uddannelse, forskning og praktisk virkelighed skaber vi løsninger, der gør en forskel. Både nu og i fremtiden.

Vi er en dedikeret og ambitiøs afdeling med 10 medarbejdere og en håndfuld studentermedhjælpere. Vi har et godt og tværgående arbejdsfællesskab, hvor vi både udfordrer og lærer af hinanden – og har det sjovt sammen.

Ansættelse

Du vi blive ansat fra den 1. november 2024. Arbejdssted er på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Vejle, Boulevarden 25, 7100 Vejle med lejlighedsvise arbejdsdage i Odense, Fredericia og Jelling.

Stillingen er på fuld tid svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten (AC).

Har du en anden uddannelse/baggrund, så ansættes der efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og vores uddannelser på www.ucl.dk.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 5. sep. 2024 samt 19. sep. 2024, hvis du inviteres til samtale, hører du senest fra os den 3. sep. 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Direktions- og Kvalitetssekretariatet Vicki Møberg Torp på 5177 7403.

Ansøgning

Finder du jobbet interessant, bedes du uploade din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser senest den 1. sep. 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Boulevarden, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097780

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook