Drømmer du om en spændende karriere med internationalt udsyn, og trives du samtidig med at holde styr på detaljerne, når det går stærkt? Så er det dig, vi søger.
Hvem er vi?
AquaPri er blandt Europas førende inden for håndplukkede kvalitetsprodukter af ørred, ørredkaviar/rogn og sandart – med kunder i hele verden og hovedkontor i Vejle. Hos os møder du en uformel omgangstone, engagerede kolleger og et solidt fokus på ansvarlig akvakultur og fødevaresikkerhed.
Jobbet, kort fortalt
Du bliver bindeled mellem vores sælgere, vores kunder, vores speditører og vores produktion. Du sikrer, at ordrer, dokumenter og logistik spiller sammen, så vores fisk og rogn lander det rigtige sted, til tiden og med papirerne i orden. Det er et job med mange bolde i luften, tætte kunderelationer og en global hverdag, uden at du behøver forlade kontoret i Vejle.
Konkret kommer du til at
håndtere ordrer fra bestilling til levering
lave eksportdokumenter og sikre, at alt papirarbejde er 100 % i orden
være i tæt dialog med kunder om ordrer, logistik og dokumenter
koordinere med speditører og kolleger i produktionen, så leverancerne glider
være den, der spotter, hvis noget ikke stemmer, fordi du har blik for detaljen
opsøge og implementere nye processer og værktøjer, der kan automatisere nuværende manuelle processer
Vores team
Du bliver en vigtig del af salgsteamet, hvor alle hjælper alle, og hvor det gode samarbejde er en selvfølge i hverdagen. Vi går højt op i kundeservice – for os er det ikke bare en formalitet, men noget vi lægger vores stolthed i. Du bliver en vigtig støtte for sælgerne: efter salget er landet, er det dig, der sikrer, at kunden reelt får en god oplevelse – med styr på ordrer, dokumenter og logistik hele vejen igennem. I højsæsonen går det ekstra stærkt, så vi forventer, at du kan være fleksibel og bevare overblikket, når der er mest travlt.
Er det dig?
Du er struktureret og detaljeorienteret, og du trives med tempo og forandring.
Engelsk på et højt niveau, skriftligt og mundtligt, er et krav. Kan du derudover dansk, er det en klar fordel, da du samarbejder tæt med danske kolleger i det daglige.
Du har erfaring fra logistik, eksport eller backoffice.
Du er serviceminded, holder hovedet koldt og kan lide at få tingene til at lykkes.
Det er et plus, hvis du har erfaring i at forbedre backoffice-/dokumentationsprocesser og er komfortabel med at implementere nye værktøjer, såsom AI, som løftestang.
Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig, ansvarlig og gerne vil lære.
Hvad får du?
En rolle med reelt ansvar fra dag ét, et internationalt udsyn, gode kolleger med en uformel tone og en solid oplæring, så du kommer godt fra start.
Praktisk info
Stillingen er placeret på vores hovedkontor i Vejle. Vi behandler ansøgninger løbende, og der afholdes samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV i dag til anna.sandberg@aquapri.dk, hvis du er interesseret.
Vi behandler dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR). Oplysningerne bruges alene til rekrutteringsprocessen og opbevares ikke længere end nødvendigt.
Spørgsmål? Kontakt: Anna Sandberg, HR Manager anna.sandberg@aquapri.dk Tlf. 23 29 71 82
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
AquaPri ApS Hovedkontor, Skomagervej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5b0303e1-8853-460d-8006-2862fbf47d77