Har du erfaring med og kendskab til almen praksis? Trives du med at arbejde systematisk med at bruge data til kvalitetsudvikling? Så er du måske vores kommende kollega i den regionale kvalitetsenhed for praksis, SydKIP. SydKIP er Region Syddanmarks regionale kvalitetsenhed for praksissektoren, og vi søger en dygtig kvalitetskonsulent med flair for at bruge data til en tidsbegrænset stilling på 3 år.
SydKIP understøtter kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling i praksisområdet i Region Syddanmark, hvor det almenmedicinske tilbud fylder mest.
Eksempler på dine opgaver
- Du får ansvar for at levere data på efterspørgsel vedrørende det almenmedicinske tilbud. Efterspørgslen kommer typisk fra kvalitetsklynger eller primære samarbejdspartnere på sygehuse.
- Du bidrager til implementering af data i forskellige kvalitetsudviklingsopgaver i SydKIP, herunder at trække, organisere og formidle data for almen praksis.
- Du udarbejder bilagsmateriale til råd og udvalg.
- Du er ansvarlig for SydKIP’s evalueringsindsats og for at anvende aktivitetsdata og tilfredshedsmålinger til at lære af vores kontakt med almen praksis – og bruge data aktivt til kvalitetsforbedring.
- Du er ansvarlig for udviklings- og driftsopgaver afhængigt af din profil. Det kunne eksempelvis være sekretariatsbetjening af SydKIP’s panel af læger og praksispersonale.
Din profil Vi forestiller os, at du har:
- En relevant akademisk uddannelse.
- En skarp analytisk sans og flair for at arbejde med data, analyse og kvantitative metoder.
- Kendskab til – eller lyst til at lære – statistiske metoder og værktøjer til dataanalyse som Excel, Power BI, SQL og Python.
- Kendskab til det almenmedicinske tilbud og sundhedsvæsenet.
- Erfaring med projektledelse, der viser sig ved, at du har en proaktiv tilgang og naturligt søger samarbejder uden for SydKIP, når det er relevant. Det er naturligt for dig at bringe opgaver helt i mål.
- Lyst til at bidrage til kvalitetsarbejdet generelt i praksissektoren.
Vi forventer, at du har et mindset, hvor du er parat til at bidrage og bringe dine kompetencer i spil – også når du indimellem bliver inviteret med i udvikling og løsning af opgaver, du måske ikke tidligere har erfaring med.
Alle SydKIP’s medarbejdere bidrager til den fælles løsning af kerneopgaven: at understøtte kvalitets- og kompetenceudvikling i det almenmedicinske tilbud.
I SydKIP hjælper vi hinanden og lærer sammen, og vores vigtigste værdier er, at vi har et ordentligt og ligeværdigt samarbejde om at lykkes.
I forbindelse med sundhedsreformen har SydKIP en vigtig rolle i at bidrage til et tæt samarbejde mellem det almenmedicinske tilbud, sygehusene og kommunerne – til gavn for patienter og borgere.
SydKIP består af ca. 15 medarbejdere med meget forskellig baggrund, såsom læge, sygeplejerske, administrativ medarbejder, AC’er, lægesekretær og farmaceut. Dertil er der knyttet en række sundhedsfaglige konsulenter, som løser opgaver i SydKIP ved siden af deres arbejde i praksissektoren. SydKIP er en del af Praksisafdelingen i Region Syddanmark.
Vi tilbyder Vores hverdag i SydKIP er præget af gode kollegiale relationer, hvor vi prioriterer fælles pauser og sociale arrangementer. Arbejdstilrettelæggelsen er fleksibel med en blanding af hjemmearbejde, fælles fremmøde og aktiviteter ud af huset.
Du skal forvente, at der af og til kan være opgaver, der løses sidst på eftermiddagen eller om aftenen, da det almenmedicinske tilbud ofte gennemfører udviklingsaktiviteter på disse tidspunkter.
Du kan læse mere om SydKIP på sundhed.dk på dette link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/syddanmark/almen-praksis/konsulenthjaelp-til-praksis/sydkip/om-sydkip/om-sydkip/
Løn- og ansættelsesforhold Dit arbejdssted er Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle. Der vil være aktiviteter i hele Region Syddanmark, og det er et krav, at du har et gyldigt kørekort.
Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling på fuldmægtigniveau (37 timer ugentligt) i 3 år. Tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst.
Oplysninger om startløn for stillingen, som indeholder grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension jf. Akademikere, finder du i link til hjemmesiden herunder:
https://regionsyddanmark.dk/fagfolk/karriere-og-uddannelse/job-og-arbejdsforhold/ansogning-og-ansaettelse/startlon-for-stillinger-i-region-syddanmark
Ud over startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Send din ansøgning og dit CV sammen med relevante bilag ved at bruge søgelinket her på siden.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder af SydKIP, Anne Sophie Houmøller Hensgen, på telefon 30 91 20 59 (send gerne en sms, så skriver jeg tilbage og aftaler tidspunkt for at tale).
Ansøgningsfrist er fredag den 18. september. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 28. september.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/213db87f-2a4d-4abf-8c9c-6cf1e83d7d16