Lægesekretær søges til Øre-, Næse- og Halsafdelingen, Vejle og Middelfart Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er patientkontakt, registrering og tværfagligt samarbejde lige noget for dig, så har vi stillingen, du skal søge.



Vi har fået flere patientforløb og mulighed for udvidede kompetencer, så vi har brug for flere hænder i vores sekretariat. Vi opnormerer i sekretærgruppen og søger en lægesekretær til Øre- Næse- og Halsafdelingen og Høreklinikken, Sygehus Lillebælt Vejle og Middelfart.



Du vil blive en del af et velfungerende team på 10 sekretærer + en studerende. Vi skiftes til at varetage de forskellige funktioner i henhold til rul og kompetencer.



I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan

  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø, og hvordan andre opfatter dit bidrag til et godt arbejdsmiljø, specielt når gruppen er delt på flere lokationer og på sigt 2 matrikler
  • Du indgår i tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper såsom læger, sygeplejersker samt andre samarbejdspartnere.
  • Hvilke værdier er vigtige for dig, og hvordan bruger du dem i dagligdagen?
Hvem er vi?

Øre-, Næse- og Halsafdelingen består af 2 store ambulatorier, som dækker øre-, næse- og halssygdomme samt Høreklinik. Desuden har vi et sammedags-kirurgisk afsnit for elektive- og akutte patienter, 1 sengeafsnit samt egen operationsafdeling. Vi varetager udredning og behandling af hoved- og halssygdomme, herunder kræftudredning. Ambulatoriedriften er fordelt på Middelfart- og Vejle Sygehus. Derfor kan der blive mulighed for at have arbejdsdage i Middelfart. Det vil her også være muligt at vælge overvejende dage enten i Middelfart, Vejle eller lige fordeling.



Vi er en velfungerende afdeling, hvor kvalitet og menneskelige værdier vægtes højt. Vores dagligdag er præget af anerkendende tilgang, ordentlighed og medinddragelse. Tonen og astmosfæren i vores afdeling er uhøjtidelig og vejen fra leder til medarbejder er kort.



Vi kan tilbyde:

  • Et godt arbejdsmiljø med stort tværfagligt samarbejde
  • En afvekslende hverdag, hvor arbejdsopgaver varetages på skift imellem sekretærerne i forhold til kompetencer efter endt oplæring
  • Høj faglig udvikling
  • Mødet med patienten – du møder patienten fysisk i vores skranke og i telefonen, hvor god patientservice er vores fokus.
  • Oplæringsperiode med mentor tilknyttet
  • Fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelse af din arbejdstid, herunder flekstid.
  • Kaffe-/the og brødordning hver dag
  • En afdeling med mange sociale initiativer


Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav)
  • Tager ansvar og udviser ”drive” og engagement
  • Har en positiv og imødekommende adfærd – gerne med et smil på læben
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har høj arbejdsmoral, situationsfornemmelse og et godt humør
  • Kan bevare overblikket og prioritere opgaverne
  • Er åben for at indgå i en omskiftelig hverdag og mulige forandringer
  • har kendskab til EPJ-Syd vil klart være at foretrække


Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer mandag-fredag i tidsrummet 7.30-15, men har du andre ønsker til ansættelsesbrøk, skal det ikke afholde dig fra at søge.



Er du blevet nysgerrig på vores afdeling, er du velkommen til at ringe til ledende lægesekretær Christina Ursin Strandberg, tlf.: 3033 5987 for et uforpligtende besøg eller hvis du har spørgsmål.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 23.10.23 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 26.10.23

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925967

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet