Lægesekretær til dynamisk endoskopisk afdeling med specialopgaver og fleksibel arbejdstid

dato

Er du uddannet lægesekretær eller SAK og har du ønske om, at arbejde i et spændende og fagligt stolt miljø – så er dette stillingen for dig!

Vores kollega gennem flere år går på pension. Vi søger derfor per 1. januar 2025 eller efter aftale en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores Endoskopiske Afsnit. Stillingen er en fuldstidsstilling, men ønsker du ansættelse på deltid, kan dette aftales.

Vi kan tilbyde en bred introduktion til afdelingen, som rummer 3 subspecialer - mave- tarmkirurgi, brystkirurgi og plastikkirurgi. De første par måneder vil du skulle varetage forskellige administrative opgaver i afdelingen, men vil omkring 1. marts overgå til primært at være en del af vores endoskopiske team, hvor også Det Regionale Tarmscreeningssekretariat er placeret. Her varetages booking og indkaldelser til koloskopi på de fire af regionens sygehuse, som varetager screeningsskopier.

Vi har travlt, men vægter godt fællesskab og humor som del af vores hverdag. Vores team består af 7 sekretærer med forskellige opgaver og kompetencer, og som en del af vores team vil du have mulighed for at få dine egne specialopgaver.

Afdelingen består af en gruppe på 18 sekretærer, som er fordelt i forskellige specialer og afsnit.

Du har mulighed for indflydelse på din arbejdsplanlægning, men skal påregne 1-2 vagter i måneden til klokken 18 i vores patientmodtagelse.

Dine opgaver

Du vil primært få til opgave at varetage:

  • Diverse registreringer for endoskopien og screeningssekretariatet, herunder kræftpakkeregistrering og registrering af udredningsretten
  • Booking af tider og indkaldelse af nyhenviste patienter og kontrolpatienter
  • Diverse administrative opgaver
  • Mange telefoniske henvendelser, som kræver venlig imødekommenhed og der vil forekomme spørgsmål af sygeplejemæssig karakter, som man kvalificeres til at varetage
Du vil ligeledes få mulighed for at arbejde med fejllister, og med dine faglige kompetencer vil du kunne bidrage med gode ideer til optimering og udvikling af arbejdsgange.

Vi tilbyder

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Ledelse af ledende lægesekretær
  • høj medarbejder- og patienttilfredshed
  • Gode kolleger med godt socialt sammenhold
Din profil

Vi forventer, at du er uddannet lægesekretær eller SAK, faglig dygtig og måske har nogle års erfaring.

Som person er du:

  • Omhyggelig, serviceminded og har en faglig stolthed, der skinner igennem dit arbejde
  • Ansvarsbevidst og arbejder både selvstændigt og struktureret
  • Fleksibel og kan lide at arbejde med mange forskellige opgaver i en travl hverdag
  • God til at kommunikere med borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Humoristisk og bidrager til det gode fællesskab
Afdelingen

Organkirurgisk Afdeling har ca. 150 ansatte og er en dynamisk arbejdsplads med fokus på høj kvalitet og effektive udrednings- og behandlingsforløb (kræftpakkeforløb). Vi er en specialafdeling med særligt fokus på kræftbehandling. Blandt kerneopgaverne er udredning og kirurgisk behandling af de tre store kræftsygdomme: Tarmkræft, bryst- og hudkræft.

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælts værdier og har et godt tværfagligt arbejdsmiljø. Vi har en høj medarbejder- og patienttilfredshed og et godt socialt fællesskab.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Sandra Grib Christiansen på telefon 7940 5625 eller sandra.grib.christiansen@rsyd.dk.



Ansøgningsfrist 25. november 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148374

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook