BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
UngVejle søger verdens bedste underviser
Vil du vare en del af teamet i UngVejle? Så skal du slå til nu. Vi mangler en dygtig og praktisk matematiklærer, der vil samarbejde med andre om at løfte unge mennesker. Kan du lide at arbejde på værkstedet og tilrettelægge undervisning projektorienteret eller med en legende tilgang, så er jobbet lige noget for dig.
Om jobbet
Vi søger en alsidig underviser med matematik som linjefag, samt praksisfaglige kompetencer. Vi søger en lærer til vores boost-tilbud kaldet Klar Parat. Forløbet har til formål at sikre personlig, social og faglig udvikling, i tæt samarbejde med Ungdomsskolelærere, klasse/kontaktlærere og forældre. Vi underviser i fagene dansk, matematik, engelsk og MiLife. Til at løse denne opgave er der et team på 4, som planlægger, gennemfører og evaluerer indsatsen. Et spændende arbejde, hvor det at styrke den enkelte elevs lyst, mod og evne til at gå i skole har høj prioritet. Hvert forløb løber over 8 uger (4 gange på et år) og består af 16 ad gangen.
Samtidig mangler vi en lærer, der vil være med til at udvikle og afprøve nye skoletilbud for udskolingselever der mangler en mere praktisk tilgang.
Om os
UngVejle er Vejle kommunes Ungdomsskole. Den omfatter alle kommunens klubber, Skole/Fritidstilbud og forskellige skoletilbud, hvor Klar-Parat er ét af dem. Vi holder til Ved Sønderåen 1 i Vejle, men arbejder også på mange andre lokationer i Vejle kommune. Vores samlede tilbud henvender sig til alle unge primært mellem 13 og 18 år. Vi har et tæt samarbejde med mange andre kommunale tilbud. Men vores primære opgave er at være et tilbud for de unge der hvor skoletilbuddet høre op. Vi vil gerne skabe retning og vise vej for de unge der har brug for en anderledes tilgang, for de unge i fritiden og for de unge der har lyst til at prøve nye ting af.
Vi tilbyder dig
Ansættelse i en dynamisk organisation, hvor den enkelte medarbejder har stor indflydelse på egen hverdag i samarbejde med teamet. Vi tilbyder ansættelse i et super stærkt team, bestående af 3 andre medarbejdere, der har det til fælles, det at lykkedes med de unge, har første prioritet.
- En attraktiv arbejdsplads med højt til loftet, gode kollegaer, som altid har de unge menneskers trivsel og udvikling i fokus.
- En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og udvikler fælles tilgange og pædagogisk praksis sammen.
- En udviklende arbejdsplads, hvor åbenhed og dialog er en forudsætning og hvor det er ok at fejle.
- Et ambitiøst ledelsesteam som udvikler UngVejle sammen med medarbejderen og som er optaget af at udvikle et godt sted for alle unge.
Løn- og ansættelsesvilkår i flg. gældende overenskomst. Dre et tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. januar 2024.
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning så vi har den senest den 26. november 2023.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a07e79ed)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Ved Sønderåen, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939164