Led overbioanalytikere i molekylærpatologi og cytologi ved Sygehus Lillebælt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at tage aktivt drifts- og personaleansvar i ledelsen af to fagområder, hvor analyse, præcision, kvalitet, diagnostik mm. er omdrejningspunktet, og hvor medarbejderne er kompetente, flittige og videbegærlige? Så kan dette være noget for dig. Vi mangler en dygtig overbioanalytiker til afdelingens laboratorier for molekylærpatologi og cytologi med hhv. 4 og 8 bioanalytikere, og som evner at skabe gode relationer og fastholde en bæredygtig drift i overensstemmelse med afdelingens værdier.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.



Om afdelingen Klinisk Patologi ved Sygehus Lillebælt er en mellemstor, moderne og velfungerende patologiafdeling med en vigtig og central funktion på Vejle Sygehus, som er specialsygehus inden for kræftudredning og –behandling.

Afdelingen ledes af afdelingsledelsen bestående af en chefbioanalytiker og en cheflæge. Vi er godt 65 medarbejdere og personalegruppen består af bioanalytikere, læger, kliniske akademikere, lægesekretærer og andre stabsfunktioner. Heraf er der ca. 30 bioanalytikere, der arbejder i enten det molekylærpatologiske, cytologiske eller histologiske laboratorium.

Ledelsesmæssigt arbejdes der tillids- og visionsbaseret og med stærk medarbejderinvolvering på alle planer. Du vil således opleve en afdeling, der med afsæt i principperne i den Syddanske Forbedringsmodel, er præget af forandringsvillighed i både konkrete dagligdagsopgaver, men også helt overordnet. Dette vil du naturligt blive en del af.

Afdelingens molekylærpatologiske laboratorium råder over en række moderne apparaturer og udfører forskellige molekylærbiologiske analyser, fx NGS, HPV-genotyping (ca. 19.000 analyser pr. år), prognostisk gensignaturanalyse (Prosigna) mm. som supplement i diagnosen af en række forskellige kræftsygdomme. Laboratoriet er derudover i perioder meget aktiv i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter.

Afdelingens cytologiske laboratorium varetager en stor del af Region Syddanmarks screeningsundersøgelser for livmoderhalskræft med analyse og mikroskopi af ca. 50.000 cervixcytologiske prøver årligt. Derudover assisterer cytobioanalytikere ved EBUS/EUS på operationsstuerne på Lungemedicinsk Afdeling og håndterer anden cytologi, såsom urincytologi, serøse væsker m.v.

Vi har en åben og imødekommende omgangstone, hvor tværfaglighed og samarbejde er i højsædet. Alle faggrupper arbejder sammen om kerneopgaverne, som med et patientcentreret fokus omfatter diagnostik, forskning/udvikling og uddannelse.



Om dig Vi ønsker os, at du som kommende overbioanalytiker har en faglig profil inden for enten det molekylærpatologiske eller cytologiske fagområde og ser gerne, at du har erfaring med personaleledelse og driftsplanlægning. Ledelseserfaring er en fordel men ikke et krav, og hvis du ikke allerede har, skal du være indstillet på gennemførsel af lederuddannelse.

Som overbioanalytiker har du mod og lyst til at dyrke de gode relationer med og mellem de medarbejdere, du er leder for. Fokus for dig bliver at sikre de rette kompetencer på rette tidspunkt for den enkelte medarbejder og derved sikre opretholdelsen af en bæredygtig driftsafvikling.

Fokus bliver også at være nysgerrig på flowet i de to laboratorier og afdelingen som helhed. Du skal have lyst til prøvehandlinger og forbedringer, små som store, og være lyttende og inddragende i processen sammen med medarbejderne.

Du vil blive præsenteret for en bred palet af ledelsesopgaver lige fra daglig driftsplanlægning, ferieplanlægning, arbejdsmiljø, ansættelsesprocesser, forskellige ledelsessamtaler, økonomi- og normeringsstyring, strategidrøftelser, planlægning af fremtidsperspektiver, innovation, undervisningsopgaver mv., og vi sikrer os, at du via det tætte samarbejde med afdelingsledelsesgruppen opnår en god og solid base for sparring og refleksion.

Vi skaber sammen med dig de bedst mulige betingelser for din ledelsesfaglige og personlige udvikling og sigter derved mod en langtidsholdbar løsning, hvor du får rum til at dyrke ledelsesdisciplinen og bidrage til det gode og frugtbare samarbejde internt og eksternt på tværs af ledelsesskel og faggrupper.



Øvrige oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Ansøgningsfristen er fredag d. 9. august 2024.

Vi forventer at afholde 1. samtale sidst i uge 34 og en evt. 2. samtale i uge 35. Stillingen ønskes besat 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen skal indeholde CV og relevante uddannelsespapirer, samt autorisationsbevis. Referencer indhentes for den relevante kandidat og kun efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6073126

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook