Ledende koordinator til oprettelse af internt vikarkorps i Vejle Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du være med til at oprette et internt vikarkorps og dermed sætte dit fingeraftryk på dette nye spændende tiltag i hjemmeplejen i Vejle Kommune? Hvis ja, så læs mere her.


Politikkerne i Vejle Kommune ønsker at afdække gevinsterne ved oprettelse af et internt vikarkorps, og har derfor bevilliget penge til afprøvningen af dette i en 2-årig periode. Hvis det interne vikarkorps viser sig at være en succes, vil ordningen med stor sandsynlighed blive permanent.

Formålet med oprettelse af et internt vikarkorps er, at de tilstedeværende ressourcer benyttes bedre og til gavn for borgere og medarbejdere samtidig med, at det sikres, at der leveres en kvalificeret afløsning i distrikterne.

Det interne vikarkorps skal dække ved medarbejdernes fravær, særlige akutte opgaver samt ved midlertidig tilpasning af personale i forbindelse med akut øgning eller fald i borgergrundlaget. Det er ambitionen, at det interne vikarkorps skal dække hovedparten af vikarbehovet i distrikterne i Velfærd Vejle Kommune.

Din vigtigste opgave er personaleledelse, hvor du ser og løfter både individ og gruppe til glæde for borgerne. Som udgangspunkt bliver du leder for ca. 10-15 medarbejdere i opstartsfasen. Desuden er en vigtig opgave planlægning og bookning af vagter i distrikterne.

I Vejle Kommunes hjemmepleje arbejder vi målrettet med skabelse af en værdifuld hverdag for såvel borgere, vi kommer hos, som for alle medarbejderne. Det gør vi ved at samarbejde, tænke nyt og prioritere den nære ledelse. I

Senior arbejder vi ud fra den rehabiliterende tankegang, hvor vi hjælper borgerne med det, der er mest værdifuldt i hverdagen – hver dag. Det er en tilgang, vi tager seriøst, hvor vi i distriktet har brug for dig til at bedrive god og nærværende ledelse. Vi ved, at medarbejdere i trivsel skaber den største værdi for borgerne, derfor prioriterer vi nærværende og relations skabende ledelse.

 Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være

  • Ansættelse af vikarer
  • Modtage bestillinger af vikarer fra distrikterne
  • Bookning af vikarer til distrikterne
  • Sikre at de ansatte præsterer de timer, de er ansat på
  • Sikre styring af økonomien
  • Har fokus på personaleudvikling, hvor personalet spiller hinanden gode
  • Du skal være nærværende, proaktiv og løsningsorienteret
 Vores forventninger til dig er, at du har flere af nedenstående kompetencer
  • Har et veludviklet talent for planlægning, koordinering og økonomistyring
  • Vægter god ledelse og kan leve op til ledelses- og værdigrundlaget i Vejle Kommune
  • Har stærke IT-kompetencer
  • Har engagement, er "nærværende", har en positiv og anerkendende tilgang samt tillid til dine medarbejdere
  • Vægter dialog højt, er lydhør, men har også gennemslagskraft
  • Vægter arbejdsmiljøet højt
  • Kan lide at være på en arbejdsplads med mange bolde i lufte
 Vi tilbyder dig
  • Et udfordrende og selvstændigt job i hjemmeplejen i Vejle Kommune, der lægger vægt på udvikling, velfærd og udmøntning af ældrepolitikken
  • En engageret ledergruppe
  • Faglig og personlig udvikling
  • Stor indflydelse på udformningen af vores kommende interne vikarkorps.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til indgået overenskomster med forhandlingsberettigede organisationer og lokal løn.
Det drejer sig om en 2-årig projektstilling på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse 1. august 2024 eller hurtigst muligt.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 19. juni 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler den 24. juni.
Evt. 2. runde samtaler vil blive holdt den 27. juni .
Har du lyst til at vide mere?

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte seniorchef Marianne Hansen på 20 37 64 85.
 Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættese.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f9dbfcba)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056988

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook