BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som ledende overlæge ved Plastikkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital med hovedtjenestested Sygehus Lillebælt Vejle er ledig til besættelse pr. 1. november 2023 eller snarest derefter.
Hovedtjenestested: Sygehus Lillebælt Vejle. Der vil være tjeneste på OUH i et omfang svarende til sektionens øvrige overlæger.
Arbejdstid: Fuldtid
Overlæger med hovedtjenestested i sektionen har beredskabsvagt efter nærmere aftale.
Plastikkirurgisk Afdeling Z OUH er en dynamisk universitetsafdeling med stor set alle funktioner på basis-, regionalt og højtspecialiseret niveau. Otte af afdelingens læger har hovedtjenestested på Organ- og Plastikkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle, plastikkirurgisk sektion.
Den plastikkirurgiske afdeling ved Vejle Sygehus er organiseret, så Plastikkirurgisk Afdeling Z, OUH, har det lægefaglige ansvar og Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus, har driftsansvaret.
Sygehus Lillebælt Vejle er specialsygehus for kræft i den jyske del af Region Syd. Den plastikkirurgiske afdeling ved Vejle Sygehus har jf. specialeplan for plastikkirurgi hovedfunktionsniveau i plastikkirurgi og som udefunktion fra OUH regionsfunktion inden for onkologisk plastikkirurgi med melanom og non-melanom hudkræft og rekonstruktiv brystkirurgi. Aktiviteten er næsten rent elektiv og der er ikke plastikkirurgisk akutindtag i vagtperioden.
Den plastikkirurgiske sektion ved Vejle Sygehus er en velfungerende selvstændig mindre enhed, hvor fokus ud over et højt fagligt niveau i det kliniske arbejde omkring kræftpatienterne er uddannelse både i forhold til den enkelte og det samlede uddannelsesmiljø. Sektionen har egen klinisk professor i plastikkirurgi, samt Ph.D. studerende.
Sektionen har aktuelt 3 uddannelsesstillinger tilknyttet, 2 introduktionsstillinger og 1 hoveduddannelsesforløb. Derudover består sektionen af 4 overlæger med hovedtjenestested Vejle og 1 afdelingslæge (vakant). Den nye ledende overlæge vil med reference til de to cheflæger stå for den daglige ledelse af den plastikkirurgiske sektion.
Vi søger en speciallæge i plastikkirurgi med interesse og erfaring med ledelse af en mindre sektion af specialister og uddannelsessøgende. Og som kan bidrage til den faglige og strategiske udvikling af sektionen. En ansøger med gerne dokumenteret interesse for uddannelse af kirurger, vil blive foretrukket, idet uddannelse af yngre læger er en vigtig prioritet i sektionen.
Der lægges vægt på, at ansøger har gode samarbejdsevner.
Funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til afdelingen.
Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og FAS.
Ansøgningsfrist: 16. oktober 2023.
Der vil blive holdt ansættelsessamtaler hurtigt efter ansøgningsfristen.
For yderligere informationer kontakt:
Thomas Foged, Cheflæge, Plastikkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, tlf. 29 82 28 91
Hans B. Rahr, Cheflæge, Organ- og Plastikkirurgi, Sygehus Lillebælt Vejle, tlf. 79 40 56 03
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915373