BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel og skabe værdi gennem analyser og procesoptimering? Har du lyst til at stå i spidsen for et ambitiøst team, hvor du får ansvar for at tænke nyt, drive udviklinger og optimere beslutningsprocesser, der kan skabe en bedre kommune? Så er det dig, vi søger som ny leder af vores analyse- og procesgruppe i Centralt Økonomi i Vejle Kommune.Om stillingen
I Vejle Kommune arbejder vi for at optimere både drift og styring og samtidig udvikle nytænkende løsninger i tæt samarbejde med fagforvaltningerne og andre aktører. Som leder af Effekt og Styring får du en central rolle i at drive denne udvikling. Du vil stå i spidsen for et ambitiøst team, der arbejder med at skabe viden, udvikle processer og facilitere beslutninger – alt sammen med det mål at skabe større værdi for borgerne.
Vi lægger stor vægt på potentiale og viljen til at lære og udvikle sig i stillingen. Du behøver derfor ikke have mange års ledelseserfaring for at søge – det vigtigste er, at du har ambitioner, er nysgerrig og har lyst til at sætte din faglighed i spil på et område, hvor løsningerne ikke er fundet endnu.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Lede og motivere et team af dedikerede medarbejdere, der arbejder med økonomisk analyse, procesoptimering og udvikling af fremtidens velfærdsløsninger
- Udvikle og implementere nye tilgange til at bruge data og analyser som grund-lag til at forbedre både drift og strategiske beslutninger
- Udvikle nye analysemetoder og evalueringsredskaber, der styrker kommunens styring og ressourceanvendelse
- Drive udviklingen og optimeringen af processer og metoder, der gør Vejle Kommune mere effektiv og velfungerende
- Facilitere større strategiske projekter på tværs af forskellige fagområder
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, for eksempel inden for samfundsvidenskab eller økonomi, og at du kan se dig selv i følgende punkter:
- Har lyst til at tage ansvar for både ledelse og udvikling af mennesker og processer
- Er nysgerrig, handlekraftig og drevet af at skabe forandringer, der gør en reel forskel
- Har et stærkt analytisk mindset og kan fungere som sparringspartner i forskellige projekter og fagområder
- Er en dygtig facilitator, der kan sikre gode processer og fremme effektivt samarbejde på tværs af organisationen
- Tænker innovativt, ser muligheder og tør sætte retning og tage ejerskab over processer, selv når vejen frem ikke er helt klarlagt
- Kan omsætte komplekse data til klare og anvendelige beslutningsgrundlag, der understøtter udviklingen af kommunen og de ydelser, den leverer
- Har politisk tæft og forstår de vilkår og krav, der præger arbejdet i en kommunal organisation
Som leder af analyse- og procesgruppen får du en unik mulighed for at præge udviklingen og den økonomiske styring i en af Danmarks største kommuner. Du vil blive en del af en dynamisk og ambitiøs afdeling, hvor faglighed og samarbejde vægtes højt, og hvor du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor vi tør tænke nyt, og hvor vi arbejder sammen om at skabe fremtidens løsninger. Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås hos Økonomichef Anders Hansen på tlf. 42 65 55 62 eller mail ahasn@vejle.dkAnsøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest d. 09. oktober 2024 kl. 23.59.
Samtaler forventes at blive afholdt d. 11. oktober 2024.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f2de834e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6120363