Leder søges til urologisk operationsafdeling med fokus på patienten og faglighed

dato

Kan du sætte patienten først gennem nærværende ledelse og høj faglighed?

Har du lyst til at stå i spidsen for et engageret operationsafsnit, hvor stærkt tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og respekt for den enkelte medarbejders kompetencer er centrale værdier?

Vi søger en oversygeplejerske, der vil være med til at lede og videreudvikle vores operationsafsnit, så vi også fremover kan tilbyde patienterne behandling af høj kvalitet – i en afdeling hvor faglighed, innovation og patientens behov går hånd i hånd.

Operationsgangen er under urologisk ledelse og er et velfungerende og højt specialiseret afsnit. Afdelingen varetager både akut og elektiv urologi, og vores patienter behandles både på stationær operationsgang og i dagkirurgisk regi. Her udføres et bredt spektrum af avancerede urologiske indgreb, herunder robotassisteret kirurgi samt endourologi, blandt andet perkutane stenoperationer, HoLEP og avanceret øvre endourologi.

Ledelsen af operationsafsnittet sker i tæt samarbejde med den organisatoriske lægefaglige leder af operationsafsnittet.

Du bliver leder for en meget kompetent og engageret gruppe operationssygeplejersker, som er stolte af deres fag og motiverede for at levere behandling af høj kvalitet. Vi har to specialeansvarlige sygeplejersker, en souschef og en medarbejdergruppe med stor faglig erfaring og et stærkt engagement i afdelingens udvikling.

Som oversygeplejerske får du en central rolle i at sætte retning, udvikle kompetencer og skabe rammer, hvor medarbejdernes faglige engagement kan udfolde sig til gavn for patienterne og for arbejdsmiljøet.

Det er samtidig vigtigt for os at bevare og videreudvikle det tillidsfulde tværfaglige samarbejde mellem sygeplejersker, læger og øvrige samarbejdspartnere, som kendetegner afdelingen og bidrager til et godt fagligt miljø både på og uden for operationsstuerne.

Urinvejskirurgisk afdeling er desuden en afdeling, hvor klinisk forskning og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Forskning foregår tæt på patientbehandlingen og bidrager til løbende forbedring af vores behandlingstilbud. Det er derfor vigtigt, at du som leder ser værdien af faglig udvikling og forskning og understøtter, at medarbejdere og læger kan deltage i udviklings- og forskningsaktiviteter til gavn for patienterne.

Du bliver en del af afdelingens samlede ledelsesteam sammen med oversygeplejersker, organisatoriske lægefaglige ledere og lægefaglige teamledere. Her vil du have tæt sparring med både oversygeplejersker, afdelingsledelse, udviklings- og kvalitetskoordinator samt lægegruppen.



Vi søger en oversygeplejerske, som:

  • har operations- og ledelseserfaring og gerne en relevant videreuddannelse på diplom- eller masterniveau
  • sætter patienten først i en kompleks og varieret hverdag
  • har blik for både drift, kvalitet og udvikling
  • formår at skabe rammer, hvor medarbejdernes høje faglige kompetencer bringes bedst muligt i spil
  • værdsætter faglig udvikling, kompetenceopbygning og videndeling
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner og trives i et tæt tværfagligt samarbejde
  • er tydelig, tillidsfuld og nærværende i sin ledelse og som vægter personaleledelse højt
  • er synlig i dagligdagen
  • kan arbejde med udvikling af arbejdsgange og samtidig værne om et sundt og godt arbejdsmiljø præget af respekt, åbenhed, trivsel og arbejdsglæde


Vi tilbyder:

  • en grundig introduktion til både kerneopgave og ledelsesopgave
  • en velfungerende afdeling med erfarne og engagerede medarbejdere
  • en erfaren sygeplejefaglig ledergruppe med to andre oversygeplejersker og chefsygeplejersken
  • et stærkt tværfagligt samarbejde i en afdeling med høj faglighed
  • mulighed for ledelsessparring og deltagelse i lederudviklingsforløb via HR


Yderligere information

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge Bettina Nørby

Mail: Bettina.noerby@rsyd.dk

Tlf.: 4098 9019

Du er også meget velkommen til at komme forbi og se afdelingen.



Ansøgning og ansættelsesvilkår



Ansættelse per 1. august 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: Mandag den 27. april 2026.

1. samtale: Tirsdag den 5. maj 2026.

2. samtale: Fastsættes senere.



Til første samtale vil du blive bedt om at forberede en case.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/41bd7386-3a8c-4562-b9b5-2e84af7dc067

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet