Leder til demensplejecenter med ansvar for drift og udvikling i Vejle kommune

dato

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med demenssygdom og deres pårørende?

Har du ledelseserfaring til at drifte og videreudvikle et velfungerende center med højfaglighed?

Så er det dig, vi leder efter til Specialplejecenter Kløverhaven.

Om Kløverhaven
Specialplejecenter Kløverhaven ligger i Vejle på Nørremarken. Plejecentret består af 24 borgere med demenssygdom. Kløverhaven ligger i dejlige omgivelser med skoven tæt på, og en sansevenlig have, hvor der er rig mulighed for beboerne trygt kan færdes.

Om jobbet
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2026. Lederen af det samlede demensområde i Vejle Kommune sørger for, at du bliver godt modtaget og du kommer godt fra start og vil være med på sidelinjen, indtil du er onboarded. Alt personale på Kløverhaven er fagligt dygtige inden for demensområdet, og er løbende kompetenceudviklet. Kløverhaven er en dejlig arbejdsplads. Du vil få ansvaret for den fortsatte positive og gode kultur. Derudover vil du få ansvaret for budgetlægning, lave vagtplaner og sørge for, at de etablerede arbejdsgange på Kløverhaven fastholdes.

Sammen med medarbejderne skal du skal sikre den daglige drift af plejecentret, så borgerne får den personcentrerede pleje de har behov for. Du skal derfor både kunne bane vejen og gå foran i den videre udvikling af plejecentret. Et spændende arbejde, hvor du får brug for din erfaring og dine værktøjer til ledelse, i et til tider komplekst speciale.

Vejle Kommune har en ambition om at transformere hele vores store seniorområde til et langt mere dialogbaseret, inddragende og trygt område. Den transformation kommer du til at spille en central rolle i, og derfor er det vigtigt, at du både vil og kan sætte retning for Kløverhaven.

Konkret forventer vi, at du:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse, og har erfaring med og stor faglig viden om demens- og psykiatriområdet
  • Har relevant ledelseserfaring gerne fra lignende stilling
  • Har erfaring med drift- og økonomistyring
  • Tør gå foran og skabe fælles retning til gavn for beboere, deres pårørende og medarbejderne
  • Er en fysisk synlig og tydelig leder for medarbejderne
  • Har fokus på det gode og inddragende samarbejde med beboerne og deres pårørende

Du kan læse mere om jobbet via dette link stillingsprofil-centerleder-Kløverhaven.

Vi tilbyder dig
Som leder af Kløverhaven tilbyder vi dig et afvekslende job med gode muligheder for at sætte dit eget faglige og personlige aftryk.

Du kommer til at referere til lederen for det samlede demensområde i Vejle Kommune, og du vil organisatorisk være placeret under seniorchefen for plejecentre og bliver en del af seniorområdet, der med handleplanen "Tæt på", fortsætter sin gode udvikling. Du vil indgå i en samlet ledergruppe, der består af 18 plejecenterledere, som afholder fællesmøder, der skal sikre sparring og udvikling. Derudover vil du få et naturligt tæt samarbejde med de andre faglige ledere af demensområdet.

I din opstart deltager du i et veltilrettelagt introduktionsprogram. Har du ikke et diplom i ledelse, forventer vi, at du på sigt vil tage uddannelsen.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 15. februar 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler den 19. februar 2026 (1. samtale) og 26. februar 2026 (2. samtale). Kandidater indkaldt til 2. samtale tilbydes en test (personprofilanalyse), som sendes pr. mail før samtalen.

Yderligere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lederen af det samlede demensområde, Lene D. Eriksen på 51 23 98 76 eller på lderi@vejle.dk, hverdage ml. kl 08.00-10.00.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation og lokal løn.

Tiltrædelse 1. april 2026.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Kløverhaven, Ringdams Kobbel, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/49bb6d50-ea5d-4032-9e34-685010f2bf03

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet