Leder til naturfokuseret børnehus i Vejle søges

dato

Vi søger en leder til vores børnehus i den smukke Grejsdal i Vejle – skal det være dig?

Om jobbet
Vi søger en ny leder, der sammen med vores pædagogiske personale kan gå forrest i at skabe gode læringsmiljøer, høj faglighed og arbejdsglæde i vores daginstitution.

Vi forventer, at:

  • Du har fokus på at skabe størst mulig trivsel og læring for børnene
  • Du sætter en retning, går foran og leder udviklingen af en stærk pædagogisk praksis
  • Du arbejder strategisk, er vedholdende og skaber resultater
  • Du bringer medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid, inddragelse og anerkendelse
  • Du er en god kommunikator og kan samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere.
  • Du kan stå i spidsen for et stærkt lederteam ved at spille andre gode, skabe følgeskab og uddelegere opgaver
  • Du har flair for og kan tage ansvar for den administrative og økonomiske ledelse
  • Du har relevant pædagogisk uddannelse og gerne ledelseserfaring

Om os
Vi er en integreret daginstitution med ca. 34 vuggestuebørn og ca. 60 børnehavebørn fordelt på 6 grupper – to vuggestuegrupper, en mellem gruppe med både vuggestue- og børnehavebørn og 3 børnehavegrupper. Vi har mange børn i området i øjeblikket, derfor er specielt den ene gruppe rigtigt meget ude i på legepladsen og i naturen.
Vi har til huse i en ældre bygning, som vi deler med Grejsdalens Fritidscenter. Vi ligger på vestsiden i Grejsdalen og vores legeplads ligger lige op til skov og skrænt. Den smukke placering gør, at vi har naturen inddraget i vores pædagogiske praksis.

Vi tilbyder dig
  • Et spændende og udfordrende lederjob i en dejlig institution med skønne børn og pædagogisk personale
  • At blive en del af et lederteam, hvor vores pædagogiske leder refererer til dig
  • Ledelse af en personalegruppe, der gerne vil udvikle kvalitet og faglighed
  • Samarbejde med en engageret forældregruppe og forældrebestyrelse
  • At blive en vigtig del af et stærkt lokalområde, hvor vi samarbejder med dagplejerne og skolen
  • At blive en del af Vejle Kommunes samlede ledergruppe og ledelsesudvikling på Dagtilbudsområdet

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst med BUPL, forhåndsaftalen og regler om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 17. juni inden midnat. Første samtalerunde afholdes den 23. juni om eftermiddagen og evt. anden samtale den 26. juni om eftermiddagen.

Har du lyst til at vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos dagtilbudschef Rune Asmund Sørensen på 76 81 50 38.

Oplysninger om at være dagtilbudsleder i Vejle Kommune kan findes her: https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/vores-arbejdsplads/job-med-boern/info-vedr-lederstillinger-i-dagtilbud/
Læs mere om Grejsdalens Børnehus her: Velkommen til Grejsdalens Børnehus - Grejsdalens Børnehus (vejle.dk)

Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Grejsdalens Børnehus, Grejsdalsvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a988890c-251d-43fb-90e4-9e34fb5d8176

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet