Ledig stilling som Organist/Kirkemusiker med fremtidig tilknytning til Vejle Søndre Sogn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som organist/kirkemusiker ved Sankt Nikolaj Sogn, Vejle med fremtidig tilknytning til Vejle Søndre Sogn er ledig med tiltrædelse SNAREST MULIG.
Stillingen er på 20 timer gennemsnitligt pr. uge.
Fra 1. december 2024 vil ansættelsen være ved Vejle Søndre Sogn, der udskilles fra Sankt Nikolaj Sogn. I det nye sogn skal der samarbejdes med en fuldtidsansat organist om at betjene Søndermarkskirken, Løget Kirke og de tilhørende sognehuse. 

Der skal samarbejdes om at varetage bl.a. følgende opgaver:
• Medvirke ved højmesser og øvrige kirkelige handlinger. De fleste søn- og helligdage vil      der fra 01.12.24 være 2 forskudte gudstjenester.
• Korledelse af børnekor og måske et voksenkor.
• Medvirke ved særlige gudstjenester som fx børnegudstjenester, kyndelmisse.
• Arrangere koncerter.
• Klaverspil til fællessang ved møder og arrangementer.
• Deltage i aktiviteter ved konfirmand- og minikonfirmandundervisning
• Medvirke ved kirkens børneaktiviteter.
• Medvirke ved plejehjemsgudstjenester.
I Vejle Søndre Sogn skal der - ud over den anden organist - samarbejdes med menighedsrådet, 2 præster, 2 kirketjenere, en kirke- og kulturmedarbejder og en kordegn/daglig leder. Se mere om det nye sogn på www.vejlesøndresogn.dk.

Instrumenter der skal betjenes:
• Løget Kirke - Orgel: Carsten Lund 1978 med 5 stemmer, 1 manual, ingen pedaler. Klaver.
• Søndermarkskirken - Orgel: Bruno Christensen & Sønner 1984 med 12 stemmer, 2          manualer og pedaler. Klaver.

Vi tilbyder:
• et godt fællesskab med erfarne og imødekommende kolleger, der afløser for hinanden ved ferier og friweekender,
• et aktivt og levende sogn,
• stor åbenhed over for nye initiativer,
• en dejlig bydel med skøn natur og central placering.
Du bliver også en del af at opbygge det nye Vejle Søndre Sogn både musikalsk og 
arrangementsmæssigt.

Vi forventer, at du:
• behersker kirkeorgel,
• har liturgisk forståelse og kan understøtte menighedens sang,
• er fleksibel og vægter samarbejde med menighedsråd, kirkens præster, øvrige ansatte og frivillige højt,
• er imødekommende, initiativrig og god til at skabe kontakt til andre mennesker.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker ved Sankt Nikolaj Sogns Menighedsråd beliggende Søndermarksvej 84, 7100 Vejle med overdragelse til Vejle Søndre Sogn ligeledes beliggende Søndremarksvej 84 i forbindelse med sognedelingen.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organistforeningen eller Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. 
(nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. For bachelorer vil det sige en bruttoløn mellem 320.525,00 kr. – 402.368,00 kr. årligt (nutidskroner). For kandidatuddannede vil det sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. 
Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 34.263,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (20/37).

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 
- sognepræst Karsten Petersen, 2947 2039 (ikke uge 32 -33)
- organist Lene Christiansen, 2032 3139 (ikke uge 32-33)
- kordegn og daglig leder Ole Feldinger, 7582 0919 (ikke uge 31-32)
Ansøgningen med relevante bilag sendes til kordegn og daglig leder Ole Feldinger på osfe@km.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 21. august 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 35.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Sct. Nicolai Sogn, Søndermarksvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095389

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook