Ledig stilling som overlæge med specialisering i medicinsk retina på Vejle Sygehus

dato

På øjenafdelingen, Vejle Sygehus har vi en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. januar 2026.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et godt fagligt miljø, hvor du skal være med til at styrke øjenafdelingens faglige profil.

Vi søger

En speciallæge i oftalmologi med medicinsk retina som subspeciale og med stor erfaring indenfor diabetisk retinopati. Det forventes også, at ansøger kan udføre kataraktoperationer selvstændigt.

Som overlæge forventer vi, at du har visioner for fremtidens øjenbehandling og at du kan tage lederskab for forandringer og medvirke til at skabe resultater. Du skal kunne indgå konstruktivt i det tværfaglige teamarbejde både i afdelingen og på tværs af specialegrænser uanset kompleksitet, ligesom du skal være initiativrig og nysgerrig på muligheder for udvikling.

Det er vigtigt, at du har glæden ved det kliniske arbejde og de gode patientforløb og holder af både at undervise og supervisere de yngre kolleger.

Om stillingen

Som overlæge i afdelingen har du en fremtrædende rolle i forhold til faglighed, kvalitet og den tværfaglige kultur.

Vores vision er at behandle med højeste kvalitet i dag og forske og uddanne til i morgen. Dette prøver vi at efterleve gennem faglighed, tværfaglighed og udfordring af vanetænkning. Vi har stort fokus på et godt arbejdsmiljø.

Vores rettesnor er at se patienten som et helt menneske, give tryghed og omsorg, præcis og personlig behandling, respektere patientens tid og sørge for sammenhæng i behandlingsforløbet.

Du vil indgå i et stærkt team af dygtige speciallæger og overlæger samt en række motiverede uddannelsessøgende læger.

Aktuelt udgør afdelingens lægestab med dig 12 overlæger inkl. en lektor, 7 speciallæger, 10 læger i hoveduddannelsesforløb, 3 læger i introduktionsforløb.

Hvem er vi

Øjenafdelingen er en af tre øjenafdelinger i Region Syddanmark og varetager sammen med øjenafdelingerne i Odense og Sønderborg udredning og behandling af regionens øjenpatienter. Vi har alle basis subspecialer repræsenteret og herudover varetager vi regionsfunktion på flere områder.

Vi har en stor ambulant aktivitet med godt 40.000 patientbesøg årligt. Vi foretager godt 7000 kirurgiske indgreb, heraf ca. 4000 kataraktoperationer årligt.

Øjenafdelingens forskningsaktivitet er støt stigende og foregår i et bredt samarbejde med andre øjenafdelinger og institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.

Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Der arbejdes i tværfaglige teams om de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende.

Dine opgaver bliver at

  • indgå i afdelingens diagnostiske og behandlingsmæssige teams primært med fokus på medicinsk retina, specielt diabetisk retinopati.
  • udføre kataraktoperationer og øvrige kirurgiske indgreb efter kvalifikationer
  • deltage i det brede ambulatoriearbejde
  • samarbejde bredt og konstruktivt med alle afdelingens personalegrupper
  • deltage aktivt i afdelingens forskningsaktivitet
  • tage medansvar for afdelingens drift og udvikling
  • indgå i afdelingens bagvagtsberedskab (tilkaldevagt fra bolig efter kl. 15.24 på hverdage)
  • deltage i afdelingens undervisning af uddannelsessøgende læger
Vi ser gerne, at du har

  • en bred oftalmologisk uddannelse
  • solid erfaring og interesse inden for medicinsk retina, specielt diabetisk retinopati.
  • erfaring med og kan udføre kataraktkirurgi selvstændigt
  • gode samarbejdsevner og udviser initiativ
Yderligere informationer

Stillingen indebærer dagtjeneste mandag til fredag. Fra mandag til torsdag er der bagvagt tilkaldefunktion fra bolig efter kl. 15.24.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Malou Høgsbro på tlf. 7940 6456.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de 7 lægelige kompetenceområder. Ansøgere skal derfor i deres ansøgning forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for hvert område.

Motiveret ansøgning samt CV, dokumentation for autorisation og speciallægeanerkendelse samt evt. efteruddannelse sendes elekronisk via nedenstående link.

Ansøgningsfrist 15. september 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 23. september 2025 fra kl. 15.30.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/849f7089-80c9-485e-84ad-c672048cf054

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet