Ledig stilling som Projektmedarbejder til træningsprojekt for seniorer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den selvejende institution, Idræt i dagtimerne i Vejle, søger en Idrætskandidat, lærer, fysioterapeut el. lign., til et 1½-årigt projekt, der beskæftiger sig med styrketræning for seniorer i samspil Vejle Kommune og Sundhedsklynge Lillebælt, hvor der skal bygges bro mellem fagligheden i den offentlige sektor og frivilligheden i civilsamfundet. Det er derfor vigtigt, at der udover en faglig indsigt i styrketræning og idræt også er viden og erfaring med at koordinere og facilitere aktiviteter, som varetages af frivillige. En stor del af opgaven vil således være at hverve, motivere og understøtte de frivillige instruktører i projektet, hvorved deltagerne opnår motivation og tryghed i deres træning. Dermed vil man også være omkring deltagerne i projektet ift. tests og understøttelse af træningen.

Stillingen er på 30 timer ugentligt, som primært foregår i dagtimerne. Aften- og weekendarbejde vil dog til tider forekomme.

Tiltrædelse den 1. november 2024

Idræt i dagtimerne tilbyder dagligt en række forskellige idrætstilbud, som foregår på tværs af Vejle kommune. Vi arbejder målrettet for at skabe bevægelse, frirum og fællesskaber for ALLE, der har mulighed for at deltage. Idræt i dagtimernes aktiviteter har både tilknyttet lønnede instruktører og frivillige hjælpere, der alle gør en stor indsats for at sprede aktivitet og glæde blandt de mange medlemmer. Du kan evt. læse mere på www.iidvejle.dk.  

Til projektet ”Træning og trivsel for seniorer” søges en projektmedarbejder, som har mod på og lyst til at sætte sit personlige præg på udviklingen af et træningstilbud, hvor tung styrketræning er omdrejningspunktet for kommunens ældre borgere, som herigennem gerne skulle opnå øget selvstændighed og livskvalitet. Denne udvikling vil ske i samarbejde med en styregruppe, en projektleder, medarbejdere fra Vejle Kommune samt Idræt i dagtimernes øvrige personale. Der vil derfor være tale om et selvstændigt og udfordrende job med mange facetter og udviklingsmuligheder, som forhåbentlig også kan bane vejen til en forankring af projektet.

Projektets overordnede formål er:

  • at styrke forebyggelse af tab af muskelmasse, muskelsvigt og muskelfunktion (sarkopeni) hos 65+ årige på en effektiv og bæredygtig måde og dermed øge den enkeltes evne til at klare sig selv længst og bedst muligt, hvilket skal tilføre tro på egen evne samt tryghed, livskvalitet og selvstændighed.
  • at bidrage til at forsinke og/eller reducere behovet for brugen af kommunale ydelser, lægekontakt og hospitalsindlæggelser.

Hertil er det projektets mål:

  • at udvikle og afprøve effektive indsatser i civilsamfundet til at fremme tung styrketræning til borgere, der er 65+.
  • at generere viden og erfaringer om mulige veje til, hvordan man kan understøtte passende faglighed og faciliteter omkring træning i civilsamfundet, samspil og brobygning mellem kommunale og/eller regionale sundhedstilbud, praktiserende læger og civilsamfund samt viden om hvordan man kan styrke fastholdelse, så træning bliver regelmæssig.

Derfor skal du i jobbet hos Idræt i dagtimerne:

  • Både arbejde administrativt og praktisk med idrætshold og koordinering.
  • Kunne hverve frivillige til at stå for det nye træningstilbud for seniorer.
  • Brænde for at gøre en forskel for sårbare målgrupper. 
  • Kunne danne netværk på tværs af kommunale og private interessenter og samarbejdspartnere. 
  • Arbejde med at få etableret træningstilbud for seniorer i flere forskellige byer.
  • Være ansigtet udadtil for både brugere og frivillige i træningstilbuddet.
  • Have stor forståelse for forskellighed og sårbarhed.
  • Kunne arbejde på tværs af projektets forskellige organisationer, hvor arbejdspladsen er hos Idræt i dagtimerne, projektledelsen er hus Sundhedsafdelingen og projektejerskabet er i Sundhedsklynge Lillebælt.
  • Kunne indgå i et team, så du både kan hjælpe og blive hjulpet, når der er behov for det ift. dine kollegaer.

 

Vi ønsker hos Idræt i dagtimerne en kollega der:

  • Besidder fleksibilitet og selvstændighed.
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger.
  • Har gode udviklings- og samarbejdsevner.
  • Kan kommunikere med mange forskellige interessenter.
  • Arbejder med respekt og en positiv tilgang.
  • Har kompetencer og erfaring inden for arbejdet med og ledelse af frivillige.
  • Har kompetencer og erfaring inden for idrætsområdet – særligt ift. styrketræning af seniorer.
  • Arbejder med en indgangsvinkel, der er støttende, motiverende og inspirerende.
  • Har erfaring med at gennemføre tests i forbindelse med styrketræning.
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Kan få tilknyttet frivillige hjælpere til projektet.
  • Har et godt og smittende humør.

Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Tony Brazil, på tlf. 21 25 16 17 eller på tony@iidvejle.dk.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten hos HK Kommunal.

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes til tony@iidvejle.dk. Du kan også vælge at sende den med posten til: Idræt i dagtimerne, Vestre Engvej 51F, 7100 Vejle.

Ansøgning skal være os i hænde senest den 8. september 2024. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 39.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

IDRÆT I DAGTIMERNE, Sundhedshuset Vejle Vestre Engvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099360

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook