Lege- og bevægeglade pædagoger til Børnehusene VindMøllen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Bevægeglade pædagoger til vuggestue og børnehave i bevægelsesinstitution – er det dig?

Har du bevægeglæde? Har du viden og kompetencer om børn og bevægelse? Kan du lege og er du god til at finde på sammen med børnene? Kan du inspirere og tage styring? Trives du i samarbejde – i det store og det lille fællesskab? Hvis JA! – så er det dig, vi søger!
 Om jobbet
Du får mulighed for at være med til at udvikle vores relativ nye bevægelsesprofil.
Fællesskabstænkningen er gennemgående for både børn og voksne, og du inviteres ind i udviklingen af værdigrundlag, kulturdannelse, struktur og organisering.
Vi har mål om at være mindst to uddannede pædagogiske medarbejdere på hver børnegruppe, da det giver god mulighed for faglig sparring i hverdagen og vores pædagogmedhjælpere bliver dygtigere af at samarbejde med uddannet pædagogisk personale. Antallet af pædagogmedhjælpere, på de enkelte grupper, afhænger af børnegruppen – størrelse, dynamik og pædagogiske aktiviteter.
Du vil få det primære ansvar for en del af en børnegruppe og dermed det tætte forældresamarbejde til denne gruppe børn, og samtidig er alle børn vores børn.
 Om os
Børnehusene VindMøllen er en bevægelsesinstitution, som er beliggende på to matrikler, den ene i Mølholm og den anden i Vinding. Vi kan samlet have ca. 140 børnehavebørn og 50 vuggestuebørn. I Mølholm er der plads til ca. 60 børnehavebørn i alderen 3-6 år, og i Vinding er der en vuggestueafdeling med plads til ca. 50 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Vores børnegrupper er aldersintegrede grupper med børn i alderen 0-3 år og 3-5 år, og to grupper med de ældste børnehavebørn.

Bevægelse skal foregå, fra vi åbner til vi lukker. Det at bevæge sig er, i Børnehusene VindMøllen, lige så vigtigt et fokus, som at børste tænder hver dag. Og det er både bevægelse fra helt stille til meget høj fart.
Hos os er legen udgangspunktet for al trivsel, læring, udvikling og dannelse.
 Vi tilbyder dig
I Børnehusene VindMøllen har vi gang i mange processer, som alle er med til at beskrive og være kulturbærer for vores måde at arbejde på.
Vi samarbejder tæt med børnenes forældre for kun derved, kan vi give børnene de bedste rammer for trivsel, læring, udvikling og dannelse.

I vores pædagogiske praksis, hvor der hele dagen er plads til, at børnene kan bruge deres kroppe, bruger vi bl.a. gymnastiksalen på den nærliggende skole, idrætsforeningens fodboldbane og det nærliggende svømmebad. Desuden har vi et godt samarbejde med nærmiljøet i øvrigt og inddrager dette, hvor det giver mening for børnene.

Vi er en institution, hvor der er fokus på arbejdsmiljøet, og det består bl.a. i arbejdsgrupper på tværs af vores afdelinger og dermed stor medbestemmelse i de demokratiske processer. Personalesammensætningen er blandet – både i alder og køn.

Pædagogisk uddannet personale har planlagt tid til forberedelse, og der er planlagte teamsmøder for personalerne i de enkelte teams. Vores personalemøder holdes for alle pædagogiske medarbejdere, og nogle gange deltager personalet fra vores køkkener også i disse møder.
Systematik, som dagsorden og referat, er en fast del af vores møder, og det pædagogiske personale har, til f.eks. forældresamtaler, ansvar for udarbejdelsen af dette.
 Ansættelsesvilkår
Ansættelsesdato: hurtigst muligt
Ugentligt timetal: 35-37 timer/ugen
Arbejdssted: Børnehusene VindMøllen – Lundhusvej 1, 7100 Vejle eller Nygårdsvej 20, 7100 Vejle
Vi forventer at holde samtaler i uge 3, 2024
 Ansøgningsfrist
10. januar 2024
 Har du lyst til at vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Dina Splidt Jakobsen, dagtilbudsleder på 30 61 84 22, eller Lenette Dorthe Bertelsen, pædagogisk leder på 21 35 24 94, hvis du har spørgsmål til jobbet eller ønsker at komme på besøg, så du kan få en fornemmelse af vores institution.

OBS! Vi har lukket i perioden 23. december 2023 - 1. januar 2024, begge dage incl., og det er derfor ikke muligt at træffe os i disse dage.
 Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=30abc2c9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Nygårdsvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956050

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook