Lene ser tilbage på det seneste år: “LeneS betyder virkelig meget for rigtig mange mennesker“

Louise og Lene fungerer som de perfekte sparringspartnere i LeneS (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

VORES Vejle har taget en snak med Lene Svenningsen om året der er gået i LeneS. 

Lene har siden 2018 tilbudt en anderledes måde at træne på, som et alternativ til de almene fitnesscentre. Det forgangne år har budt på lidt af hvert, men Lene er optimistisk og fokuserer på de glade minder.

Selvom året med stigende inflation og verdensomspændende kriser har sat sine spor, så er det især de mange gode oplevelser med hendes kunder, der fylder bevidstheden, når hun tænker tilbage på de seneste 12 måneder:

“Det seneste år har været et travlt år med op og nedture. Disse overskygges totalt af hvor tydeligt det har været, at LeneS betyder virkelig meget for rigtig mange mennesker. Vi har set så mange få succesoplevelser, af en type de aldrig havde drømt om at få,“ siger Lene.

“Mennesker der har haft ondt, har oplevet at have meget færre smerter i hverdagen. Kvinder der har lidt af gener efter overgangsalderen, har fået nyt håb og energi. Stress-ramte har fundet ro i deres krop og troen på igen at få et energifyldt og overskudsgivende hverdag. Nogle har fundet gode venner for livet. Mennesker der tidligere har været i minus på energikontoen, har fået overskud til at tage sig af andre.“

For Lene er det vigtigt, at hendes træningscenter har en samlingskraft, der bringer kunderne tættere på hinanden. De skal helst gå derfra med en bedre følelse i kroppen, end da de kom: 

“Det vi sidder med følelsen af, er at der her i LeneS er et sted, hvor vi rummer menneskers forskellighed. Og det er uanset om der ønskes sjov og effektiv træning og så hurtigt at komme videre, eller om der ønske lidt socialt og snak efter træning. Folk er forskellige og her er det mennesket, vi forsøger møde, og her respekteres du uanset forskelligheder. Det rigtig fede er, at den rummelighed faktisk smitter.“

“Alle vil i virkeligheden gerne være et godt medmenneske. I LeneS får man bare lyst til at være et bedre menneske, for sig selv og for andre. Og det er virkelig noget vi alle mangler i vores hverdag,“ fortæller indehaveren.


Lene elsker hverdagen i LeneS, hvor hun har muligheden for at bidrage positivt til andres hverdag (Foto: Arkivfoto)

Der skal tænkes for at holde skinnet på næsen
Perioder med økonomisk usikkerhed har haft indflydelse på antallet af tilmeldinger til Lenes aktiviteter. Derudover er driftsomkostningerne steget, og det er blevet dyrere at holde gang i LeneS. 

“Det er klart, at de seneste års kriser har været til at mærke i LeneS. Selvfølgelig har det været hårdt økonomisk, og det er det i en vis grad stadig. Folk er begyndt at vente længere tid med at melde sig til noget, og de holder mere på deres penge. Tidligere kunne vores forløb være udsolgt på et døgn, nu venter folk lidt længere med at melde sig til og de køber ofte til sidste øjeblik. Det betyder, at vi har prøvet at indstille os på at måtte aflyse et forløb, men så den sidste uge kommer tilmeldingerne.“

“Derudover har vi fået ret store huslejestigninger og forbrugsstigninger det sidste år, hvilket gør det lidt mere udfordrende at få tingende til at hænge sammen. Og der er ingen tvivl om, at hvis/når vi bliver pålagt moms skal vi virkeligt til at tænke nye tanker for at holde skindet på næsen.“

Lene har aldrig haft lyst til, at hendes træning skulle betales med abonnement, og hun håber, at hun fortsat kan holde fast i den måde, hun driver sin virksomhed på: 

“I LeneS har vi aldrig haft et løbende abonnement, fordi vi ikke ønsker at overleve på passive medlemmer. Jeg har før hørt for at det har været en dårlig forretningsstategi, men jeg har holdt fast fordi det simpelthen passer på vores værdisæt og vores mission om at vi ønsker at hjælpe folk med at komme igang med træning.”

“Nu hvor mange holder igen og skal overveje, hvad de bruger deres penge på, er vi virkelig glade for, at dem der er medlemmer her, faktisk også træner. Det første man sparer væk, er selvfølgelig de abonnementer, man ikke bruger.”

Et nyt ansigt er kommet til
I løbet af 2022 er der dukket nye medarbejder op hos LeneS. Til maj ansatte hun sin første fuldtidsmedarbejder i centeret, da fysioterapeut Louise Hovedskov trådte til. Louise er uddannet fysioterapeut og har tidligere undervist i forskellige typer af træning, samt er certificeret BabyTummel-instruktør. Louise er 29 år og mor til to drenge på næsten to og fem år.

“Louise er et frisk pust i LeneS. Louise har siden sin start haft holdtræning, Bootcamps, personlig træning, administrativt arbejde og behandling med K-laser. Hun har således haft masser, hun skulle sætte sig ind i. Da Louise selv er nybagt mor har det været naturligt, at hun har overtaget træningen af vores efterfødselshold, som vi kalder FitMom,“ fortæller Lene, og tilføjer:

“Derudover har Louise fået implementeret BabyTummel som noget nyt i LeneS." 


Louise og Lene ligger sjældent arm, medmindre det er for sjovt (Foto: Privat)

Louise er blevet en dygtig sparringspartner, som Lene ofte trækker på i hendes daglige arbejde.

“Louise kommer med masser at gode input, bidrager til at holde fagligheden oppe og humøret højt, og så er Louise utrolig stabil og loyal person. I det hele taget har det været en kæmpe gevinst at få sådan en dygtig og ærlig sparringspartner.“

“14. april til 21. april tager Louise og jeg på studietur til Playitas, hvor vi skal inspireres, tænke en masse store tanker, og planlægge hvad der skal ske i LeneS i den kommende sæson. Der kommer helt sikkert mange gode og spændende tiltag i de kommende måneder,“ fortæller Lene.

Sivebæk-metoden har været en øjenåbner
Samtidig er psykoterapeut Peter Sivebæk blevet en del af et samarbejde med Lene S. For hende er det en naturlig udvikling af hendes arbejde, og hun er blevet meget bevidst om, hvor stor en rolle det psykiske spiller i træningen. 

“Peter Sivebæk har udviklet et koncept, der hedder Sivebæk-metoden. Det er blevet mere og mere tydeligt for mig gennem arbejdet de sidste 5 år, hvor stor betydning psyken har for om mennesker lykkes med deres ønskede livsstilsændring.“

“Og også omvendt hvor stor betydning det har på psyken, at man lykkes med at komme afsted til træning, at man finder ud af, at man på trods af udfordringer og skavanker rent faktisk godt kan træne og bruge kroppen. Hvor meget rarere ens krop er at være i, når den er funktionsdygtig og ikke alt for tung at bære på.“

Så da Lene mødte Peter blev det hurtigt tydeligt at et samarbejde gav god mening: 

“Jeg mødte Peter sidste efterår, og da han foreslog et samarbejde, var jeg ikke i tvivl om, at det var en god ide. Da jeg så hans materiale, var jeg solgt. Det er virkelig noget, vi har inden for sundere livsstil manglet i mange år. Det har jo kørt det parallelt i hver vores sektor i mange år, det vi har manglet er foreningen mellem det fysiske og det psykiske. Vores møde har resulteret i, at vi nu tilbyder livsstilskurser, hvor man både lærer om kost og motion, men undervejs kommer gennem en psykisk rejse og selvudvikling.“

“Forståelse for egne handlemønstre giver evnen til at stoppe op og reflektere over det. Vi kører lige nu vores første kursus, og det tegner lovende, så vi planlægger endnu et kursus til efteråret.”

Du finder meget mere om LeneS på deres Facebookside og hjemmesideLeneS har adresse på Niels Bohrs Vej 2 i Vejle.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: LeneS

Seneste på facebook