LeneS står for nærværende træning med fokus på fællesskabet

Lene Svenningsen har været indehaver af LeneS siden hun åbnede studiet i 2018 (Foto: LeneS)
Profilbillede
dato

I Vejle finder man LeneS, hvor Lene Svenningsen sidder som indehaver på hendes 5. år. VORES By Vejle har taget en snak med Lene om LeneS, der er et alternativ til den traditionelle fitnesstræning.

Lene Svenningsen og hendes instruktører har siden 2018 tilbudt en anderledes måde at træne på, som et alternativ til de almene fitnesscentre.

Det er ikke muligt at træne for sig selv, så træningen foregår altid med en instruktør eller andre medlemmer. Fokus er dog stadig på det enkelte medlem, og Lene Svenningsen forklarer, at der hos hende bliver gjort meget ud af, at alle føler sig velkommen og tilpas:

”Vi er et lille sted, og vi ser og møder dig, som du er uden fordomme eller forbehold. Vi gør meget ud af at tage imod nye medlemmer, og hvis jeg som ejer ser en ny i centeret, så sørger jeg for en ordentlig velkomst. De andre medlemmer er også gode til at hjælpe nye i gang, hvis ikke jeg eller en af instruktørerne er i nærheden.”

”Mange har fundet venner og et socialt liv i LeneS, og så er der også dem, der bare gerne vil træne og så hjem igen. Uanset hvad så er det ok, og alle er lige velkomne,” fortæller hun.

For Lene Svenningsen er målet at hjælpe andre mennesker til en sundere tilværelse.

”Vores mission er at hjælpe mennesker til en sundere livsstil ved at tilbyde sjov og motiverende  træning i afslappende rammer. Samtidig skal der være en uhøjtidelig stemning, der gør, at de har lyst til at fortsætte,” forklarer hun.   


Louise og Lene får dagligdagen til at gå i LeneS (Foto: LeneS)

Startede som et fritidsjob
Lene Svenningsen var i faget i mange år, før hun besluttede sig for at starte sit eget. Hun uddannede sig til personlig træner i 1999, fordi hun med sine egne ord: ”Ønskede at hjælpe andre mennesker til en sundere livsstil.”

Dengang arbejdede hun som personlig træner ved siden af hendes fuldtidsjob som sygeplejerske, og det var netop arbejdet på hospitalet, der gav hende blik for, hvor vigtigt et aktivt liv er for et menneskes sundhed.

”Under arbejdet som konsultationssygeplejerske så jeg hvordan et aktivt liv har en afgørende virkning på funktionsevnen. Jeg så, hvordan de aktive holdte sig yngre og mere funktionsdygtige, i forhold til deres jævnaldrende ikke-aktive, og hvordan de aktive ofte oplevede mindre sygdom, og også kom bedre gennem et sygdomsforløb.”

”Som konsultationssygeplejerske havde jeg også muligheden for at vejlede og hjælpe mennesker til en sundere livsstil, men det var svært at komme tæt nok på i den rolle. I dag følger jeg deres forløb tæt, og det giver mig livskvalitet at se hvordan de er motiverede og virkelig rykker.

Som tiden gik, begyndte end drøm om at starte sit eget at fylde mere og mere i Lene Svenningsens tanker:

”I 2017 besluttede jeg mig for at finde ud af, hvad jeg ville bruge uddannelsen som personlig træner til. Jeg havde mange overvejelser, og da jeg dengang var blevet 45 år, tænkte jeg til sidst: det er nu eller aldrig. Med et lille puf fra min mand, hoppede jeg ud i at finde lokaler og stifte virksomheden.”

I begyndelsen havde Lene Svenningsen stadig timer ved lægepraksissen, indtil hun til sidst valgte at lægge al sin tid i LeneS. Det var en svær beslutning, men en hun var nødt til at træffe, hvis projektet skulle lykkes. 


Ved LeneS er der rigeligt med muligheder hvad angår holdtræning (Foto: LeneS)

Et hav af muligheder
Hos LeneS er der masser af forskellige hold og aktiviteter.

”I forhold til holdtræning har vi blandt andet BodyToning, Circuit, Combat, DanseFit, Jumping Fitness, MaveBalleLår, Mindfulness, Mobilitet, Puls og styrke, stationstræning, step aerobic,  Tabata, TRX og flere yogatyper,” fortæller Lene Svenningsen.   

Derudover kan man komme til forskellige skadebehandlingsforløb og personlige træningsforløb.

For Lene Svenningsen er det vigtigt at LeneS, uanset hvad, bevarer de værdier, som hun grundlagde virksomheden på:

”Vi skal blive ved med være et lille sted, hvor vores mål ikke kun er at tjene penge. Målet skal være at hjælpe folk med at finde den træning, der passer til dem, og vi skal være et sted, hvor alle føler, de har lyst til være.”

“Ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi det meste,” slutter Lene.

Du kan finde meget mere om LeneS på Facebooksiden, og ellers finder du LeneS på adressen Niels Bohrs Vej 2 i Vejle.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: LeneS