Har du solid erfaring med lønadministration i en offentlig kontekst, og motiveres du af at yde høj service i en kompleks organisation? Så er du måske vores nye kollega i HR Personale.
Vi søger en engageret og struktureret kollega med flair for tal og god forståelse for løn- og personaleforhold, som samtidig trives i et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med kontakt til både ledere, medarbejdere og kollegaer på tværs af organisationen.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til faglig fordybelse såvel som en uformel og kollegial omgangstone. Vi prioriterer høj faglig kvalitet, vidensdeling og god service i vores opgaveløsning.
Dine opgaver vil bl.a. bestå i:
• Lønkonsulent for egne afdelinger
• Vejledning af ledere og medarbejdere i løn- og personaleforhold
• Udarbejdelse af ansættelsesbreve
• Lønafstemninger og kontroller
• Administration af en del af Region Syddanmarks Feriefond
• Medvirke til løbende at optimere vores digitale arbejdsgange i lønteamet
Vores forventninger til dig, er at du:
• Har kendskab til at arbejde med løn- og personaleforhold
• Trives med deadlines og korte indberetningsfrister og bevarer overblikket, når der er travlt
• Er god til at strukturer dit arbejde, men giver også gerne en hånd til kollegaerne i travle perioder
• Er velformuleret i både skrift og tale, da vi dagligt er i kontakt med kollegaer, medarbejdere og ledere
• Har et godt kendskab til Office programmerne, herunder Word og Excel
• Har erfaring med offentlige overenskomster
Det vil være en fordel, at du har erfaring med Silkeborg Datas lønsystem, samt ESDH-systemet Acadre – og gerne er nysgerrig på at udnytte disse systemer endnu bedre i hverdagen.
Vi tilbyder:
En ansættelse som lønkonsulent i HR Personale, der er en del af Koncern HR. I afdelingen er vi i alt 31 medarbejdere og 1 kontorelev. Vi er opdelt i 5 teams, henholdsvis analyseteamet, forhandlerteamet, jurateamet, lønteamet og feriefonden. Du vil blive en del af lønteamet, som servicerer Regionshuset. Lønteamet består af 8 personer og feriefondens administration består af 2 personer, ud over dig.
Hos os får du en selvstændig hverdag, hvor faglighed, vidensdeling og god service vægtes højt samtidig med, at der altid er plads til et godt grin. Vi har indflydelse på hvordan vores opgaver prioriteres, og der er mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen, hvis opgaverne tillader det.
Yderligere oplysninger:
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Der gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet privat straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Tiltrædelse pr. 1. august 2026.
Ansættelsessted er Regionshuset (HR-huset) i Vejle, som ligger ca. 12 minutters gang fra banegården.
Er du nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Simon Kristensen på tlf.: 2920 1830.
Sådan søger du:
Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge linket ” søg nu”.
Ansøgningsfristen er 27. maj 2026.
Vi forventer at holde 1. samtaler mandag den 3. juni 2026 med mulighed for 2. samtaler den 8. juni 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a4051817-c3df-4700-b38e-fef2583ae04d